Museumsdirektør: Museer betyder meget for mange – med en ny reform kan de betyde mere for flere

I løbet af efteråret skal Folketingets partier diskutere, hvordan en kommende museumsreform skal udformes. Herunder hvilke opgaver museerne skal løse, og hvordan statens tilskud til museerne skal fordeles.

Trods disse lidt tekniske formuleringer, rummer en museumsreform muligheden for et markant kulturpolitisk nybrud.

For den mest centrale del af oplægget til reformen handler om, at vi skal finde ud af, hvad vores museer skal kunne i fremtiden, og - ikke mindst - hvem de skal være til glæde for.

Denne sommer har vist, at rigtig mange danskere elsker museer. For de fleste museer er besøgstallet nu på niveau med årene inden corona. Alligevel er der noget, der halter. For en stor del af museerne er i realiteten en lukket fest, som appellerer til en relativt begrænset del af befolkningen.

Museer er for alle

Ifølge den nationale brugerundersøgelse, som omfatter alle museer i Danmark, er den typiske museumsgæst i dag en midaldrende kvinde med en mellemlang eller lang uddannelse. Det er selvfølgelig fint, at kvindelige gymnasielærere plus 50 går på museum. Men det er ærgerligt, at forholdsvis få museer appellerer til andre befolkningsgrupper.

Museerne spiller en vigtig rolle som reservoirer for vores fælles identitet og hukommelse og er med til at holde den demokratiske samtale i gang.

Thomas Bloch Ravn
Museumsdirektør, Den Gamle By

Eksempelvis er mennesker med en faglig uddannelse, mænd, ufaglærte, unge mellem 20 og 45 år og danskere af anden etnisk herkomst markant underrepræsenteret på de fleste museer.

Naturligvis skal der være plads til ’smalle’ museer, ligesom der selvsagt også altid vil være mennesker, der hellere vil spille fodbold, tage i biografen eller gå en tur i skoven - uanset hvilke krumspring museerne gør sig.

Som leder af et museum, der er kendt for at nå bredt ud til mennesker af alle slags, er det imidlertid mit håb, at den kommende museumsreform vil gøre det attraktivt at nå bredere ud, så museerne rent faktisk bliver for alle.

Rent faktisk ser jeg et demokratisk potentiale i at nå ud til et stort og bredt publikum, og man kan vel i en eller anden grad kan sige, at de mennesker, der vælger at besøge et museum, både ’stemmer’ med fødderne og med pengepungen.

Værtskab og vaner vejer tungere end en gratis billet

Dertil kommer, som noget nok så vigtigt, at museerne faktisk har en vigtig rolle at spille.

Både som reservoirer for vores fælles identitet og hukommelse og som formidlere af nyskabende kunst og kultur, som er med til at holde den demokratiske samtale i gang og sikre stærke, fælles oplevelser for de mennesker, der tager imod museernes tilbud.

Hvis vi skal have flere, og mere forskellige, besøgende ind på museet, må attituden være åben og inviterende.

Thomas Bloch Ravn
Museumsdirektør, Den Gamle By

Så hvordan kan være, at der er mange, der springer museumsbesøg over, og hvad kan vi gøre for at ændre på det?

Indtil for få år siden var der megen tale om, at gratis adgang ville give museerne et både større og mere mangfoldigt publikum. Men intet tyder på, at det reelt er tilfældet. Mange danske og internationale undersøgelser peger således på, at gratis adgang måske giver flere besøgende, i hvert fald i starten, men at det reelt ikke ændrer på besøgsprofilen.

Nej, det handler om værtskab og vaner.

Værtskab i den forstand, at man som gæst skal føle sig velkommen og opleve, at man bliver taget alvorligt og respekteret som den, man er.

Vaner i den forstand, at har man har ikke fra barnsben fået et forhold til det at gå på museum, så er der stor sandsynlighed for, at man heller ikke kommer til det i voksenlivet.

Så hvordan sikrer vi en kultur, der byder flere danskere velkommen, og hvordan sikrer vi, at flere børn og unge får et fundament, der gør dem til aktive museumsbrugere?

Vi fravælger museer af interesse, fordomme og tidligere erfaringer

Den amerikanske kulturanalytiker Colleen Dilenschneider har undersøgt, hvilke barrierer, der typisk er for museumsbesøg. Hun har sammenfattet de tre vigtigste årsager til at fravælge museumsbesøg.

1. At man foretrækker at bruge sin tid på noget andet eller på andre fritidsaktiviteter. Det være sig sport, biograf, at være sammen med familien, at se tv eller at ligge på sofaen.
2. Oplevelsen af, at et museumsbesøg ikke er noget for ’sådan en som mig’. 
3. At man tidligere har haft negative oplevelser, eksempelvis da man var der med skolen, og den sure dame sagde til børnene, at de skulle være stille. Eller da firmaet holdt jubilæum, og man følte sig set ned på af personalet, fordi man havde ramt den forkerte dresscode.

Mennesker er forskellige, så vi kommer aldrig i en situation, hvor alle danskere har lyst til at gå på museum. Så den første barriere vil i en eller anden udstrækning altid være der. De næste to kan vi derimod gøre noget ved.

Kulturelle koder kan spænde ben

At et museumsbesøg ikke er noget for ’sådan en som mig’, handler i høj grad om kulturelle koder og barrierer. Om at føle sig velkommen og blive hjulpet på vej til at forstå det svært forståelige. Om ikke blive mødt af bygninger og udstillinger, der virker afvisende. Ikke blive mødt af indforstået formidling eller akademiserende væg-til-væg tekster med høje lixtal.

Museer er dannelse og forskningsbaseret formidling, men de er mere end det. Hvis vi skal have flere, og mere forskellige, besøgende ind på museet, må attituden være åben og inviterende, og kulturelle koder må ikke spænde ben.