Debat

Uafhængige Scenekunstnere: Bevar mangfoldigheden på kulturområdet

DEBAT: Kulturlivet har brug for inspiration fra den store verden. Derfor skal Danmark være mere åben over for nye impulser, og der skal arbejdes for mere mangfoldighed inden for scenekunsten, skriver medlemmer af Uafhængige Scenekunstnere Erik Pold og Helene Kvint.

"I dag trækker mange af landets bedste kunstnere til udlandet, det er fint, men den nye regering skal sørge for at ”bytteforholdet” er lige, således at Danmark også kan tiltrække talenter fra udlandet," skriver medlemmer af Uafhængige Scenekunstnere Erik Pold og Helene Kvint.<br>
"I dag trækker mange af landets bedste kunstnere til udlandet, det er fint, men den nye regering skal sørge for at ”bytteforholdet” er lige, således at Danmark også kan tiltrække talenter fra udlandet," skriver medlemmer af Uafhængige Scenekunstnere Erik Pold og Helene Kvint.
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Erik Pold og Helene Kvint
Medlemmer af Uafhængige Scenekunstnere


Kulturlivet er ofte mest interessant i grænselandet mellem etablerede genrer og former, når der dannes bro mellem kunstformer, eller når faciliteter bruges med opfindsomhed på andre måder, end de var tiltænkt. Den nye regering skal sørge for, at større kulturinstitutioner forpligtes til at arbejde mere sammen gennem utraditionelle alliancer. Samtidig med at den sikrer gode rammer for de eksperimenterende og tværgående kunstformer, for eksempel inden for multimedier, performanceteater og installationskunst.

Kulturlivet er et fristed, der med kritisk røst skal udfordre resten af samfundet. Vi har brug for kulturlivets skarpe kritik og eksperimenterende nytænkning som modvægt til vanetænkning og det veletablerede. Derfor er det vitalt, at den nye regering værner om kunstnernes ytringsfrihed og lytter til kritik og indspark. 


Danmark som talentmagnet

Kulturlivet har brug for inspiration fra den store verden og skal altid være åben for nye impulser - nordisk, europæisk og globalt. I den forbindelse er det vigtigt, at kulturen er åben og tiltrækkende for tilrejsende kunstnere og kulturpionerer. I dag trækker mange af landets bedste kunstnere til udlandet, det er fint, men den nye regering skal sørge for, at ”bytteforholdet” er lige, således at Danmark også kan tiltrække talenter fra udlandet. Vi skal gøre det så nemt som muligt for kunstnere at bosætte sig i kortere eller længere perioder og indgå i samarbejder med danske kunstnere.

Bevar den kunstneriske mangfoldighed
Vi mener, at fremtidens kulturelle oplevelser skabes gennem en langsigtet investering i kulturens rødder.
Fra en styrkelse af det kreative engagement hos børn og unge allerede i folkeskolealderen til de kunstneriske vækstlag og eksempelvis de frie scenekunstgrupper og aktører, der eksperimenterer med nye bud på fremtidens scenekunst.

Fakta
Kulturdebatten på Altinget: kultur har til formål at fokusere og styrke den kulturpolitiske debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget: kultur derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for kulturområdet.

I den kommende tid vil et debatpanel sætte fokus på, hvordan kulturpolitikken skal se ud efter det kommende folketingsvalg. Hvad skal en ny regering prioritere på kulturområdet? 

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]


Vi vil opfordre en kommende kulturminister til at arbejde for at sikre mangfoldigheden på kulturområdet, og det betyder inden for scenekunsten, at der både skabes plads til de store spektakulære teaterforestillinger, de internationale scenekunstbegivenheder, men også de smalle og eksperimenterende værker fra uafhængige scenekunstaktører. Og at man er opmærksom på, hvilke stemmer der bliver hørt på landets scener, og hvilke publikumsgrupper der sidder i salen.

Videnscenter for Scenekunst skal i brug

Senest har kulturminister Marianne Jelved imødekommet nogle af de sidstnævnte udfordringer på scenekunstområdet gennem ”Scenekunstdialog 2015” og ved oprettelse af et Videnscenter for Scenekunst. Vi håber, dette center bliver en aktiv del af scenekunstmiljøet i hele landet, men vil opfordre til, at politikerne holder øje med, om centret har den ønskede effekt over tid, og fremfor alt om scenekunstbranchen benytter sig aktivt af stedet.

Sagen omkring den Åbne Scene i København har ulmet i det københavnske scenekunstmiljø gennem de seneste 5-6 år, og selvom det er en relativ beskeden bevilling, der ville kunne sikre oprettelsen af en sådan Åben Scene, er det af uransagelige årsager ikke sket!

Erik Pold og Helene Kvint
Medlemmer af Uafhængige Scenekunstnere



Støt oprettelse af en Åben Scene

Derudover er ministeren netop kommet med en tillægsaftale til Teateraftalen fra 21. Juni 2011, det vi med stor glæde har noteret os i den forbindelse er, at det understreges, at partierne bag teateraftalen fortsat ønsker en Åben Scene i København!

Sagen omkring den Åbne Scene i København har ulmet i det københavnske scenekunstmiljø gennem de seneste 5-6 år, og selvom det er en relativ beskeden bevilling, der ville kunne sikre oprettelsen af en sådan Åben Scene, er det af uransagelige årsager ikke sket! Vi vil kraftigt opfordre en kommende regering til at sikre, at det sker nu. Det ville give et kæmpe løft for det frie felt af scenekunstnere, ikke bare fra København, men som et sted, der netop skal huse både internationale scenekunstnere og aktører fra hele landet.

I Uafhængige Scenekunstnere er vi parate med viden og visioner og parate til at gå i dialog med hvem, der nu måtte befinde sig på kulturministerposten om få uger.

God valgkamp!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00