Bliv abonnent
Annonce
Debat

Sangskrivere: Vi er nødt til politisk at sætte en stopper for gratis musikstreaming

Musikbranchens økonomiske fundament styrtbløder, skriver Andreas Hemmeth og Jesper Hansen.
Musikbranchens økonomiske fundament styrtbløder, skriver Andreas Hemmeth og Jesper Hansen.Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
27. april 2026 kl. 02.00

A

Sangskrivere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Midt i vores relevante fokus på den kunstige intelligens indtog i musikbranchen, så må vi ikke glemme det vigtigste – og et af de økonomiske fundamenter. Nemlig økonomien på musikstreamingtjenesterne.

For selvom perspektiverne for kunstig intelligens er dystre for sangskrivningen, så er den klart største økonomiske muskel inden for at udgive musik stadig streamingtjenesterne. Og det har de været i mange år – hvilket kun gør det mere begrædeligt, at vi komponister, sangskrivere og producere ikke har fået bedre vilkår. 

For mens musikken aldrig har været mere tilgængelig, står de mennesker, der skriver de sange, vi alle lytter til, i en økonomisk krise. Vi skabende kunstnere er ikke ordentligt betalt for vores arbejde, og markedsfejlene ser ikke ud til at rette sig selv.

Skal vi sikre en bæredygtig fremtid for dansk (og international) musik, er vi nødt til at gennemføre fundamentale ændringer i streamingøkonomien. Det må stå øverst på den kommende kulturministers dosmerseddel.

Vi skabende kunstnere er ikke ordentligt betalt for vores arbejde, og markedsfejlene ser ikke ud til at rette sig selv.

Andreas Hemmeth og Jesper Hansen
Sangskrivere

Det første er et opgør med den "gratis" musik. For det største problem er den systematiske udhuling af musikkens værdi.

Langt over halvdelen af danskernes digitale musikforbrug foregår i dag på gratis tjenester, hvor betalingen til kunstnerne er op mod ti gange lavere end på abonnementstjenesterne og bedst kan sammenlignes med det rene ingenting. 

En fransk model

Denne strategi lader de skabende kunstnere medfinansiere en markedsmodel, der modarbejder en sund økonomi. Vi er nødt til at sætte en stopper for gratis musikstreaming og kræve, at platformene tager ansvar for musikkens reelle værdi.

På eksempelvis filmstreaming kan man "kun" få korte introperioder gratis. Det er et fint sted at lande, hvis vi i musikverdenen kunne gøre det samme.

Vi har brug for en 'bund under markedet' – præcis som vi har på arbejdsmarkedet – hvor man som kunstner er sikret en minimumsindtægt for sin musik. Noget, kun det politiske system kan sikre.

Læs også

Man skal bare skele til Frankrig, hvor de siden 1981 har haft den såkaldte 'Loi Lang'-lov, hvor udgiveren fastsætter salgsprisen på bogen – og en forhandler må maksimalt give fem procent rabat. Formålet er at forhindre slagtilbud for at lokke kunder i (net)butikken.

Det kunne man også forestille sig, at man gjorde inden for musikken. Hvor udgiveren (her pladeselskabet sammen med sangskriverne) havde en fast aftalt takst – uanset, hvordan streamingstjenesten udbød sangen(e). 

Vend blikket mod streamingøkonomien

Men det er ikke kun den samlede indtjening, der er problemet, men også hvordan den fordeles. I dag modtager musikkens skabere og udøvere kun omkring 22 procent af streamingindtægterne.

Det er en skæv fordeling, når man tænker på, at det er vores sange, der er selve fundamentet for tjenesternes succes.

Vi har brug for en 'bund under markedet' – præcis som vi har på arbejdsmarkedet – hvor man som kunstner er sikret en minimumsindtægt for sin musik.

Andreas Hemmeth og Jesper Hansen
Sangskrivere

Streamingplatformes indtægter på samme er over 30 procent, så hver gang, man som lytter betaler, så får eksempelvis Spotify eller Apple Music mere end dem, der har skrevet sangen. Derfor bør sangskrivernes andel af den økonomi, som de selv genererer, øges. 

Endelig må vi kigge fremad mod udfordringen fra kunstig intelligens (AI). AI giver nye muligheder, men det må ikke ske på bekostning af menneskelige skabere.

Der er brug for differentierede indtægtsmodeller, så AI-skabt musik ikke underminerer det økonomiske grundlag for de kunstnere, hvis udtryk former vores fælles identitet og værdier. Vi har brug for, at det politiske system griber ind, så der sker en reel afgrænsning af, hvad der ses som menneskeskabt og skabt af en AI. 

For det er ikke nok blot at nyde musikken; vi skal også sikre, at dem, der skaber den, kan leve af det i fremtiden.

Så kære kommende kulturminister – vend (også) blikket mod streaming-økonomien, når hvedebrødsdagene har lagt sig i dit ministerium. 

Læs også

Artiklen var skrevet af

A

Andreas Hemmeth og Jesper Hansen

Sangskrivere

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026