SF om medieudspil: Vi bør indføre en digital børnebeskyttelseslov

Endelig præsenterede regeringen før vinterferien sit medieudspil. Udspillet rummer mange gode elementer. Men det gør desværre slet ikke nok for at beskytte det dyrebareste, vi overhovedet har: vores børn og unge. 

Det er alment kendt, at techgiganter bruger algoritmer, der skader vores børn og unges selvværd. Desværre har regeringen været alt, alt for sløve til at regulere dem. I august præsenterede den et udspil. Siden er der ikke sket meget – hverken forhandlinger eller lovgivning. 

Nu sker der så noget. Men i SF mener vi, at vi skal gå meget længere for at passe godt på vores børn – derfor har vi haft et forslag i Folketinget om en decideret digital børnebeskyttelseslov. Et stop for aggressive algoritmer, der presser de unges selvværd. En bedre beskyttelse af vores børn data. Et forbud mod vanedannende features, som skader børnene. Ikke mindst, fordi børn og unge brugere mere og mere tid på de udenlandske tjenester. 

Vi bør bruge penge fra multinationale virksomheder til at løfte kvaliteten af dansk public service for børn og unge

Charlotte Broman Mølbæk og Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Hhv. børneordfører og IT- og retsordfører

Algoritmerne skal reguleres
Udvalget af streaming til de mindste børn er nemlig steget markant de seneste år. To ud af fem børn bruger i dag det amerikanske Disney+ mindst en gang ugentligt. Og selvom DRTV stadig er den mest brugte tjeneste, får den skarpere og skarpere konkurrence af udenlandske tjenester som YouTube, Netflix og Disney+. 

Og så de unge: Nye tal fra DR Medieforskning viser, at unge i gennemsnit bruger halvanden time på sociale medier – dagligt. Og kun under 20 minutter på at se tv. Alene på TikTok bruger de unge brugere næsten en hel time på den platform. Det svarer til cirka 225 videoer om dagen. Det er en del videoer. Men desværre nævnes tjenesten ikke med et enkelt ord i udspillet. 

Regeringen har tidligere foreslået et par fine, men også ret luftige ideer til at sikre børn og unges brug af sociale medier. Men det er ikke nok med kodeks og indsigter og opfordringer. Det vigtigste er jo, at vi kan og kommer til at regulere algoritmerne, som vores børn og unge bruger. Det må være det mindste, vi kan forlange.

Den demokratiske samtale eroderer
Kun gennem lovgivning kan vi sikre vores børns rettigheder og trivsel i en ny digital verden. Det er vores ansvar – ikke børnenes. Vi har været alt for langsomme i lang tid. Nu må vi komme i gang. 

Det er også fint og godt, at vi nu forhåbentlig får streamingtjenesterne til at betale et kulturbidrag. Det kunne med fordel gå særligt til en pulje af penge, der reserveres til indhold for børn og unge, hvor public service-forpligtigelserne overholdes.

Det kunne være medier eller satsninger med fokus på aktualitet. For vi risikerer netop - som regeringen selv har som hovedoverskrift - at den demokratiske samtale eroderer helt for de kommende generationer, der vokser op i en anden virkelighed end de lokale og regionale medier.

Derfor bør vi bruge penge fra multinationale virksomheder til at løfte kvaliteten af dansk public service for børn og unge.