Politisk flertal vil granske medielovgivningen for børn

Børn og unge bliver ikke beskyttet godt nok mod eksempelvis vold, krigsbilleder og porno, når de streamer film på nettet, spiller computerspil eller ser nyhedsindslag på tv-skærmene i busserne.

Derfor er der brug for at kaste et kritisk blik på hele medielovgivningen på børne- og ungeområdet og opdatere den der, hvor det er nødvendigt.

Det er meldingen fra et flertal af partierne på Christiansborg, efter Børnerådet tidligere på ugen efterlyste en ny lovgivning på område.

Ifølge Børnerådets formand, Per Larsen, er den nuværende lovgivning nemlig forældet og fuld af huller. Den mærkningsordning, som Medierådet for Børn og Unge i dag varetager, tager eksempelvis kun højde for biograf- og dvd-film, men ikke for film, der kan streames, lejes og købes på nettet. Derudover er der ingen lov, der regulerer de tv-skærme, der er dukket op i det offentlige rum - heriblandt i busserne og S-togene.

Det er Marlene Borst Hansen, kulturordfører for de Radikale, klar til at se på.

"Børn og unges medievaner ændrer sig måned for måned, og deres medievalg er langt bredere end tidligere. Derfor er det vigtigt med en lovgivning, der følger med deres medievaner, og jeg er klar til at se på lovgivningen," siger hun og understreger, at det ikke handler om, at man fra politisk side skal begynde at lave børnecensur.

Børn og unges medievaner ændrer sig måned for måned, og deres medievalg er langt bredere end tidligere. Derfor er det vigtigt med en lovgivning, der følger med deres medievaner, og jeg er klar til at se på lovgivningen.

Marlene Borst Hansen (R)
Kulturordfører

"Det er derimod et spørgsmål om, at vi skal blive bedre til at beskytte børnene der, hvor de skal beskyttes. Derudover handler det også om, at vi skal blive bedre til at oplyse forældrene om de risici, der opstår, når børn og unge i langt højere grad bruger de forskellige medieplatforme," siger Marlene Borst Hansen.

Børn og forældre skal klædes bedre på
Troels Ravn, kultur- og medieordfører for Socialdemokraterne, er også klar til at granske medielovgivningen.

"Jeg er af princip ikke glad for forbud og restriktioner. Men vi bliver nødt til at forholde os til, hvad vi serverer for vores børn i det offentlige rum, hvor det er svært at skærme dem over for eksempelvis barske krigsbilleder. Jeg synes personligt ikke, det er fedt, at der bliver vist billeder af lemlæstede mennesker på tv-skærmene i busserne om formiddagen, mens der er en masse børnehavebørn til stede. Derfor er jeg klar til at tage diskussionen," siger den socialdemokratiske ordfører.

Troels Ravn understreger dog, at det primært handler om at klæde både børnene og deres forældre bedre på til den nye medieverden. Derfor vil han tage spørgsmålet om børn og unges medievaner og -forbrug op, når medieforhandlingerne går i gang efter påske.

"Jeg er optaget af det forebyggende og vejledende arbejde, og derfor skal vi sikre os, at både børnene og deres forældre kan navigere i den nye digitale verden," siger Troels Ravn.

Han har dog ikke taget stilling til, om der også skal sættes flere penge af til Medierådet, som i dag står for at vurdere film og videoer for at beskytte børn og unge. Det, mener Børnerådet, er nødvendigt, hvis børn og unge skal beskyttes bedre.

DF: Der skal være en balance
Debatten om medielovgivningen udspringer af et forslag fra de Radikale om at lave en dansk mærkningsordning til computerspil.

I dag er det nemlig den fælleseuropæiske PEGI-mærkning, der gælder, og den er både udansk og moraliserende, lød det i sidste uge fra Marlene Borst Hansen i et debatindlæg på Altinget | Kultur. Men ifølge Børnerådet er det blot en del af en større diskussion, man bør tage om hele medielovgivningen.

Den diskussion er Alex Ahrendtsen, kulturordfører for Dansk Folkeparti, klar til at tage. Han understreger dog, at det bliver en kompliceret opgave.

"Hvis man sammenligner Danmark med Norge og Sverige, så gør vi ikke ret meget for at sikre børnene i forhold til medierne, og derfor vil det være en god ide at se bredt på lovgivningen på medieområdet. Det er dog en balance, for vi skal jo ikke blive for yderliggående. Men på den anden side skal vi tage hensyn til de forældre, der gerne vil beskytte deres børn, så de ikke får bomber og bare bryster i hovedet hele tiden," siger Alex Ahrendtsen.

Også SF bakker op om en revision af lovgivningen. Medieordfører Özlem Cekic vil tage emnet med til de kommende medieforhandlinger i Kulturministeriet.

“Mediebilledet udvikler sig lynhurtigt, og derfor skal vi hele tiden opdatere lovgivningen, så den passer til den måde, danskerne bruger medierne på. Det er enormt vigtigt, at vi hele tiden har for øje, hvordan vi bedst muligt kan passe på vores børn og unge. Derfor vil jeg have kortlagt de problemstillinger, der er på området, så vi kan spænde et sikkerhedsnet ud under børnene,” siger Özlem Cekic.

V: Staten skal ikke overtage forældrerollen
Hos Venstre er kulturordfører Michael Aastrup Jensen mere skeptisk.

Han vil gerne opdatere mærkningsordningen på filmområdet, så den også omfatter film, der er købt, lejet eller streamet digitalt. Men han vil ikke være med til at regulere, hvad busserne eksempelvis må vise i deres nyhedsudsendelser.

"Som liberal er jeg meget imod, at staten overtager forældrerollen og tager styringen i forhold til, hvad børn og unge må se. Det er en hård verden, vi lever i, og den bliver ikke bedre af, at vi begynder at camouflere den. Det er derimod et spørgsmål om oplysning, og vi skal blive bedre til at informere forældrene om, hvad de skal gøre børnene opmærksomme på i forhold til de stærke billeder, der nogle gange er i nyhedsudsendelserne," siger Michael Aastrup Jensen.

I Kulturministeriet oplyser man, at kulturminister Marianne Jelved er opmærksom på problemstillingerne vedrørende medielovgivningen på børne- og ungeområdet, og at hun i øjeblikket drøfter sagen med de relevante aktører på området.