Rørbye Rønn: Public service gavner hele befolkningen

Af Maria Rørbye Rønn
Generaldirektør, DR

DR har altid været til debat. Heldigvis. Det er for mig at se først og fremmest et udtryk for, at den befolkning, som finansierer DR, og de politikere, som udstikker rammerne, forholder sig aktivt og engageret til det tilbud, som DR er sat i verden for at levere.

Tidligere, dengang DR hed ’Danmarks Radio’ og sendte fra TV Byen i Gyngemosen, fik vores nationale public service-institution ofte kritik for at være for kedelig, for gammeldags, for belærende og i det hele taget ude af trit med den almindelige befolkning. Den gamle statsradiofoni havde – hvis vi nu skal være helt ærlige – en ikke altid lige tidssvarende stil i formidlingen af indholdet. Og det var bestemt sundt, at DR siden fik konkurrence fra andre.

I dag har kritikken skiftet ham, og DR bliver ofte kritiseret for det stik modsatte. DR's tilbud er ”for populært”, ”for digitalt”, og DR ”fylder for meget”. Det på trods af, at DR ikke er blevet større: Vi har færre medarbejdere end tidligere, vi har færre radiokanaler, færre ensembler, vi har det samme antal tv-kanaler som i mange år og en tilsvarende stabil markedsandel.

Samtidig er skoven af kommercielle medietilbud kun blevet tættere med tiden. Hvor der før kun var DR, findes der i dag en lang hale af kommercielle kanaler: MTG sender 19 tv-kanaler ud på det danske marked, Discovery Networks 13 kanaler og TV 2-familien har seks kanaler i sin portefølje. Dertil kommer de internationale kanaler i kabelpakkerne. For ikke at tale om de nye streamingtjenester som Netflix og HBO.

DR er ikke længere alene. Så langtfra endda. Og DR er bestemt heller ikke blevet større – hverken isoleret set eller i forhold til de private udbydere. Og derfor rummer anklagerne om dominans og skævvridning en ikke uvæsentlig omskrivning af virkeligheden.

DR er ikke længere alene. Så langt fra endda. Og DR er bestemt heller ikke blevet større – hverken isoleret set eller i forhold til de private udbydere. Og derfor rummer anklagerne om dominans og skævvridning en ikke uvæsentlig omskrivning af virkeligheden.

Maria Rørbye Rønn
Generaldirektør, DR

Forskel i fokus og prioriteringer
Sandheden er snarere den, at DR trods øget konkurrence, trods stærke kommercielle spillere i markedet, faktisk har fastholdt sin relevans hos den danske befolkning. 96 procent kigger, klikker og lytter med på DR i løbet af en almindelig uge.

Det er et højt tal, og succesen skyldes først og fremmest, at DR leverer et alsidigt og sammenhængende kvalitetstilbud til hele befolkningen. Et tilbud, hvor der både er plads til programmer, som kan underholde, bevæge og begejstre, og programmer, som skaber debat og gør os klogere.

Her tænker jeg f.eks. på nyhedsformater som ’Deadline’, ’Horisont’ og ’Orientering’, på aktuelle debatprogrammer med den hurtigt-talende Clement Kjærsgaard, på Puk Damsgaards velfortalte reportager fra Mellemøsten og på Anders Aggers vedkommende og sanselige portrætprogrammer.

Der er bestemt også programmer af høj kvalitet på de kommercielle radio- og tv-kanaler. Naturligvis er der det. Men det er også indlysende, at der er væsentlige forskelle i både fokus og prioriteringer.

Og et ambitiøst public service-tilbud handler jo lige præcis om dette: at sætte barren højt for dansk kvalitetsindhold. Og på samme måde, som det uomtvisteligt har været sundt for DR, så er det også sundt for de kommercielle kanaler, at der er konkurrence på kvaliteten.

Forkert at slække på ambitionerne
Det faktum, at DR er finansieret af danskerne via medielicensen, betyder, at vi har en fast økonomisk ramme. Det er naturligvis et privilegium. Derfor, og fordi vi er ejet af danskerne, har vi en forpligtelse til at lytte. Først og fremmest til de borgere og det samfund, vi er sat i verden for at betjene.

Men selvfølgelig også til det marked, som vi er en del af. Derfor skal vi heller ikke være blinde for, at der kan være områder, hvor vi kan blive bedre til at samarbejde eller gøre ting på nye måder. Det var baggrunden for, at vi for nylig kom med en samlet pakke, hvor vi besluttede at lukke vores bookingaktiviteter, sætte vores arkivpriser ned, skrue ned for vores ejerandel i Ritzau og forpligtede os på at fortsætte det meget omfattende samarbejde, vi har med det private produktionsmiljø.

Faktum er nemlig, at DR køber ind for 500 mio. kroner årligt i den kommercielle del af branchen. Det er langt mere, end vi er forpligtet til. Og hertil kommer tilsvarende investeringer i de kreative og kunstneriske miljøer, blandt andet gennem køb af rettigheder fra eksempelvis danske komponister, musikere og instruktører. Samlet set taler vi om mindst 1 milliard kroner årligt.

Der er da heller intet, der peger på, at public service skulle påvirke negativt – tværtimod peger alle internationale undersøgelser på det modsatte; at public service er med til at stimulere markedet og sikre et højere kvalitetsniveau, hvor vi løfter hinanden gensidigt til glæde for befolkningen.

I DR skal vi naturligvis lytte til vores omverden og søge dialogen. Og så skal vi holde fast i, at vores primære opgave er at give den danske befolkning det bedst mulige public service-tilbud overhovedet. Det må være det, det handler om.

Det vil efter min mening være forkert at slække på ambitionerne eller gøre det sværere at tilgå vores indhold, fordi andre medier har det svært i en omstillingstid. Det vil kun gøre det samlede medietilbud ringere. I stedet bør vi sammen arbejde på at sikre, at der også i fremtiden findes et stærkt og mangfoldigt dansk medieudbud.