Jacob Mark
 svarer 
Mette Bock

Jacob Mark (SF) spørger kulturministeren, Mette Bock, om teknisk bistand til ændringsforslag

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 37, Spørgsmål 1
Ministeren bedes yde teknisk bistand til ændringsforslag med bemærkninger, der indebærer, at de fastansatte medarbejderrepræsentanter i DR og de to suppleanter ikke omfattes af begrænsningen om, at man alene kan genbeskikkes én gang til DR’s bestyrelse.

Svar fra mandag den 5. november 2018
Kulturministeriet har udarbejdet vedlagte ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsloven (Gennemførelse af dele af medieaftalen for 2019-2023 m.v.) (L 37), som Folketingets Kulturudvalg efter ønske fra Jacob Mark (SF) ar anmodet om teknisk bistand til.

Ændringsforslaget indebærer, at bestyrelsesmedlemmer og suppleanter herfor udpeget af de fastansatte medarbejdere i DR ikke omfattes af den gældende regel om, at der alene kan ske genbeskikkelse én gang.

Jeg kan ikke tilslutte mig et sådant ændringsforslag.

Jeg henviser til, at det var en enig aftalekreds bestående af samtlige Folketingets partier med undtagelse af Alternativet, der i medieaftalen 2015-2018 indførte, at der – med henblik på at sikre løbende fornyelse af DR's bestyrelse - alene kan ske umiddelbar genbeskikkelse én gang af medlemmerne af DR's bestyrelse, herunder de medlemmer, der er udpeget af Folketinget og medarbejderne i DR. Denne ændring træder i kraft den 1. januar 2019. Der er ikke med lovforslaget L 37 tilsigtet en ændring heri.
0:000:00