Uskønt forløb om moms risikerer at koste kulturforbrugerne dyrt

Gennem nogle måneder har vi set et uskønt politisk forløb udspille sig, der endte med et chokerende udfald i forrige uge: Regeringen har indgået aftale med en række partier om at fjerne momsfritagelsen for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet.  

Den lidt tekniske beskrivelse dækker over, at der vil blive lagt moms på betaling af rettigheder for eksempelvis musik, hvis aftalen bliver til lov. Skatteministeriet mener, at forslaget kan indbringe mellem 250 og 260 millioner kroner årligt til statskassen.

Konsekvensen er dog stor, for det betyder blandt andet, at tv-pakkerne bliver væsentlig dyrere i fremtiden. Udbyderne af tv-pakkerne vil nemlig skulle opkræves moms af rettighederne, og det vil uundgåeligt påvirke efterspørgslen efter danskproduceret indhold.  

Regeringen vil fremsætte lovforslaget med begrundelsen, at EU-retten kræver denne lovændring. Efter mere end 40 år med en momsfritagelse for kunstnernes rettigheder var det angiveligt pludselig tvingende nødvendigt at fjerne fritagelsen, måtte man forstå.  

Klar konklusion

Når vi betragter det med vantro, skyldes det, at et identisk lovforslag blev fremsat i december 2021 af den tidligere S-regering. Undervejs i forberedelserne indhentede Folketingets Skatteudvalg en ekstern, uvildig ekspert til at bedømme, om det virkelig også kunne passe, at EU krævede denne ændring. 

Tidligere generaladvokat ved EU-Domstolen Henrik Øe blev udpeget af Skatteudvalget til at afgive en redegørelse, og heri er konklusionen entydig:  

”Det er vores vurdering, at EU-retten – i modsætning til, hvad der antages i lovforslaget – ikke stiller krav om at gøre meddelelse af licens til ophavsrettigheder momspligtig … Der er med andre ord ikke et EU-retligt behov for at foretage den foreslåede ændring i muligheden for momsfri formidling.”  

Når vi betragter det med vantro, skyldes det, at et identisk lovforslag blev fremsat i december 2021 af den tidligere S-regering.

Casper Klynge, Jørgen Ramskov, m.fl.

Da udvalget fik forelagt denne konklusion, ændrede den politiske opfattelse i Folketinget sig ikke overraskende, og i begyndelsen af juni 2022 blev lovforslaget stemt klart og tydeligt ned i salen – kun Socialdemokratiet og SF stod bag forslaget. Partier som Venstre, Moderaterne, de Radikale og de Konservative stemte imod forslaget, og stormen var overstået.  

Vejen går via EU  

Det viste sig desværre kun at være forbigående. 

Trods de juridiske argumenter imod forslaget kan man konstatere, at denne gang har man via Skatteministeriet valgt at spørge EU-kommissionen, om de rent faktisk kræver denne ændring.  

Kommissionen vil givetvis svare, at der ifølge de fælles momsregler skal være moms på kunstneriske rettigheder. Det ved vi godt. For det besluttede EU for over 40 år siden. Men kommissionen kan ikke bestemme, om Danmark skal ophæve den stand still-bestemmelse, som vi – i overensstemmelse med EU-retten – indførte ved samme lejlighed, fordi Folketinget ønskede kunstneriske rettigheder fortsat skulle være fritaget for moms. 

Bevares, Kommissionen kan selvfølgelig svare ved at rejse en traktatkrænkelsessag mod Danmark, og så er sagen en anden. 

Men samtidig med at spørgsmålet er sendt afsted, har man nu indgået forlig med Dansk Folkeparti, SF og de Konservative om at gennemføre loven.  

Altså inden svaret fra EU er kommet. Så hvad skal man mene, og hvad skal man efterhånden tro på, når man betragter denne proces?