Debat

Museumsinspektør: Vores opgave er at overlevere til eftertiden – ikke at lefle for samtiden

DEBAT: Det vil være en katastrofe for det danske museumsvæsen, hvis vi får en tilskudsordning, der bygger på institutionernes popularitet, skriver Kasper Rathjen.

Mens vi kaster alle vores ressourcer og tid efter skiftende moder, risikerer vi, at det, som vi faktisk er forpligtet på, smuldrer imellem vores hænder.
Mens vi kaster alle vores ressourcer og tid efter skiftende moder, risikerer vi, at det, som vi faktisk er forpligtet på, smuldrer imellem vores hænder.Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kasper Rathjen
Museumsinspektør på Fiskeri- og Søfartsmuseet

Der er snak i krogene om en ny museumslov, herunder hvordan de offentlige midler skal fordeles.

Senest er det Den Gamle Bys direktør, Thomas Block Ravn, der er gået i brechen for, at man udvikler en måde, hvorpå man kan "udpege særligt vigtige museer".

Direktøren, som kommer fra en museumstradition, der har gjort en dyd ud af at være mere vedkommende over for museumsgæsterne end de traditionelle oplysningstempler, foreslår en række gode parametre, der kan vurdere museernes kvalitet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Den primære må være Slots- og Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering, der evaluerer museets indsats på de fem såkaldte museumssøjler: Indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling.

I den henseende kunne denne replik egentlig bare opfattes som et addendum. Men de resterende parametre får mig alligevel til at tro, at det derimod er et korrektiv, der er brug for, hvorfor jeg da også finder det nødvendigt at lade pen møde papir.

Indsamling, registrering og bevaring lyder formentligt kedeligt, men i sidste ende er det netop samlingerne, som vi som museumsmænd har indvilliget os på at overlevere bedst muligt til eftertiden.

Kasper Rathjen
Museumsinspektør på Fiskeri- og Søfartsmuseet

For Ravns andre forslag taler mestendels om museets aktuelle popularitet. Med andre ord handler det om institutionens evne til at trække kunder i biksen. At være noget for nogen nu.

Læs også

De fem søjler
”Se på, hvorvidt museerne påtager sig nye og andre samfundsopgaver. Samt på museernes evne til at adressere tidens store spørgsmål,” skriver Ravn og taler tidens museale tegn, der er både instrumentelt og tidsbegrænset.

Kulturinstitutioner vinder i dag i høj grad popularitet på, hvorvidt de tør tage aktiv del i deres samtids store rørelser, hvilket vi blandt andet har set med museumsaktivismens fremmarch. Som Kvindemuseets direktør, Julie Rokkjær, fornyeligt udtalte, er man ”aktivister, ikke konservatorer”.

Det er en klar forskydning af de fem museumssøjler - fra en ligelig fordeling af kræfter mod et ensidigt fokus på en formidlingssøjle, der skal være højaktuel og til tider gerne må smage af politisk aktivisme.

En kende rørstrømsk
I den henseende vil jeg gerne hejse et mere idealistisk flag for det, der adskiller museer fra alskens kultur- og debathuse, nemlig samlingen.

Indsamling, registrering og bevaring lyder formentligt kedeligt, men i sidste ende er det netop samlingerne, som vi som museumsmænd har indvilliget os på at overlevere bedst muligt til eftertiden.

Vores primære opgave består altså ikke i at lefle for samtiden, ikke at være den bedste, flotteste institution, der emmer af aktivitet og aktualitet, men derimod at sikre vilkårene for den overlevering. Det er den pagt, vi har indgået med for- og eftertiden.

Det lyder som sagt idealistisk, måske endda en kende rørstrømsk. Men det er alligevel en væsentlig indvending mod en museumsverden, der har svært ved at tale om netop dette.

Det aktuelle bliver uaktuelt
Forestiller man sig en ny museumslov og tilskudsordning, der overordnet set bygger på institutionernes popularitet og evne til at tale med i tiden, vil det også være en katastrofe for samlingerne og dermed det danske museumsvæsen. For det er altid de første tre museumssøjler, der halter, når museer gennemgår forandringer eller lider under besparelser.

Det er aldrig i samlingerne, at et museum i dag finder fornyet fokus eller en ny fortælling. Det findes derimod derude – i samfundet og i tidsånden.

Problemet er bare, at tidsånden har det med at skifte. Det aktuelle bliver uaktuelt, og mens vi kaster alle vores ressourcer og tid efter skiftende moder, risikerer vi, at det, som vi faktisk er forpligtet på, smuldrer imellem vores hænder.

Dokumentation

En museumsreform har i årevis været på politikernes dagsorden. Det nuværende støttesystem er forældet og ikke til at gennemskue, lyder kritikken blandt andet.

Men reformen er adskillige gange blevet udskudt, senest på grund af coronakrisen, og ansvaret er skiftet fra den ene regering til den næste.

Nu har kulturminister Joy Mogensen (S) sat spørgsmålstegn ved, om en reform overhovedet er den rigtige vej at gå.

I denne temadebat svarer en række aktører inden for kulturområdet på spørgsmålet: Museumsreform – ja eller nej? Og hvis en reform er nødvendig, hvad skal den så indeholde?

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du meget velkommen til at skrive et indlæg og sende det til debatansvarlig Marie Schønning Jensen på [email protected] eller til Altingets debatredaktion på [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kasper Thissenius Haunstrup Rathjen

Kulturhistorisk inspektør, Fiskeri- og Søfartsmuseet
Ph.d. i historie

Thomas Bloch Ravn

Fhv. museumsdirektør, Den Gamle By, bestyrelsesformand, Dansk Center for Byhistorie
cand.phil. i historie (Aarhus Uni. 1980), mag.art. i dansk kultur- og lokalhistorie (Aarhus Uni. 1985)

0:000:00