Om  
Mette Bluhme Rieck

Nyt ansigt på DR Sporten

Livsstilsværten Mette Bluhme Rieck skifter antikviteter ud med friske sportsudøvere, når hun tiltræder som ny vært på DR Sporten. 

Nikita Selvig

Værten på blandt andet "Guld i Købstæderne" og "Guld på godset" Mette Bluhme Rieck skifter programgenre og skal fremover præsentere sportsnyheder på DR Sporten. Det skriver DR.

Ud over værtsrollen skal Rieck også være med til at løfte en stor opgave i formidlingen af sportsåret 2016, der byder på store begivenheder som eksempelvis OL i Brasilien og fodbold-EM i Frankrig. Mette Bluhme Rieck har selv en fortid som elitespiller i volleyball og adventure-racersporten, og skiftet fra antik og design til sport bekymrer derfor ikke den kommende sportsvært:

”Selvom det måske kan virke, som om der er langt fra min glæde ved antik og design til sport, er det overhovedet ikke tilfældet for mig. For mig er det en fantastisk mulighed for at kombinere en af mine store interesser og mit arbejde – og det er jo helt vildt privilegeret. Og jeg kan jo altid se, om jeg kan nå et loppemarked i pausen, hvis det er en lidt sløj kamp,” siger Mette Bluhme Rieck til DR.

0:000:00