Museumsdirektør: Med få justeringer kan den nye museumsreform blive god

Borgerne skal have adgang til velfungerende og forskellige museer med flere kunstarter, kulturarv og naturhistorie i hele landet, uanset, om det er områder med kæmpe turistmængder eller mere tyndt befolkede egne.

Det arkæologiske beredskab skal være lige godt i Århus og København såvel som i udkantsområder eller mindre kommuner, hvor rekrutteringen kan være vanskeligere. 

Ansvar skal løftes, uanset popularitet

Flere museumsorganisationer har i de seneste årtier været dygtige til, gennem nye byggerier, nyskabende udstillingsformater og stærkt forbedrede faciliteter for publikum med caféer, butiksmiljøer og events, at tiltrække stadig flere gæster.

Men der er og bliver bare noget tilbage, som gæsterne hverken kan, vil eller skal betale for, og som museumsreformen på statens vegne skal sikre.

Publikum vil for eksempel gerne betale for at komme på hele Danmarks rockmuseum, Ragnarock og se Natasjas originaltekst til ”Gi’ Mig Danmark Tilbage” eller lydstudiet, som Steffen Brandt og TV-2 indspillede deres store hits i.

Men, for der er og bliver et vigtigt men: Det store og sikre magasin, hvor hele populærmusikkens kulturarv indsamles til, registreres i og bevares gennem på vegne af os alle sammen.

Ja, det koster kassen. Og det skal være der sammen med en specialiseret og dygtig stab uanset antallet af gæster eller åbningstider. Fordi genstandene, sagen og emnet er væsentligt, unikt, et fælles anliggende - ligesom motorvejene, folkeskolen eller forsvaret også er det.  

Skru ned for bonus og op beredskab  

Og så er vi tilbage ved reformen. Det er modigt, det er udtryk for rettidig omhu, og det er på sin plads, at regeringen vil lave en reform for statsanerkendte museer.

Udspillet fra arbejdsgruppen, som ligger klar til politisk behandling, er gennemarbejdet på lange stræk. Det er udmærket analyseret og balanceret, at der som udgangspunkt tænkes i samlinger, anerkendt forskning, mængde af besøgende og evne til at tiltrække egne indtægter som kriterier.
 
Men skru lidt ned for bonusdelen. Styrk forudsigelige basisbevillinger knyttet til ansvarsomfang, magasiner, samlinger og beredskaber i hele landet, inklusive arkæologien, der har markante og stigende basisomkostninger blandt andet som følge af den spændende detektorarkæologi.  

Hæv derudover gerne barren et hak mere, hvad angår størrelse og kvalitet for, om man overhovedet kan være statsanerkendt.

Hæv derudover gerne barren et hak mere, hvad angår størrelse og kvalitet for, om man overhovedet kan være statsanerkendt

Morten Thomsen Højsgaard
Museumsdirektør, Romu

Og hav så modet til at omfordele overskydende midler strategisk på statens vegne til konkrete emner og ansvarsfelter, som Danmark bliver bundet mere sammen af.

Det kunne være: Energi og grøn omstilling, medier og kommunikation, Kongehus, populærmusik, jernbaner og søfart, arbejderkultur samt den danske del af verdenskulturarven, der allerede står med det ypperste kvalitetsstempel på den absolutte topliste hos Unesco. Ligesom Odessa.  

Kulturen er en kamp værd

Det siges om Winston Churchill, at han afslog et forslag om at spare på kulturen som følge af anden verdenskrig med ordene: ”Hvad kæmper vi så for?” 

Det er værd at huske på, når bomberne fortsætter med at regne ned, måske endda flere steder i verden eller tættere på vores egen trygge hverdag.

Kulturen, kunsten, musikken, historien, alt det vi har arvet fra vores forfædre, og som museerne passer på og gør tilgængeligt. Det er det, museumsreformen skal, vil og kan styrke yderligere. Til gavn og glæde for stadig flere borgere i hele landet.

Det bør lykkes. Udgangspunktet og beslutningskraften, også hos en kompetent minister, er til stede. Med nogle få, men nødvendige tilpasninger, kan museumsreformen fortsat blive rigtig god for Danmark, for fremtiden og for vores omdømme i verden.