Enhedslistens nye kulturordfører: Disse tre politiske pejlemærker skal forbedre kulturlivet

Af Søren Søndergaard (EL)
Ordfører for kultur, medier og idræt

Som nyudnævnt kultur-, medie- og idrætsordfører har jeg selvfølgelig gjort mig nogle tanker om det kommende folketingsårs arbejde. Det kan opsummeres i tre overordnede pejlemærker:

Kultur og idræt for alle
For det første: Kultur og idræt skal være for alle! Det betyder dels, at alle skal have råd til kultur- og idrætsoplevelser, men det betyder også, at alle skal have mulighed for selv at være aktiv indenfor kultur og idræt.

Generelt bør priserne være mere overkommelige, men jeg vil selvfølgelig især have blikket rettet mod de grupper af befolkningen, som har de dårligste økonomiske muligheder.

For virkeligheden er jo desværre, at en tur i teatret eller betalingen til musik- og billedskolen i mange hjem er den ekstraudgift, som må holde for, når budgettet strammer til.

Grundvilkårene for kunstnere skal forbedres
For det andet: De professionelle vækstlag skal støttes! Ikke mindst på kulturområdet lever mange professionelle udøvere på et meget lavt indtægtsniveau. Det er formentlig rigtigt, at antallet af mennesker, som vil forsøge at ernære sig ved kunstnerisk udfoldelse, altid vil overstige antallet, som formår det.

Det er fint, at vores børn og børnebørn kan vælge at se Disney+, men det skal ikke ske på bekostning af muligheden for at se danskproduceret børne-TV, hvor Ramasjang-mysteriet byder på en lakridspibe, og hvor Onkel Reje både kan slås med ninjaer og slå en fis for åben skærm!

Søren Søndergaard (EL)
Ordfører for kultur, medier og idræt

Men sorteringsmekanismen kan også blive så hård, at vi går glip af alt for meget god kunst. Kunst, som kan underholde, inspirere og sætte tanker i gang. Derfor skal grundvilkårene for skabende og udøvende kunstnere forbedres.

Som et eksempel foreslog Enhedslisten i sidste folketingsperiode et skattefradrag på de første 100.000 kroner, som kunstnere med lav indkomst tjener. Vi siger ikke, at det ikke kan gøres på andre måder, men noget må ske.

Udenlandske giganter skal beskattes
For det tredje: Dansk indhold skal sikres! I løbet af de senere år er dansk indholdsproduktion blevet udsat for et voldsom pres fra multinationale mediegiganter. Dette pres vil kun vokse i tiden, der kommer.

Selvfølgelig er der intet galt med udenlandsk produceret indhold, men mediegiganter som Google og Facebook samt diverse internationale streamingtjenester tjener enorme summer i Danmark - stort set uden at betale skat eller bidrage til indholdsproduktion på dansk og rettet til et dansk publikum.

Derfor er det en helt afgørende opgave at tvinge disse firmaer til at bidrage til fællesskabet, hvad enten det bliver i form af en tech-skat, en streamingafgift eller en afgift på elektroniske annoncer.

Det er fint, at vores børn og børnebørn kan vælge at se Disney+, men det skal ikke ske på bekostning af muligheden for at se danskproduceret børne-TV, hvor Ramasjang-mysteriet byder på en lakridspibe, og hvor Onkel Reje både kan slås med ninjaer og slå en fis for åben skærm!

Konkret politik skal sikre dansk kultur
Disse pejlemærker skal selvfølgelig omsættes i konkret politik. Og det bliver ikke nemmere af, at store dele af det danske kultur- og idrætsliv er hårdt ramt af coronapandemien.

Lukningen af det legendariske Jazzhus Montmartre er det seneste kedelige eksempel på, hvor hårdt krisen har ramt. Derfor vil der fortsat være brug for hjælpepakker til at holde kultur- og idrætslivet i gang – også efter den 1. januar 2021.

I den forbindelse kan der bestemt findes gode takter til efterfølgelse i den hjælpepakke, som for nylig blev vedtaget. Men den havde et stort problem, som i sidste ende betød, at Enhedslisten ikke kunne være med.

Og det var, at regeringen insisterede på, at penge fra hjælpepakken også skulle gå til virksomheder i skattely. Det er efter min menig totalt gak-gak. Kultur- og idrætslivet kæmper – og så sender vi penge fra skatteyderne til virksomheder, som nægter at bidrage til fællesskabet.

Vi vil meget hellere bruge de penge til at understøtte alt det, som netop er en del af fællesskabet. For det er vel dybest set dét, som kultur handler om: FÆLLESSKAB!