Kulturborgmester: Bibliotekerne har ikke brug for et nyt formål. De udfylder allerede deres rolle stærkt

At biblioteker alene skal bestå af meterlange reolrækker og stillezoner. 

Tænker man den tanke til ende, vil det betyde et farvel til fællesskab, samtale og oplysning på bibliotekerne. En grundpille i demokratiet. 

Jeg ser det stik modsat. Litteraturen skal mest muligt frem i lyset, og den skal først og fremmest frem i sin egen ret.

Træne deltagelse og kritisk tænkning

Bibliotekerne er ikke blevet svagere. De er blevet vigtigere.

For biblioteket er i dag langt mere end en samling støvede bøger på reoler. Det er et af de sidste åbne og gratis rum i vores samfund, hvor mennesker mødes på tværs af forskelle.

Det er selvsagt derfor, det er en kernekommunal opgave. Hvor vi ikke blot konsumerer viden hver især, men også kan bearbejde den sammen på tværs af samfundet – uden for ekkokamrene.

Bibliotekerne er et af de sidste åbne og gratis rum i vores samfund, hvor mennesker mødes på tværs af forskelle.

Christopher Røhl (R)
Kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester, Københavns Kommune

Hvor litteraturen ikke alene står på hylden, men kommer længere frem, bliver endnu tydeligere og giver anledning til samtale, refleksion og fælles forståelse. 

Det er netop det, det kommende topmøde peger på. Bibliotekerne som "demokratiets laboratorier." Altså steder, hvor vi kan træne deltagelse, kritisk tænkning og dialog med afsæt i offentlig tilgængelig litteratur og viden.

Det er en næsten uudtømmelig kilde til fordybelse og demokratisk dannelse.

Bibliotekernes fællesskaber er det nye sort

I København ser vi tydeligt, hvordan den udvikling udfolder sig i praksis. Her er udlånet på digitale og fysiske bøger steget og var i 2025 det højeste antal udlån i 16 år, ligesom kommunens biblioteker havde 4,3 millioner besøgende sidste år.

Samtidig er interessen for bogklubber, skrive- og læsefællesskaber voksende. Fællesskaberne er med andre ord det nye sort og det, der samler os, udspringer netop af litteraturen - både fag- og skønlitteratur. 

Samtidig har digitale tilbud som eReolen gjort litteraturen mere tilgængelig og styrket bibliotekernes rækkevidde markant.

Læg dertil de kommunale podcasts, der samler og formidler indholdet af bøgerne på reolerne. 

Det er altså ikke rigtigt, når det hævdes, at danskerne vender ryggen til bibliotekerne. De bruger dem bare på nye måder.

Når Liberal Alliance taler om, at bibliotekerne ikke skal bruge ressourcer på at "lave underholdning for at lokke folk til," overser de, at netop arrangementer, debatmøder og fællesskaber er en del af bibliotekernes oplysningsopgave i en ny tid.

Oplysning er ikke kun noget, der foregår i stilhed og i egen indre dialog – det er også noget, der opstår i mødet mellem mennesker.

Og hvad er det i virkeligheden Liberal Alliance drømmer om? Et bibliotek udelukkende reduceret til en distributionscentral for materialer?

Det ville være et historisk tilbageskridt.

Ikke anledning til at ændre loven

Litteraturen er vigtig både i sig selv og i det, den giver anledning til. For den pirker til vores følelser, verdenssyn og fællesskab.

Den seneste debat om bibliotekerne handler grundlæggende ikke om bibliotekernes formål.

Det er altså ikke rigtigt, når det hævdes, at danskerne vender ryggen til bibliotekerne. De bruger dem bare på nye måder.  

Christopher Røhl (R)
Kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester, Københavns Kommune

Det har siden biblioteksloven fra 1964 været at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, og der er næppe nogen, der mener, at vi er helt i mål her.

Debatten fokuserer på midlerne. Er det for snævert at fokusere på litteraturen? 

Og er der et misforhold mellem lovens angivelse af midler og folkebibliotekernes praksis?

Der er tradition for en bred fortolkning af formålsparagraffen, og jeg hilser debatten velkommen, selvom jeg ikke mener, det i sig selv giver anledning til at ændre loven.

Det er en rammelov, hvor folkebibliotekerne løbende udvikler deres tilbud med formålet for øje.

Dannelse handler ikke kun om kvalitet

Bibliotekerne spiller en vigtig rolle for dannelse og dermed for demokratiet. Det starter med børnene, der møder bogen som medie i form af pegebøger og højtlæsning.

Senere, når skolen har hjulpet dem med at knække læsekoden, er det ofte gennem lystlæsning fra biblioteket, at de bliver gode læsere.

Og dannelse handler i høj grad om at få gode vaner tidligt – at elske både skøn- og faglitteraturen, bruge tid på den og lære at sætte den i spil i fællesskab. 

Det arbejder vi sammen med vuggestuer, børnehaver og skoler om i prioriterede projekter i Københavns Kommune.

Men det fortsætter også i det voksne liv med lydbogen, som giver os adgang til litteraturen, selvom begge hænder er fulde. Det er læseklubben, hvor vi vender indholdet, genoplever historien og ser den fra nye sider.

Dannelse i dag handler nemlig ikke kun om kvalitet, men også om kvantitet. Det er ikke kun et spørgsmål om, hvad vi bruger tid på, men også hvor meget tid vi bruger på det.

Udfordringen fra techgiganternes algoritmer er ikke kun risikoen for tunnelsyn og misinformation, men at de er gode til at fastholde brugerne og stjæle deres tid.

Der er tradition for en bred fortolkning af formålsparagraffen, og jeg hilser debatten velkommen, selvom jeg ikke mener, det i sig selv giver anledning til at ændre loven.  

Christopher Røhl (R)
Kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester, Københavns Kommune

Biblioteket er ikke en luksus

I en digital tidsalder, hvor information er overalt, er bibliotekets rolle derfor mere end at give adgang. Det er at skabe mening i den.

At hjælpe borgere med at navigere i enorme mængder viden, gennemskue misinformation og indgå i oplyste samtaler.

Derfor er der heller ikke nødvendigvis behov for at genopfinde bibliotekernes formål gennem ny lovgivning, som det er blevet lagt op til af Socialistisk Folkeparti og Venstre i den seneste folketingsperiode.

Tværtimod viser udviklingen, at bibliotekerne allerede udfylder deres rolle stærkt og tidssvarende. Potentialet er ikke mindre – det er større.

Det handler altså ikke om at udvide bibliotekernes opgave for enhver pris. Det handler om at forstå den tid, vi lever i.

Og at vi hver især tager vores del af ansvaret for at ruste fællesskabet og gøre litteraturen tilgængelig. For i en tid, hvor demokratiet er under pres, er biblioteket ikke en luksus.

Det er en stigende nødvendighed.