Werge: Public service handler om opdragelse

Af Lars Werge
Formand i Dansk Journalistforbund

I en tid, hvor rammerne for samfundets fællesskab er under massiv forvandling, må begrebet public service naturligvis også tåle et hoved-eftersyn.

Vores kulturminister har udsat en kasse bajere i præmie for en dansk definition på begrebet, og det er i sig selv et udtryk for eftersynets karakter. De politiske bølger omkring public service i almindelighed og omkring DR i særdeleshed går i disse måneder højt, og Bertel Haarders (V) præmie-konkurrence synes ikke at have som formål at sikre status quo.

Afspejler samfundets ønsker
Rammerne for public service er givet af Radio- og Fjernsynsloven, der i §10 beskriver begrebet således:

”Den samlede public service-virksomhed skal via fjernsyn, radio og internet el.lign. sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. (..) Programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur.”

Oplysning, undervisning, væsentlig information, dansk sprog og dansk kultur. 

I det frie valg, vi alle har fået, ligger jo nemlig også barnets naturlige ønske om ikke at blive opdraget. Ønsket om kun at spise pizza og vanille-is i stedet for rugbrødsmadder og risengrød.

Lars Werge
Formand i Dansk Journalistforbund

Det er de samme begreber, vi lægger vægt på, når vi skal opdrage vore børn. Og sådan ser jeg i virkeligheden public service: Det er samfundets ønske om at opdrage medborgerne til demokrati, medleven og deltagelse. Public service-medierne skal opdrage os, også kvalitetsmæssigt, som mediebrugere i en verden fuld af internationale medietilbud af mere eller mindre svag karakter.

DR og TV 2 står over for en svær udfordring
I det lys må man betragte DR’s og TV 2’s programmer, når man bliver bedt om at forholde sig til, om de hver især lever op til public service-forpligtelsen, eller om der er plads til forbedringer.

Når man læser DR’s redegørelse for 2015, er der for et umiddelbart blik således ikke tvivl, om at stationen lever op til forpligtelserne. Det er et meget massivt output, koncernen leverer, og skulle man være i tvivl, kan man bare åbne en radio- eller tv-kanal i disse dage og høre, hvordan den samlede produktion bliver omtalt som et selvstændigt mål i DR’s reklamer for sig selv. 

På helt samme vis dokumenterer TV 2 Danmark med sin redegørelse antallet af sendte timer, seertal for udvalgte programmer og sendetidspunkter og forpligtelsen over for handikappede. 

Der er med andre ord intet i de to publikationer, der ikke dokumenterer medievirksomhedernes betydning for den danske befolkning.

Lidt polemisk sagt: Er der vitaminer nok i al den mad, der serveres i TV 2’s køkken på Hovedbanegården? Er der kvalitet nok i alle de bygninger, som DR’s ejendomsmæglere tager rundt og besigtiger i alle boligprogrammerne? Eller burde der i virkeligheden lægges mere vægt på undervisning, debat og samfundsinformation?

Langt hen ad vejen er blandingen efter min opfattelse fin, der skal være noget til alle. Men både DR og TV 2 har udfordringer på både kort og mellemlangt sigte: For nylig er jeg fulgt i hælene på tusinder og atter tusinder af andre mediebrugere i Danmark og er gået over til at streame det meste tv. 

Hvem overtager opdragelsen?
Det er jo den maksimalt udvidede version af en fjernbetjening. Nu kan jeg helt selv beslutte, hvilket program jeg vil se hvornår; og med det helt frie valg får både TV 2 og DR en stor opgave i at finde vejen til borgerne, når det netop gælder de lidt tungere dele af public service-forpligtelsen og stadig skal sikre det, der kitter en befolkning sammen – sikrer føden for den fælles samtale.

I det frie valg, vi alle har fået, ligger jo nemlig også barnets naturlige ønske om ikke at blive opdraget. Ønsket om kun at spise pizza og vanille-is i stedet for rugbrødsmadder og risengrød. 

Og det er, som jeg ser det, en meget større politisk diskussion, hvordan man sikrer public service-kvalitet på dette nye mediemarked, end om en tv-serie på DR er højre- eller venstresnoet, eller om DR må lave dette eller hint på nettet.

I DJ lægger vi i øvrigt telt til, når både Bertel Haarder og DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn debatterer public service på Folkemødet. Det foregår ved Allinge Røgeri fredag 17. juni kl. 16. Alle skal være så hjerteligt velkomne, for noget af det vigtigste i diskussionen om public service er, at den aldrig må gå i stå, og at begrebet bør være i konstant bevægelse.