Indledningsvist vil jeg gøre opmærksom på, at reduktionen i formidlingsordningen ikke er en del af lovforslaget L 20. Lovforslaget udmønter en mindre del af stemmeaftalen af 20. marts 2019 om udvidelse af kategorien af teatre og andre institutioner på scenekunstområdet, der kan modtage direkte statsligt tilskud. Med lovforslaget foreslås således, at teatre, der varetager særlige opgaver regionalt på tværs af flere kommuner, fremadrettet kan blive omfattet af scenekunstlovens § 5. Med lovforslaget foreslås endvidere, at kulturministerens forhandlingsforpligtelse vedr. refusionsordningen fremadrettet alene sker med KL.

For så vidt angår det stillede spørgsmål kan jeg oplyse, at staten via formidlingsordningen yder tilskud til billetter solgt med rabat. Formidlingsordningen er etableret ved lov om scenekunst, og de nærmere regler om ordningen reguleres ved bekendtgørelse. Stemmeaftalens reduktion i formidlingsordningen har dermed betydning for fastsættelsen af det statslige tilskud, der ydes til billetter solgt med rabat.

Udformning af rabatordninger eller fastsættelsen af en given rabat på de forskellige teatre og andre institutioner, der modtager tilskud via formidlingsordningen, reguleres ikke i ordningen. Rabatter og de kriterier, de gives efter, fastlægges udelukkende af det pågældende teater eller institution som led i teatrets/institutionens prisstruktur.

Der er således ikke en direkte sammenhæng mellem det statslige tilskud og en given rabatordning til voksen- og gruppebilletter. Det kan dog ikke udelukkes, at reduktionen af tilskuddet til solgte billetter med rabat kan have en påvirkning på rabatordninger.

Sammenfattende er det således ikke muligt at redegøre for eller beregne, hvordan reduktionen af formidlingsordningen eventuelt påvirker rabatordninger til voksen- og gruppebilletter.