Debat

Museumsdirektør: Museernes vidensgrundlag skal professionaliseres

DEBAT: Danske museer er dybt afhængige af at kunne henvise til dokumenterede effekter af vores arbejde. Desværre er det ikke muligt lige nu, skriver museumsdirektør Bo Skaarup og foreslår et Kulturens Analyseinstitut.

Kultur og museer skal agere på et professionelt vidensgrundlag, som et Kulturens Analyseinstitut kunne levere, skriver museumsdirektør Bo Skaarup.
Kultur og museer skal agere på et professionelt vidensgrundlag, som et Kulturens Analyseinstitut kunne levere, skriver museumsdirektør Bo Skaarup.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bo Skaarup
Museumsdirektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus og næstformand i ODM (Organisationen Danske Museer)

Det kan undre, at museerne i højere grad skal professionalisere deres virke uden at professionalisere deres vidensgrundlag – ja, lodret bekymrende!

Bo Skaarup, Museumsdirektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus og næstformand i ODM (Organisationen Danske Museer)

Som museumsleder i Aarhus glæder jeg mig på byens, borgernes, turisternes og mine kollegers vegne over den opmærksomhed, som museerne i Aarhus får – eller rettere arbejder sig til.

Selv leder jeg mine egne dygtige museumsmedarbejdere i retning af et stærkere og mere synligt samfundsdeltagende Naturhistorisk Museum, der i vores tilfælde tager afsæt i naturen – som udgangspunkt den danske, den vi i daglig tale kalder ”vores, din og min – den nære”.

Museer er demokrati, dannelse og fællesskab
Men museet handler i lige så høj grad om demokrati, dannelse, aktivt medborgerskab, identitet og fællesskaber. Og om turisme, økonomisk vækst og balancen i fremtidens livsvilkår for os alle.

Fakta
Deltag i debatten! 
Send dit indlæg til debat@altinget.dk

Afsættet er et næsten 100 år gammelt museum og enestående samlinger – et unikt ”bibliotek” af genstande fra den danske natur placeret i Universitetsparken i Aarhus.

I dag sprællevende i sit virke og drevet af superdygtige og passionerede medarbejdere og frivillige. Ja, jeg er faktisk en pavestolt museumsdirektør – men også udfordret!

Afsættet for at drive og udvikle ”mit” museum i økonomisk balance er statslige og kommunale midler forbundet med henholdsvis museumslov og kommunale samarbejdsaftaler.

For hver krone jeg ”får”, tjener mine kolleger og jeg to til museets arbejde gennem fondsbevillinger og salg af museumsydelser.

Vi er derfor dybt afhængige af et skarpt blik på vore ressourcer og prioriteringer, og ikke mindst på ”hvad, der virker og ikke virker” og derfor også af at kunne henvise til og professionelt arbejde med dokumenterede effekter af vores arbejde. Det kan vi ikke for nuværende. Og ej heller de politikere, fonde og virksomhedsledere, som vi i stigende grad er afhængige af.

Kulturens Analyseinstitut
Derfor mangler vi i høj grad et uafhængigt Kulturens Analyseinstitut. Et institut, der kan tilvejebringe den nødvendige dokumentation for museernes samfundsmæssige betydning.

Et institut, der kan forsyne os med valide tal og faktuel viden til brug over for de lokale og nationale bevilgende myndigheder – også i kampen om fondsmidlerne.

Det kan undre, at museerne i højere grad skal professionalisere deres virke uden at professionalisere deres vidensgrundlag – ja, lodret bekymrende!

Selv ville jeg være utryg ved samme tilgang inden for sundhedsektoren, blot for at nævne et sted, hvor mine forventninger overstiger vidensniveauet ”vi tror, det gavner”.

Det er langt fra skarpt nok over for vore kulturinteressenter, det vil sige borgere, politikere, fonde og virksomheder, at sige, ”at vi gør noget godt for samfundet”.

Og det er langt fra godt nok, at debatten om kvalificering af museernes akutte behov for faktuelt vidensgrundlag sker uden aktiv medvirken fra alle interessenter omkring bordet – staten, kommunerne, fondene, organisationerne og borgerne. Selv savner jeg i høj grad KL's tilstedeværelse i dette vigtige kulturspørgsmål.

Der bør nødvendigvis ske en opkvalificering af vores viden om effekterne af indsatserne på kultur og fritidsområdet i en tid, hvor museernes og de øvrige kulturinstitutioners rammevilkår kalder på professionalisering parret med modet til ambitiøst at afsøge ”nyt land” – men ikke i blinde!

Kultur og museer er ikke flødeskum på samfundslagkagen. Det er enestående kulturinstitutioner, som ønsker at arbejde professionelt med en lang række vigtige samfundsopgaver, der kaster økonomisk vækst, demokratisering, forskning og uddannelse af sig.

Som i sine rummeligheder krydser spor med arbejdsmarkedspolitik med involvering af et stort antal medarbejdere med nedsat arbejdsevne og frivillige, der tilvælger aktivt medborgerskab.

Kultur er Aarhus' drivkraft
I Aarhus er kulturen derfor placeret som en central drivkraft i byens udvikling. Kulturpolitisk hersker der et stærkt ønske om at høste de langsigtede gevinster ved at være Europæisk Kulturhovedstad 2017, og at Aarhus skal være en god by for alle.

Kommunen og politikerne arbejder målrettet på at få interessen for kulturpolitik øget hos borgerne. Ligesom jeg som museumsdirektør. Men virker det så lokalt?

Kaster man et blik i den gældende Kulturpolitik 2017-2020 Aarhus Kommune, finder man interessant nok en Epinion-undersøgelse, der viser, at kulturlivet sammen med naturen er det, der bliver fremhævet, når borgerne i Aarhus bliver spurgt: ”Hvad gør især, at Aarhus er en god by for dig?”

Godt 38 procent af de adspurgte borgere svarer ”kulturliv” skarpt efterfulgt af 32 procent, der svarer ”natur”.

Når spørgsmålet lyder, hvad der kan gøre Aarhus endnu bedre, er svaret: ”Mere kultur!”

Kulturområdet er således både det, der i en by som Aarhus tiltrækker og fastholder borgerne, og er samtidig et område, hvor der er potentiale for endnu mere vækst og udvikling.

Det vil derfor undre mig, hvis meningsmålinger udført i Aarhus til efteråret vil vise, at kultur- og fritidspolitik (igen) scorer lavest, når vælgerne bliver spurgt, hvilke emner der har størst indflydelse på deres stemme til kommunalvalget 2017. Men det får vi jo at se – for jeg leder stort set i blinde. Håber og tror, at kulturlivet nytter og virker – sammen med mine lokale kommunalpolitikere.

Sammen tror vi på, at Naturhistorisk Museum, i lighed med landets øvrige museer, er en solid samfundsinvestering i danskernes liv, dannelse og identitet.

Investering, fordi den kommer flerfold tilbage i gode liv!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bo Skaarup

Museumsdirektør, Naturhistorisk Museum
cand.scient.