Debat

Mikkel Bjørn til Søren Espersen: Vores kulturskatte er en arv, der bør forblive i Danmark

Danmark skal ikke returnere udenlandske kulturgenstande tilbage til deres oprindelseslande. De er blevet dansk kulturarv, der fortæller historier om vores fortid, om de eventyr, opdagelser og møder med andre kulturer, som har formet vores nation, skriver Mikkel Bjørn (DF) i en replik til Søren Espersen (DD).

Det anslås at der er cirka to millioner artefakter forbundet med Egypten, som udstilles i omkring 70 lande verden over. Og de bør blive, hvor de er, skriver Mikkel Bjørn. Fotoet er fra den antikke græske kunstudstilling på British Museum. 
Det anslås at der er cirka to millioner artefakter forbundet med Egypten, som udstilles i omkring 70 lande verden over. Og de bør blive, hvor de er, skriver Mikkel Bjørn. Fotoet er fra den antikke græske kunstudstilling på British Museum. Foto: Matt Dunham/AP/Ritzau Scanpix
Mikkel Bjørn
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den naive og rethaveriske identitetspolitik viser igen sit grimme ansigt med spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal aflevere kulturgenstande tilbage til oprindelseslandene. Dette er et spørgsmål, der ikke kun handler om ejendomsret, men også om vores forståelse af kultur, historie og national identitet.

Med Søren Espersens (DD) forslag om at returnere udenlandske kulturgenstande til deres oprindelseslande står vi over for et valg, der vil forme vores kulturelle arv og identitet.

Læs også

Kulturgenstande i Danmarks museer er mere end blot fysiske objekter; De er vidnesbyrd om vores nationale historie og udvikling. De fortæller historier om vores fortid, om de eventyr, opdagelser og møder med andre kulturer, som har formet den nation, vi er i dag.

Artefakterne inspirerer os og ansporer fantasien og videbegærligheden. At fjerne disse genstande ville være at rive sider ud af vores historiebog og samtidig gøre os dummere i fremtiden.

Den græsk-romerske verden er så indlejret en del af vores kultur, at vi til tider helt glemmer at den er græsk-romersk. Den arv tilhører i dag hele Europa og naturligvis Danmark. Det tjener Grækenland til ære.

National kulturarv

Søren Espersen argumenterer for, at kulturgenstande bør returneres "uanset hvordan de oprindeligt er anskaffet", idet han henviser til en tid, hvor mange genstande ikke blev betragtet som særligt værdifulde.

At tilbagelevere de få græske genstande, vi har, er hovedløst, når grækerne knap kan udstykke ny jord til et parcelhusområde uden at støde på søjler, brønde og templer.

Mikkel Bjørn (DF)
Kulturordfører

Dette synspunkt overser imidlertid det faktum, at historie og værdi er dynamiske begreber. Den værdi og betydning, som disse genstande har opnået gennem deres ophold i Danmark, er uadskillelig fra vores egen kulturelle udvikling.

At tilbagelevere de få græske genstande, vi har, er hovedløst, når grækerne knap kan udstykke ny jord til et parcelhusområde uden at støde på søjler, brønde og templer.

Grækenland og lande som Egypten og for den sags skyld også Tyrkiet og Syrien flyder over med ruiner fra antikken. Spørgsmålet er naturligvis, hvor godt de passer på dem.

Det en illusion at tro, at genstandene ved at blive returneret vil bidrage mere meningsfuldt til deres oprindelseslande. Mange af disse objekter er blevet bevaret, studeret og udstillet i Danmark i århundreder og er blevet en integreret del af vores nationale kulturarv.

De tjener som broer mellem kulturer, tidsperioder og folkeslag og bidrager til en dybere forståelse af hinanden. Spørgsmålet er i virkeligheden, hvor mange arkæologer og filosoffer vi ville have haft i Danmark uden disse genstande?

Ville Danmark eksempelvis have frembragt en Søren Kierkegaard uden en kontakt til vor klassiske arv? Ville han have haft gåpåmodet til at lære sig græsk og latin, hvis ikke han var blevet inspireret af nogle af de genstande, som var i København allerede på hans tid? Hvis han ikke var blevet fascineret af Platon og Sokrates?

Lad genstandene blive

I Cairo findes verdens største egyptiske museum. Her fremviser de over 150.000 genstande forbundet med faraoernes tid. Det anslås at der er cirka to millioner artefakter forbundet med Egypten, som udstilles i omkring 70 lande verden over. Torino, Berlin, Paris og London har særskilt flotte egyptiske museer.

Museet i Egypten har til huse i en flot europæisk nyklassicistisk bygning af den franske arkitekt Marcel Dourgnon – og det er også her, man finder den smukke Tutankhamons maske, som vi alle kender.

Selv med en bygning dobbelt så stor som Christiansborg kan man kun udstille en brøkdel af de artefakter, som er på egyptiske hænder. 

Mikkel Bjørn (DF)
Kulturordfører

De er ved at bygge et nyt museum, som skal have mere end 80.000 kvadratmeter.

Selv med en bygning dobbelt så stor som Christiansborg kan man kun udstille en brøkdel af de artefakter, som er på egyptiske hænder.

The British Museum anslår, at de udstiller 80.000 genstande ud af otte millioner – det vil sige en procent af alle genstande. Mon ikke det er lignende tal for museerne i Grækenland og Egypten?

De spændende og flotte genstande i Torino, Berlin, Paris og London skal forblive der, så også næste generation kan spørge deres forældre, hvor Egypten ligger, eller hvem der byggede pyramiderne.

Vi ville være fattigere uden – og det tror jeg dybest set også Egypten og Grækenland ville være både kulturelt og økonomisk, hvis ikke deres kulturarv var blevet spredt ud i verden og blevet global kulturarv.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mikkel Bjørn

MF (DF), formand, Indfødsretsudvalget
lærer (Jelling seminarium 2020)

Søren Espersen

MF (DD), formand for Kirkeudvalget, kulturordfører
journalist (DJH 1980)

0:000:00