RKU: De kreative fag skal være bindeled mellem mennesker og teknologi i den grønne omstilling

I slutningen af februar udkom anden del af FN’s hovedrapport om klimaet. Rapporten forudsiger, at med klimaforandringernes skadevirkninger for mennesker, dyr, økosystemer og samfund ser krisen ud til at ramme tidligere og med større konsekvenser end forventet. Værst står det til i det globale syd, fremgår det. Havde vi en akut krise før, er den endnu større nu.

Når Det Uddannelses- og forskningspolitiske topmøde, der afholdes torsdag og fredag har temaet: ”Hvordan uddanner vi bedst til samfundets kompetencebehov?”, så er vi ikke i tvivl om, hvad der må stå øverst på programmet: Den radikale grønne omstilling af vores samfund.

Vi har i den privilegerede del af verden et kæmpe ansvar for at fremskynde den grønne omstilling, og her spiller uddannelsesinstitutionerne, der skal uddanne de unge til at kunne tackle denne enorme krise, en vigtig rolle. 

Det skønnes, at op imod 80 procent af et produkts miljømæssige aftryk bliver afgjort i allerede i designfasen

Lene Tanggaard, Torben Nielsen, Lene Dammand Lund
Rektorer på hhv. Designskolen Kolding, Aarhus Arkitektskole og Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering

Designfasen afgør miljøaftryk

Der er mange ubekendte i kampen mod klimaforandringerne, men én ting er alle klimaeksperter enige om: Vi skal tænke fundamentalt nyt. Vi skal finde de løsninger, vi ikke har forestillet os endnu. Og mere end halvdelen af de jobs, der skal besættes i fremtiden, findes slet ikke i dag. Så det rækker ikke at optimere på nuværende processer.

Derfor bliver de evner, som opøves og udvikles på de kunstneriske uddannelsesinstitutioner stadig mere efterspurgte kompetencer. Hvis vi for alvor skal ændre vores måder at producere og skabe forretning på - og at agere på som borgere og forbrugere - er der nemlig brug for banebrydende kreativitet og innovation. Samtidig skal vi sikre, at vi ikke mister kultur og identitet.

Inden for vores fagområder som er arkitektur, design og konservering, er vi meget bevidste om de konsekvenser, de primære brancher, vi uddanner til, har på CO2-udslippet, men også hvilken afgørende rolle ny viden i fagene får i forhold til omstillingen.

45 procent af verdens CO2-udledning stammer fra fremstilling af produkter, som i en eller anden grad har været igennem en designproces. Det skønnes, at op imod 80 procent af et produkts miljømæssige aftryk bliver afgjort i allerede i designfasen.

Byggeriet står i dag for 40 procent af verdens globale CO2-udledning. Og det vil stige, hvis ikke byggeriet omstiller sig gevaldigt: Lige nu er der på grund af befolkningstilvækst og urbanisering globalt behov for at bygge, hvad der svarer til en New York City hver måned! 

Udvikling af grønne teknologier

Danmark har et stærkt brand som kreativ design- og arkitekturnation, og inden for dansk design og arkitektur har bæredygtighed været i fokus i flere årtier. Vi har allerede rigtig meget at byde på, også internationalt.

Men der er er ingen tvivl om, at vi kan nå meget længere, ikke alene inden for vores brancher, men også i forhold til at bidrage til andre sektorer med de kreative kompetencer. Hvis vi gør det, kan det stærke kreative brand gå hånd i hånd med at styrke Danmark som grøn førernation. 

I forhold til klimakrisen er vi også nødt til at tænke langt mere i adfærd, kultur og ændringer af vaner

Lene Tanggaard, Torben Nielsen, Lene Dammand Lund
Rektorer på hhv. Designskolen Kolding, Aarhus Arkitektskole og Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering

I vores vestlige samfund er der en bred konsensus om, at udviklingen af nye grønne teknologier er det, der skal til for at imødegå og håndtere de katastrofer, der er og kommer. Der er ingen tvivl om, at ny teknologi er ufatteligt vigtigt. Men når vi taler om for eksempel design og arkitektur, så handler det langt fra alene om at udvikle de rigtige miljø- og CO2-neutrale teknikker.

Det handler også om at ændre forbrugsmønstre, om at indrette sig på nye måder, at angive nye måder at leve på. At skabe løsninger, der gavner samfundet, fællesskabet og det enkelte menneske, og som støtter op om vores kulturelle identitet og giver håb. 

Ændrede klimavaner

Lad os se på, hvordan en anden akut krise, nemlig conoraepidemien, har være håndteret. Den hurtige udvikling af vacciner har været helt afgørende. Men det er ikke kun vaccinerne, der har hjulpet os nådigt igennem epidemien. Det har vores adfærdsændringer i høj grad også.

Vi har indrettet os med corona. Vi har tilpasset os, fundet fysiske og arkitektoniske løsninger, der har forhindret smitte, og som har gjort en hverdag med indkøb, job, skolegang og velfærd under corona mulig.

Vi glemmer alt for tit, hvad samfundssind, fællesskab, og den måde, vi indretter os på, betyder for løsninger af kriser. I forhold til klimakrisen er vi også nødt til at tænke langt mere i adfærd, kultur og ændringer af vaner.

Hvordan gør vi det attraktivt at benytte genbrugsmaterialer i vores bygninger, eller hvordan designer vi produkter, så vi sikrer lang levetid og ved at klæde forbrugerne på til at sikre denne? Her kan teknologi ikke stå alene, og her har arkitekter og designere en helt særlig force. Som bindeleddet mellem ny naturvidenskabelig og teknologisk viden – og mennesker.

I den seneste rapport om forskning i FN’s 17 Verdensmål fremgår, at man ikke kan arbejde med verdensmålene uafhængigt af hinanden. Når løsningerne går på tværs af mål og sektorer, skal der også udvikles viden på tværs af fagligheder. Det er netop, hvad man gør som arkitekt og designer – man samler store mængder af viden fra mange fagfelter i synteser og skaber helhedsløsninger.

Man skaber scenarier for fremtiden, som kan give ny inspiration og ændre perspektiverne på den måde, vi opfatter virkeligheden på. Det er et udgangspunkt, der er ideelt i fremtidens tværfaglige samarbejder.

Hvis vi for alvor vil uddanne til den grønne omstilling, er det nødvendigt at tænke bredden med, vi skal udnytte alle potentialer og ikke kun nogle få. Ved at tænke nyt og kreativt, og ved at krydse fagligheder på tværs, kan vi skabe de løsninger, vi endnu ikke kender. Vi er allerede godt på vej.