Debat

Lektorer: En ny museumsreform uden flere penge vil give store tabere

DEBAT: Det er en illusion at tro, at en museumsreform kan laves ved en udgiftsneutral omfordeling af de nuværende statslige midler uden store tabere blandt både museer og borgere, skriver lektorer Ane Hejlskov Larsen og Vinnie Nørskov fra AU.

En museumsreform handler først og fremmest om økonomi, skriver lektorer i museologi.
En museumsreform handler først og fremmest om økonomi, skriver lektorer i museologi.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ane Hejlskov Larsen og Vinnie Nørskov
Hhv. lektor i kunsthistorie og museologi, lektor i klassisk arkæologi og museologi samt leder af Antikmuseet, Aarhus Universitet

Det kan ikke lade sig gøre at lave en udgiftsneutral reform.

En omfordeling af de nuværende støttemidler vil føre til en række tabere, det vil sige, at en del museer vil blive reduceret i deres støtte.

Det vil være en rigtig dårlig politisk sag.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

For alle nuværende museer i Danmark er helt centrale aktører i deres lokale eller regionale samfund og har stor betydning som både arbejdspladser og turistattraktioner.

Så det er svært at se, hvilke politikere der ønsker at gennemføre en sådan lov, der tager pengene fra succesrige museer som for eksempel Den Gamle By i Aarhus eller Louisiana i Humlebæk. Derfor er den eneste løsning en reform ledsaget af flere penge.

Alt peger på, at en yderligere 'new public management' udfoldning ikke fører til bedre institutioner og opgaveløsning.

Ane Hejlskov Larsen og Vinnie Nørskov
Hhv. lektor i kunsthistorie og museologi, lektor i klassisk arkæologi og museologi samt leder af Antikmuseet, Aarhus Universitet

Museumsloven er en støttelov
Museumsloven fordeler penge til de museer, hvis samlinger er blevet statsanerkendte, og som har en økonomisk og politisk klangbund i kommunerne.

Nogle kommuner giver mere til kulturen end andre.

Støtten fra staten er afhængig af de kommunale tilskud, men størrelsen af de statslige tilskud er historisk betinget af to forhold:

Nogle museer har fået særlige tilskud, fordi de havde særlige landsdækkende samlingsansvar, for eksempel Gl. Estrup på Djursland.

Og nogle museer fik faste driftstilskud fra de gamle amter, som ved strukturreformen i 2007 blev overført til statstilskuddet. Det gælder for eksempel Arken, som blev grundlagt af Københavns amt.

Ingen detailstyring
Den historiske fordeling er blevet et politisk stridsspørgsmål, hvor nogle politikere ønsker at omfordele midlerne ud fra geopolitiske argumenter, mens andre ønsker at koble statstilskuddet til enkelte opgaver eller nye performancekrav.

Fordelen ved den nuværende museumslov er, at den netop ikke går i deltaljer med indholdet, men holder en armslængde i forhold til støtten.

Fortolkningen bør først og fremmest ligge hos museerne og deres bestyrelser og i Slots- og Kulturstyrelsen, som løbende foretager evalueringer og understøtter museernes udvikling.

Armslængde i forhold til støtten er vigtig
Det er vigtigt, at der fortsat sker en dynamisk udvikling, som museerne selv tager initiativ til og finder løsninger på.

Spørgsmålet er, om politikerne vil have et museumsfelt i vækst og udvikling, hvor museerne selv har en stor selvbestemmelse, eller de ønsker detailstyring i opgaverne gennem en ny økonomisk fordelings- eller identitetspolitisk model.

En sådan detailstyring kan vi ikke anbefale. Alt peger på, at en yderligere ’new public management’ udfoldning ikke fører til bedre institutioner og opgaveløsning.

Lige nu banker museumsdirektører på ministerens dør for at få flere penge til museerne.

Især de store og mellemstore institutioner, som i de sidste årtier har udviklet deres institutioner til veritable publikumssucceser gennem en økonomisk model, hvor de kombinerer privat og offentlig økonomi.

Det skyldes ikke mindst de grundbevillinger fra stat og kommune, som sikrer driften. Hvis driftsmidlerne er for små, er der ikke plads til udvikling.

Coronakrisen viser sårbarheden ved den model, men måske kan det også være en politisk øjenåbner for værdien af museerne og nødvendigheden af flere penge.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ane Hejlskov Larsen

Leder, Museologisk Forskningsprogram, Institut for Kommunikation og Kultur - Kunsthistorie, Aarhus Universitet, bestyrelsesformand, Aarhus Kunstakademi, formand, Dansk Center for Museumsforskning
mag.art. i kunsthistorie (Aarhus Uni. 1989)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024