Streaming-afgift, lukning af 24syv og brug af algoritmer: Få overblikket over medieforliget

Efter ugelange forhandlinger er SVM-regeringen klar til at fremlægge en ny medieaftale. Aftalen omfatter blandt andet en omfordeling af mediestøtten, styrket indsats mod misinformation og lukningen af Public Service-radio. Få overblikket her.

Foran Kulturministeriet præsenterede kulturmininister Jakob Engel-Schmidt (M) rammerne for medieaftalen sammen med ordførere fra Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.
Foran Kulturministeriet præsenterede kulturmininister Jakob Engel-Schmidt (M) rammerne for medieaftalen sammen med ordførere fra Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Cindy Shummontien Green

Ny Streaming-afgift. Omfordeling af mediestøtten. Lukning af radiokanalen 24syv.

Det er tre af elementerne i den nye medieaftale for 2023 til 2026, som regeringen har indgået sammen med et flertal i Folketinget.

I de kommende år skal der produceres mere dansk kvalitetsindhold, mens den demokratiske kontrol med tech-giganternes ligeledes skal styrkes.

Samtidig lægger aftalen vægt på, at mediestøtten skal omfordeles, så støtten i højere grad tilgodeser lokale og regionale medier fremfor store landsdækkende medier.

Medieforliget er indgået mellem SVM-regeringen og SF, Enhedslisten, Radikale Venstre samt Dansk Folkeparti.

Få overblikket over aftalen her. 

Streamingtjenester

  • Kulturbidragsordning skal etableres med henblik på at forpligte streamingtjenester til at bidrage til dansk-produceret indhold. Streamingtjenester rettet mod et dansk publikum skal derfor betale et fast finansielt bundbidrag på to procent af deres omsætning i Danmark.

Public Service-pulje

  • Public Service-puljen udvides til at støtte dansksproget indhold produceret til radio og podcast. Puljen fordeles med 50 procent til tv-drama, 40 procent til tv-dokumentar og kulturprogrammer samt 10 procent til lyd, hvor mindst 30 procent af de samlede midler skal bruges til programmer for børn eller unge.

Mediestøtte for demokratisk deltagelse

  • Mediestøtten skal omfordeles, så den redaktionelle produktionsstøtte fra store landsdækkende nyhedsmedier skal omfordeles til lokale og regionale nyhedsmedier. Det generelle titelloft sænkes fra 17,5 millioner kroner årligt til 12,5 millioner kroner. Ligeledes indføres et forhøjet titelloft for lokale og regionale medier på 18,8 millioner kroner årligt og et koncernloft på 90 millioner kroner årligt.
  • Supplementsordningen skal reduceres med fire procent årligt i forligsperioden. Derfor fastsættes et loft på 96 procent i 2024, 92 procent i 2025 og 88 procent i 2026 af det nuværende loft for supplerende tilskud i ordningen.
  • Innovationspuljen skal moderniseres med 21,7 millioner kroner i 2023 og 31,2 millioner kroner årligt i perioden fra 2024 til 2026. I den forbindelse gøres støttekriterierne for at modtage innovationsstøtten platforms- og teknologineutrale.
  • Lokaljournalistik skal fremmes gennem ny pulje. Støtten afgrænses til trykte og digitale lokale ugeaviser. Der afsættes 43,1 millioner kroner i 2023 på finansloven og 52,8 millioner kroner årligt i perioden 2024 til 2026 gennem puljen.
  • Ny pulje skal fremme magasiner med publicistisk indhold. Støtten afgrænses til trykte og digitale magasiner med samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter.
  • Etablering af Center for Graverjournalistik i regi af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Centeret får til opgave at styrke den undersøgende journalistik gennem kompetenceudvikling, opkvalificering og rådgivning. Der bevilges 5,3 millioner kroner årligt i perioden 2023 til 2026.
  • International undersøgende journalistik skal styrkes. Derfor bevilges Danwatch 6,2 millioner kroner årligt som projekttilskud. 

Ny model for mediestøtten

  • Ekspertudvalg skal nedsættes og foretage udredningsarbejde om den fremtidige offentlige mediestøtte. Udvalget forventes at afslutte sit arbejde senest i 2024.
  • Belønningsbaseret crowdfunding skal være lettere at anvende for nye medieiværksættere og start-ups. Derfor skal nye muligheder undersøges.
  • Landsdækkende public service-radio skal ikke genudbydes. Det vil sige, at radiokanaler i DAB-nettet såsom 24syv lukker, når den nuværende programtilladelse udløber 31. marts 2024.

