svarer 
Joy Mogensen

Kulturudvalget spørger kulturministeren, Joy Mogensen, om kommentar til henvendelse af 12/6-20 fra Røde Kors om de tiltag i beslutningsforslaget, som vil have størs effekt for foreningsdanmark

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 139, Spørgsmål 2
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 12. juni 2020 fra Røde Kors om de tiltag i beslutningsforslaget, som vil have størs effekt for foreningsdanmark, jf. B 139 - bilag 2.

Svar fra mandag den 15. juni 2020
I forhold til de 4 forslag fra B 139, som Røde Kors mener, vil have størst effekt for foreningsdanmark har jeg følgende kommentarer:

Når det gælder forslaget om at sikre stabile tilskudsrammer til foreninger, er jeg meget enig i den grundlæggende intention. Og jeg mener samtidig, at vi skal støtte foreningslivet på måder, som respekterer frivillighedens væsen.

Når det gælder forslaget om at fremme partnerskaber frem for øremærkede puljer, er jeg også meget enig i intentionen. Jeg mener, at øremærkede puljer ofte bare giver en kortvarig effekt og ikke skaber de strukturelle forandringer, som man egentlig ønskede.

Nogen gange, som vi fx har set det her under coronakrisen, kan puljer dog være den bedste løsning. Men jeg mener generelt, at vi skal overveje andre veje end puljer, når vi kan, og her kan partnerskaber være en vej frem.

Når det gælder forslaget om at sikre konkurrencebeskyttelse af foreningslivet og forslaget om at friholde foreningerne fra GDPR-reglerne er vi her inde på henholdsvis Erhvervsministeriets og Justitsministeriets område. Som nævnt ved 1. behandlingen af B 139, vil jeg invitere øvrige relevante ministerier med til efterårets konference om foreningslivet og frivilligsektoren. Sådan at vi kommer rundt om alle de forhold, der påvirker området.

Joy Mogensen Dok. nr. 20/00818-35
0:000:00