Museumsdirektør: Med få justeringer kan den nye museumsreform blive god
Borgerne skal have adgang til velfungerende og forskellige museer i hele landet. Det gælder uanset, om det er områder med kæmpe turistmængder eller mere tyndt befolkede egne, skriver Morten Thomsen Højsgaard.
Morten Thomsen Højsgaard
Direktør, Romu og fonden bag kulturarven ved Roskilde DomkirkeNår bomberne regner ned i tidens gruopvækkende krigszoner, så er det ikke kun materielle værdier, der går i stykker. Og selvom det er slemt nok, så er det heller ikke alene menneskeliv, der går tabt.
Missiler, granater og kugler rammer også årtiers og århundreders historie, kultur og civilisation. Den gamle bymidte med katedral og unik arkitektur i den ukrainske havneby Odessa er sammen med kun knap 1.200 andre steder i hele verden på Unescos liste over umistelig verdensarv.
Ligesom med pyramiderne, den kinesiske mur, Akropolis i Athen eller vores egen Roskilde Domkirke har verdenssamfundet erklæret, at netop dette sted er så specielt, så karakteristisk, så originalt, at det har betydning for alle mennesker.
Styrk forudsigelige basisbevillinger knyttet til ansvarsomfang, magasiner, samlinger og beredskaber i hele landet
Morten Thomsen Højsgaard
Museumsdirektør, Romu
Ikke desto mindre har russiske angreb smadret væsentlige dele netop af den historiske bymidte, hvilket i sommers blandt andet fik Bridget A. Brink, USA's ambassadør i Ukraine, til ifølge TV2 at udtale: ”Ruslands ubønhørlige angreb fortsætter på befolkningen og infrastrukturen i Odessa, et verdensarvssted og en vital havn for global fødevaresikkerhed”. Ambassadøren fortsatte: ”En ødelagt katedral, ødelagte huse og brændende kornsiloer burde igen gøre det klart, at dette betyder noget overalt”.
Verdens krige og ødelæggelser er via massemedier kommet helt ind i vores egne stuer og via sociale medier og smartphones tilmed helt ned i lommen og tæt, tæt på kroppen. Alligevel kan der være lang vej fra forrevne Odessa til hjemlige og skønne Rosenborg eller Aros.
Hele landets kollektive hukommelse
Mens verden brænder, har vi det godt i Danmark. Vi har tilmed overskud til intenst at diskutere, hvordan statens midler til statsanerkendte museer via en reform kan fordeles bedre, mere retfærdigt, mere gennemsigtigt og med større mulighed for dynamisk tilpasning til samtidens store emner og behov.
Ingen institution med respekt for sig selv går ind i den debat med et budskab om at ville have færre ressourcer end i dag. Alle vil helst have mere. Sådan er kulturpolitik også.
Men der er flere grunde til at stoppe op og tage et par dybe indåndinger. Museumsreformen bør ikke alene handle om at få indført bonusordninger til i forvejen gode museer.
Tollundmanden og Sønderborg Slot skal der passes på, uanset, om der er nul eller hundredtusinder af gæster, der vil opleve det
Morten Thomsen Højsgaard
Museumsdirektør, Romu
Det er statens interesser, ikke kun hver eneste institutions egne interesser, der er i spil. Det er vores fælles historie, vores fælles kulturarv, vores samlede identitet, vores nationale prioritering, der er til forhandling.
Hvis museerne og deres genstande og bygninger pludselig ikke var der, måtte vi straks opfinde dem igen. Museerne er samfundets kollektive hukommelse. Museerne passer på vegne af fremtiden på alt det, som vi engang kommer til at være nysgerrige på og have brug for rodfæstet viden om.
Selv hvis en ny pandemi, bølger af terror eller en større krig igennem flere år skulle lukke museerne, så skal fornuftige, stabile og ansvarlige rammer for området sikre, at vores autentiske, ægte og nuancerede forbindelse til fortiden er intakt på et solidt, fagligt grundlag.
Kulturen betyder noget overalt, også i Danmark. Tollundmanden og Sønderborg Slot skal der passes på, uanset, om der er nul eller hundredtusinder af gæster, der vil opleve det.
Borgerne skal have adgang til velfungerende og forskellige museer med flere kunstarter, kulturarv og naturhistorie i hele landet, uanset, om det er områder med kæmpe turistmængder eller mere tyndt befolkede egne.
