Debat

V-rådmand i Aalborg: Vi må ikke efterlade "kulturfremmede" på perronen

Som kommune er det vores ansvar at skabe en ufarlig indgang til kulturlivet for alle børn. Ingen skal vælge kulturen fra på grund af utilgængelighed eller manglende introduktion. Her er tre bud på, hvordan vi sikrer det, skriver Mads Duedahl (V).

Musikundervisning er en god måde, at få kulturen ind i hjemmene, skriver Mads Duedahl (V).
Musikundervisning er en god måde, at få kulturen ind i hjemmene, skriver Mads Duedahl (V).Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Mads Duedahl
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kultur er vigtigt. Det er ikke noget, vi bare siger, det er noget, vi ved - og desværre noget, vi taler alt for lidt om. Som eksempel viser en lokal undersøgelse fra min hjemkommune at 34 procent af aalborgenserne, ser kulturen som det vigtigste parameter i at gøre Aalborg til en god kommune at leve og bo i.

Det er dermed den vigtigste enkeltfaktor overhovedet - langt foran de klassiske velfærdsområder. Som kommune mener jeg derfor, at vi er forpligtigede til at sikre kulturtilbud af høj kvalitet, men også til at have kultur for alle og sikre en lige adgang.

Desværre er der en tydelig ulighed i brugen af vores kulturtilbud. De kulturvante familier inspirerer deres børn til at få interesse for biblioteker, museer, teatre og de forpligtigende fællesskaber, der findes i foreningsdanmark.

Desværre er der en tydelig ulighed i brugen af vores kulturtilbud. 

Mads Duedahl (V)
Rådmand, Aalborg Kommune

Herigennem modtager børnene den største gave i form af kulturel dannelse, fællesskaber og social forståelse - alt imens de "kulturfremmede" står tilbage efterladt på perronen, uden nogen form for følelse af tilknytning til kulturlivet. Denne ulighed skaber kimen til mange andre uligheder, og derfor er det helt afgørende, at vi som samfund formår at skabe en langt større inklusion i kulturlivet, end det er tilfældet i dag.

Der kan være mange grunde til fravalget af kultur. Nogle fravælger bevidst de kulturelle tilbud, og det er helt fint; det er ikke et mål i sig selv, at alle aalborgensere skal være vilde med klassisk musik eller købe årskort til teatret. Men det er problematisk, hvis man fravælger kulturen, fordi man aldrig er blevet introduceret til den, eller fordi den ikke føles tilgængelig, og her har vi som kommune en forpligtigelse, vi må forholde os til.

Det er dog ingenlunde nogen let opgave at påtage sig. For skal vi mindske uligheden i kultur, skal vi som kommune sikre et varieret og mangfoldigt kulturliv – således at kulturen er en reel og attraktiv mulighed, uanset hvem vi er, hvad vi tjener, eller hvor vi bor. Det handler i høj grad om at mindske de barrierer, der er på vejen mod et institutionsbesøg. I den forbindelse har jeg tre bud på, hvad der burde satses endnu mere på:

Fokus på børns møde med kunsten

Det er i de tidlige år vi skal satse massivt på at ændre denne ulighed. I Aalborg har vi derfor som mål, at børn og unge skal opleve kunst og kultur af høj kvalitet i deres skoletid. Oplevelser der beriger dem – personligt, som tilskuere og måske endda også som udøvere.

Vi har derfor partnerskaber med museer, teatre, symfoniorkester med mere, der skal sikre det første møde med kulturen. Der laves aftaler med busselskaber, så skolen ikke bliver pålagt ekstraudgifter for at tage på kulturel "dannelsestur" med børnene. Og så arbejder alle disse kulturinstitutioner dedikeret med at lave indsatser netop overfor børn, så vi møder fremtidens kulturbrugere i øjenhøjde. Vi investerer meget i, at det første møde med kulturen bliver interessant og fængende for børnene.

Bedre programmering af kulturlivet

Det er dog ikke nok, at børn bliver introduceret til kulturen gennem folkeskolen. Skal interessen forankres, så skal familien også med.

Derfor arbejder vores kulturliv intensivt med at skabe kultur i nye interessante formater. Vores symfoniorkester spiller musikken til Alene Hjemme og Disney-klassikeren Frost i Musikkens Hus' store koncertsal.

Det allerstærkeste middel for at bryde med uligheden i kulturen er at bringe kulturen hjem i dagligstuen.

Mads Duedahl (V)
Rådmand, Aalborg Kommune

Her skaber man en ufarlig indgang til en koncertsal, hvor børn og forældre ikke behøver være bekymrede for, om man skal have slips på for at komme ind. Her er alt, som det plejer, og alligevel helt forskelligt.

På samme måde kan alternative arenaer for kunst og kultur skabe tryghed og appetit på mere. Kulturen må i højere grad forme sig efter ikke-brugerne i de første møder, for at man på den lange bane får flere og nye trygge brugere.

Flere børn som udøvere

Det allerstærkeste middel for at bryde med uligheden i kulturen er at bringe kulturen hjem i dagligstuen. Spiller sønnen guitar, eller går datteren til ballet, så er det kultur, man må forholde sig til i hjemmet. Det åbner for en masse fremtidige familieoplevelser med kulturen som omdrejningspunkt, og det giver den kommende generation den bedste kulturelle rygsæk med på vejen.

Desværre er barrieren for at lade børn være udøvere alt for ofte bundet op på økonomi, og derfor burde vi som samfund arbejde på at få dette bragt ned.

Vi må som samfund arbejde benhårdt på at skabe lette, ufarlige indgange til kulturen, så alle føler sig hjemme i første møde med kulturen og ikke føler sig begrænset af, at man ikke kan binde en slipseknude, når man besøger teatret.

For kampen om ulighed i kultur er på mange måder en af de allervigtigste kampe at vinde, hvis vi skal skabe et samfund i balance, hvor flere mennesker er beredt på at mestre eget liv og skabe meningsfulde relationer. Den kamp må vi ikke tabe.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00