Public Service

  • DR's bestyrelse skal være uafhængig og understøtte udviklingen af DR som en moderne medievirksomhed. Derfor er der igangsat et udvalgsarbejde med henblik på at fremlægge forslag til en ny sammensætning af DR's bestyrelse.
  • DR's arkiv skal gøres offentligt. Derfor afsættes 20 millioner kroner i 2023 og 30 millioner kroner årligt i perioden fra 2024 til 2026. Det Kongelige Bibliotek bliver en væsentlig partner for gøre tiltaget muligt.
  • DR skal udlægge 43 procent af DR's direkte programudgifter i forligsperioden, inklusive DR's udgifter til produktion af animation.
  • DR og TV 2 skal være gennemsigtige om brugen af algoritmer og personalisering af indhold på deres streamingtjenester, DRTV og TV 2 Play. Samtidig skal det tydliggøres for brugerne, hvordan anbefalet indhold er udvalgt.
  • DR og TV 2 forpligtes til at øge deres engagement i produktionen af dansk spille- og dokumentarfilm. De nærmere vilkår skal forhandles hurtigst muligt, som led i den kommende filmaftale.
  • Nærmere krav for DR, TV 2 og TV 2-regionerne skal fastsættes i de respektive public service-kontrakter og tilladelser.
  • Undersøgelse af TV 2-regionerne og den regionale dækning skal igangsættes. Der afsættes 2,1 millioner kroner til undersøgelsen. Forligsparterne er ligeledes enige om, at TV 2-regionerne skal have fokus på formidlingen af kunst og kultur samt dækningen af kulturlivet i regionerne.
  • Oprettelse af en sportsliste.

Kvalitetsindhold til børn og unge

  • DR skal opretholde et tilbud med animationsindhold målrettet børn. Produktionen skal udlægges til det eksterne marked. Der bevilges 15 millioner kroner årligt fra 2024 til 2026.
  • Dansk børnefiktion skal styrkes. Derfor bevilges 5,3 millioner kroner årligt i perioden 2023 til 2026 til Manuskriptskolen for Børnefiktion.
  • Etablering af en lydplatform for børn og unge. Platformen udbydes til en privat aktør og skal have indhold til forskellige alderstrin. Det skal være gratis at tilgå indholdet, og der må ikke være reklamer på platformen. Der afsættes 12,5 millioner kroner i 2024 og 25 millioner kroner årligt i 2025 og 2026.
  • Børnekvalitetsmærke skal udvikles af Medierådet. To millioner kroner blev udmøntet i 2022, hvor forligskredsen afventer resultatet af rådets arbejde for videre drøftelser.
  • Alsidighed i mediebranchen skal undersøges. Der afsættes 0,2 millioner kroner årligt til undersøgelsen.

Kontrol med tech-giganterne

  • Nyt center for sociale medier, tech og demokrati skal etableres på Kulturministeriets område.
  • Årlig uvildig rapport skal udarbejdes om tech-giganternes indflydelse på demokrati, trivsel og samfundsmæssige sammenhængskraft i Danmark.
  • Undersøgelse af mulighederne for at skabe trygge rammer for børn og unges færden på sociale medier. Det indebærer at udarbejde en nærmere definition af, hvad der udgør skadeligt indhold og funktioner samt indsamle viden om effekterne på børn og unges trivsel.
  • Øget indsats mod falske nyheder. Faktatjekmediet TjekDet bevilges i den forbindelse 5,9 millioner kroner årligt fra 2023 til 2026.
  • Ansvarlige digitale løsninger skal fremmes. Derfor bevilges 3,2 millioner kroner årligt til foreningen Digitalt Ansvar for at understøtte udviklingen af nye politiske og samfundsmæssige løsninger.
  • Digital dannelse og trivsel hos børn og unge skal styrkes. Derfor bevilges 3,1 millioner kroner til Medierådet for Børn og Unges arbejde.
  • Udenlandsk kontrol med adgangen til danske mediers indhold skal forhindres i samarbejde med EU.
  • Danske public service-medier skal have en fremtrædende placering på digitale enheder, heriblandt Apple TV, Android TV og andre Smart TV'er. Kulturministeriet skal i den forbindelse afdække mulighederne for at få alt dansk public service-indhold bredt ud til befolkningen.

Tilpasning af medieansvaret til en digital tid

  • Opdatering af de nuværende rammer for mediernes ansvar skal styrke borgernes retssikkerhed og passe til den digitale medievirkelighed. Som følge heraf skal det nedsatte Medieansvarsudvalg blandt andet undersøge Pressenævnets rolle fremadrettet, muligheden for at etablere en medieombudsmand efter svensk forbillede, samt hvordan influencere kan stilles til ansvar for deres publicerede indhold.

Læs hele aftaleteksten for medieforliget her.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Engel-Schmidt

Kulturminister, MF (M)
officer af reserven (Kongens Artilleriregiment 2003), cand.merc. i international business (CBS 2010)

0:000:00