Det arkæologiske beredskab skal være lige godt i Århus og København såvel som i udkantsområder eller mindre kommuner, hvor rekrutteringen kan være vanskeligere.
Ansvar skal løftes, uanset popularitet
Flere museumsorganisationer har i de seneste årtier været dygtige til, gennem nye byggerier, nyskabende udstillingsformater og stærkt forbedrede faciliteter for publikum med caféer, butiksmiljøer og events, at tiltrække stadig flere gæster.
Men der er og bliver bare noget tilbage, som gæsterne hverken kan, vil eller skal betale for, og som museumsreformen på statens vegne skal sikre.
Hvordan bør kulturministeren bruge anbefalingerne til en ny museumsreform?
I snart ti år har debatten om en ny museumsreform været centrum for dansk kulturpolitik. Men på trods af adskillige politiske undersøgelser, diskussioner og forsøg er reformen indtil videre udeblevet.
I november modtog kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) en stribe anbefalinger til en ny museumsreform.
Nu spørger Altinget Kultur: Hvordan skal Jakob Engel-Schmidt bruge arbejdsgruppens anbefalinger?
Vil du være med i debatten? Skriv til [email protected]
Publikum vil for eksempel gerne betale for at komme på hele Danmarks rockmuseum, Ragnarock og se Natasjas originaltekst til ”Gi’ Mig Danmark Tilbage” eller lydstudiet, som Steffen Brandt og TV-2 indspillede deres store hits i.
Men, for der er og bliver et vigtigt men: Det store og sikre magasin, hvor hele populærmusikkens kulturarv indsamles til, registreres i og bevares gennem på vegne af os alle sammen.
Ja, det koster kassen. Og det skal være der sammen med en specialiseret og dygtig stab uanset antallet af gæster eller åbningstider. Fordi genstandene, sagen og emnet er væsentligt, unikt, et fælles anliggende - ligesom motorvejene, folkeskolen eller forsvaret også er det.
Skru ned for bonus og op beredskab
Og så er vi tilbage ved reformen. Det er modigt, det er udtryk for rettidig omhu, og det er på sin plads, at regeringen vil lave en reform for statsanerkendte museer.
Udspillet fra arbejdsgruppen, som ligger klar til politisk behandling, er gennemarbejdet på lange stræk. Det er udmærket analyseret og balanceret, at der som udgangspunkt tænkes i samlinger, anerkendt forskning, mængde af besøgende og evne til at tiltrække egne indtægter som kriterier.
Men skru lidt ned for bonusdelen. Styrk forudsigelige basisbevillinger knyttet til ansvarsomfang, magasiner, samlinger og beredskaber i hele landet, inklusive arkæologien, der har markante og stigende basisomkostninger blandt andet som følge af den spændende detektorarkæologi.
Hæv derudover gerne barren et hak mere, hvad angår størrelse og kvalitet for, om man overhovedet kan være statsanerkendt.
Hæv derudover gerne barren et hak mere, hvad angår størrelse og kvalitet for, om man overhovedet kan være statsanerkendt
Morten Thomsen Højsgaard
Museumsdirektør, Romu
Og hav så modet til at omfordele overskydende midler strategisk på statens vegne til konkrete emner og ansvarsfelter, som Danmark bliver bundet mere sammen af.
Det kunne være: Energi og grøn omstilling, medier og kommunikation, Kongehus, populærmusik, jernbaner og søfart, arbejderkultur samt den danske del af verdenskulturarven, der allerede står med det ypperste kvalitetsstempel på den absolutte topliste hos Unesco. Ligesom Odessa.
Kulturen er en kamp værd
Det siges om Winston Churchill, at han afslog et forslag om at spare på kulturen som følge af anden verdenskrig med ordene: ”Hvad kæmper vi så for?”
Det er værd at huske på, når bomberne fortsætter med at regne ned, måske endda flere steder i verden eller tættere på vores egen trygge hverdag.
Kulturen, kunsten, musikken, historien, alt det vi har arvet fra vores forfædre, og som museerne passer på og gør tilgængeligt. Det er det, museumsreformen skal, vil og kan styrke yderligere. Til gavn og glæde for stadig flere borgere i hele landet.
Det bør lykkes. Udgangspunktet og beslutningskraften, også hos en kompetent minister, er til stede. Med nogle få, men nødvendige tilpasninger, kan museumsreformen fortsat blive rigtig god for Danmark, for fremtiden og for vores omdømme i verden.