svarer 
Joy Mogensen

Kulturudvalget spørger kulturministeren, Joy Mogensen, om kommentar til henvendelse af 24/11-20 fra Dansk Annoncørforening om at styrke Radio- og tv-nævnet med faglige kompetencer inden for markedsføring

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 103, Spørgsmål 1
Vil ministeren kommentere henvendelse af 24. november 2020 fra Dansk Annoncørforening om at styrke Radio- og tv-nævnet med faglige kompetencer inden for markedsføring, jf. L 103 - bilag 3?

Svar fra tirsdag den 8. december 2020
Dansk Annoncørforening anbefaler i deres henvendelse af 24. november, at styrke Radio- og tv-nævnet med praktiske faglige kompetencer inden for både medier og markedsføring. Anbefalingen ligger i forlængelse af Annoncørforeningens høringssvar og skal ifølge foreningen ses i lyset af nævnets opgaver som følge af den nylige implementering af direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet).

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Radio- og tv-nævnet allerede inden implementeringen af AVMS-direktivet har haft opgaver fsva. reklamer m.v. på radio, tv og on demand audiovisuelle medietjenester, herunder at træffe afgørelse om identifikation af reklamer.

I forbindelse med implementeringen af AVMS-direktivet fik Radio- og tv-nævnet tilført opgaver vedr. reklamer m.v. på videodelingsplatformstjenester, herunder at træffe afgørelse om identifikation af reklamer m Jeg finder, at Radio- og tv-nævnets opgaver vedrørende reklamer mv. på både radio, tv, on demand audiovisuelle medietjenester samt videodelingsplatformstjenester bl.a. kræver juridisk indsigt, herunder eksempelvis i markedsføringsret. Denne kompetence dækkes derfor af kravet til, at nævnet skal besidde juridiske kompetencer, hvilket allerede optræder i den gældende lovgivning.

Dok. nr. 20/03509-67 Derudover vil jeg bemærke, at Radio- og tv-nævnet ved vedtagelse af lovforslaget tilføres kompetencer inden for praktisk mediefaglighed. Det er en forudsætning i lovforslaget, at medlemmerne med praktisk mediefaglighed tilsammen skal repræsentere viden inden for henholdsvis radio, tv og nye medier. Endvidere er det en forudsætning i lovforslaget, at det ved udpegning af nævnets medlemmer tilstræbes, at kompetencer inden for bl.a. forretningsforståelse og markedsføringsret er repræsenteret.

Det er min vurdering, at de juridiske kompetencer, eksempelvis inden for markedsføringsret, og viden inden for både radio, tv og nye medier, samt forretningsforståelse tilsammen vil være tilstrækkelige til at løse de nævnsopgaver, der relaterer sig til markedsføring.

Jeg skal endvidere bemærke, at Radio- og tv-nævnet har et samarbejde med Forbrugerombudsmanden, hvor nævnet i sager af forbrugerretlig relevans anmoder Forbrugerombudsmanden om udtalelse til brug for nævnets afgørelser.

Jeg finder det på den baggrund ikke nødvendigt, at der i lovens bestemmelse om Radioog tv-nævnets kompetencesammensætning specifikt er krav om praktiske markedsføringsfaglige kompetencer.

Joy Mogensen Side
0:000:00