Af Troels Ravn (S)
Kulturordfører

EU-Kommissionen har netop offentliggjort sit strategipapir om det digitale indre marked.

Det er et spændende projekt, som rummer mange positive elementer. Jeg vil her fortrinsvis fokusere på ét konkret spørgsmål i strategipapiret, nemlig det, der handler om ophavsret og undtagelser fra ophavsretten.

Der er dog ingen tvivl om, at mange borgere vil opleve det som en forbedring, hvis man nedlægger en del af de digitale grænser.

Digitaliseringen indeholder da også tydelige muligheder for at styrke videnssamfundet og folkeoplysningen, hvor digital adgang kan sikre flere borgere – eleverne, skolerne, universiteterne, mulighed for deltagelse, hvis de altså kan få digital adgang. 

Ophavsret skal sikre betaling
Men. Den teknologiske udvikling har medført, at kulturelt indhold bruges som aldrig før. Det bruges på nye måder og på tværs af landegrænser, platforme og medier. En del af denne brug sker inden for lovlige rammer, men en alt for stor del af brugen er ulovlig.

Ophavsret i Danmark bør bygge på aftaler og aftalelicens. De involverede aktører skal i fællesskab lave aftaler, så kunstnere får betaling for, at deres produkter bliver benyttet i for eksempel tv, til undervisning eller på hjemmesider.

Troels Ravn (S)
Kulturordfører

Den ulovlige brug betyder, at de skabende kunstnere, distributører og forretninger hvert år mister store beløb, som kunne være anvendt til nye kunstneriske projekter og udvikling af nye forretningskoncepter. Tiltag, der er med til at udvikle kulturen efter brugernes behov, og som giver kunstneren mulighed for at nå ud til et større betalende publikum. Hver gang en kunstner mister betaling for andres brug af et værk, sker der altså en tyndslidning af kulturlivet.

Ophavsretlige aftaler er både i brugernes og rettighedshavernes interesse, fordi begge opnår det ønskede resultat; nemlig henholdsvis lovlig adgang til kulturelt indhold og betaling for varen. Ophavsretten fungerer altså optimalt, når rettighedshaverne sikres betaling, og brugerne får adgang til de produkter, som de efterspørger.

Socialdemokraterne vil sikre et højt ophavsretligt beskyttelsesniveau, som styrker betingelserne og udviklingsmulighederne for kulturlivet. Det gælder både i Danmark og EU.

Aftaler frem for indskrænkninger
Ophavsret i Danmark bør bygge på aftaler og aftalelicens. De involverede aktører skal i fællesskab lave aftaler, så kunstnere får betaling for, at deres produkter bliver benyttet i for eksempel tv, til undervisning eller på hjemmesider. Det er en langt mere hensigtsmæssig model end at trække lovgivning ned over hovedet på aktørerne. Aftaler parterne imellem kan bidrage til at sikre kulturel nyskabelse, innovation og digital vækst. Den digitale kulturarv er et godt eksempel på dette. De danske erfaringer viser her, at både kulturarvsinstitutioner og rettighedshavere foretrækker aftaleløsninger.

Dette system bliver imidlertid udfordret i EU-kommissionens strategipapir. Her fremgår det, at man vil gennemføre ”harmonised exceptions” inden for blandt andet undervisning. Det kunne lægge op til, at undervisningsinstitutioner over hele Europa skal have en undtagelse fra ophavsretten, så de kan bruge beskyttet materiale, uden at spørge om tilladelse og måske tilmed uden at betale for det. Det skal tilsyneladende ske gennem en obligatorisk undtagelse i det såkaldte Infosoc-direktiv om ophavsret.

Harmonisering får negative konsekvenser
En sådan obligatorisk indskrænkning i ophavsretten vil få alvorlige negative konsekvenser. Skabelse af nyt og moderne undervisningsmateriale, der kan bidrage til at løfte børn og unge ind i fremtiden, må være en afgørende målsætning i samfundet, sådan som en kreds af rettighedshaverorganisationer har påpeget; denne målsætning kan ikke virkeliggøres, hvis vilkårene for produktion af nye lærebøger, interaktive medier og andet undervisningsmateriale undergraves af en bestemmelse om, at undervisningsinstitutioner bare kan kopiere uden at betale.

Skoler, gymnasier og højere læreanstalter har allerede i dag vid adgang til at bruge kreativt indhold i undervisningen, både gennem individuelle aftaler med forlæggere og via kollektive aftaler med de ophavsretlige organisationer. I regi af Copydan-foreningerne fordeles der årligt millioner af kroner til danske rettighedshavere for videreanvendelse af beskyttet materiale i danske undervisningsinstitutioner; en forringelse af den danske aftalelicensmodel vil undergrave indtægtsgrundlaget. Sådan er det også i de andre EU-lande.

Nationale aftalemodeller skal respekteres
I det videre arbejde med EU-oplægget synes jeg, at vi skal have fokus på følgende forhold:

• Skabelse af ny dansk kunst har stor betydning for udvikling af Danmark som kulturnation.
• De kreative og kulturelle erhverv betyder meget for økonomisk vækst og beskæftigelse. En undersøgelse fra 2014 viste, at de kreative erhverv i EU omsætter for over 500 mia. euro og har ca.   7,1 mio. job, hvilket svarer til 3,3 pct. af EU’s arbejdsstyrke.
• Beskyttelse af kreativt indhold er en væsentlig kilde til kunstneres og producenters indtægter og en afgørende faktor for skabelsen af nyt kreativt indhold.
• En forringelse af vilkårene for dansk og europæisk indholdsproduktion til fordel for en styrkelse af vilkårene for internetdistributører som Google vil være en konkurrence- og markedsfordel for USA på bekostning af Europa.
• Kollektiv forvaltning er på mange områder en effektiv måde at sikre forbrugerne adgang til beskyttet indhold og samtidig vederlag til rettighedshaverne.

Hensyn til bibliotekerne
Reguleringen af bibliotekernes muligheder på det digitale område vil også blive vurderet, når ophavsretten skal revurderes.

Bibliotekernes virksomhed og opgaver løses i dag i forhold til fysiske materialer med afsæt i forskellige begrænsninger og undtagelser i forhold til ophavsret. Undtagelser, som vi har skabt for at sikre, at alle borgerne har mulighed for adgang til viden, bøger, kultur via bibliotekerne. Det skal vi huske, når videnssamfundet bliver stadig mere digitalt.

Det skal der også tages hensyn til fremover, ellers kan de ikke levere samme service som i dag i den digitale verden. Så det er en omfattende europæisk proces, som afbalancerer mange interesser – blandt andet også de kommercielle hensyn. Adgangen til digitalt materiale er et vigtigt hensyn, som vi mener, at der også skal være opmærksomhed på at fremme i den kommende proces. Adgang til viden er grundlaget for et demokratisk samfund, det skal vi også være opmærksomme på, når viden bliver digital.

Som socialdemokrat mener jeg, vi skal have fælles EU-regler i det omfang, det er nødvendigt og hensigtsmæssigt for det indre marked, men EU-løsninger må ikke spænde ben for velfungerende nationale aftalemodeller. Subsidiaritets- eller nærhedsprincippet skal respekteres. Også på ophavsretsområdet.