25. marts 2022 kl. 08.00Ministersvar
Stén Knuth svarer Ane Halsboe-Jørgensen
Stén Knuth (V) spørger kulturministeren, Ane Halsboe-Jørgensen, om at beslutninger om fortidsminder fremover vil kunne blive omgjort af Miljø- og Fødevareklagenævnets nye afdeling omhandlet af lovforslag L 135 § 3, stk. 1, nr. 9, hvor der udelukkende sidder embedsmænd
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 135, Spørgsmål 9
Kan ministeren bekræfte, at det er rigtigt forstået, at en kommunalbestyrelse eller byråds beslutning i forhold til fortidsminder fremover vil kunne blive omgjort af Miljø- og Fødevareklagenævnets nye afdeling omhandlet af lovforslag L 135 § 3, stk. 1, nr. 9, hvor der udelukkende sidder embedsmænd? Og kan ministeren ydermere bekræfte, at det vil betyde, at et politisk skøn fra en kommunalbestyrelse eller byråd på kulturarvsområdet, kan blive omgjort udelukkende af embedsmænd? I bekræftende fald på ovenstående bedes ministeren og regeringen forholde sig til, at man fremover tager beslutningskraften fra politisk valgte i vores kommunerne og placerer den hos embedsmænd alene i forhold til at lave skøn på kulturarvsområdet, som burde være politiske, men med den nye lov kan blive omgjort alene af embedsmænd? Finder ministeren det problematisk, og hvis ministeren gør det, agter ministeren at ændre det, så det forbliver et politisk skøn fra kommunalbestyrelsen eller byrådet?
Svar fra fredag den 25. marts 2022
Da Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet hører under erhvervsministerens ressort, har jeg forelagt dit spørgsmål for erhvervsministeren.
Erhvervsministeren har oplyst følgende:
” Jeg kan ikke bekræfte det, der anføres i spørgsmålet I sager, hvor 1. instans er kommunalbestyrelser eller byråd, vil det være kommunalpolitikerne, der foretager det politiske skøn og træffer afgørelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet har som 2. instans derimod alene til opgave at vurdere, om 1. instansernes afgørelser overholder gældende lovgivning, der i øvrigt er politisk bestemt. Der lægges med lovforslaget ikke op til at ændre på, hvad nævnet skal vurdere, ligesom forslaget ikke ændrer på det politiske skøn i kommunalbestyrelser eller byråd.
Dok. nr. 34551 Miljø- og Fødevareklagenævnet er et uafhængigt domstolslignende nævn, som er nedsat ved lov, og som er uden for det almindelige ministerielle hierarki. Nævnets afgørelser kan derfor heller ikke indbringes for mig som minister, men de kan indbringes for domstolene.
Miljø- og Fødevareklagenævnets sammensætning er reguleret ved lov. Nævnet har i dag ni afdelinger, der består af en formand, der udpeges af erhvervsministeren (skal have bestået juridisk kandidateksamen), to medlemmer, der udpeges af landsretterne blandt rettens medlemmer, to sagkyndige i henholdsvis industriforhold, jordforureningsforhold, grundvands vandforsyningsforhold, jordbrugsforhold, marineforhold, ferskvandsforhold, fødevareforhold, veterinærforhold (afdeling 1-8) eller fire lægemedlemmer, der udpeges af Folketinget, og som skal varetage almene og samfundsmæssige aspekter (den læge afdeling). De sagkyndige medlemmer beskikkes alene i kraft af deres personlige egenskaber, og de repræsenterer således ikke de organisationer, der har indstillet dem. Den foreslåede nye afdeling, hvortil der beskikkes to sagkyndige i kulturarvsforhold, vil være omfattet af samme krav, som de øvrige medlemmer. Det beror således på en misforståelse, at embedsmænd tidligere eller fremover skulle træffe afgørelse på nævnets vegne.” Jeg henholder mig til erhvervsministerens svar.
Ane Halsboe-Jørgensen Side
Erhvervsministeren har oplyst følgende:
” Jeg kan ikke bekræfte det, der anføres i spørgsmålet I sager, hvor 1. instans er kommunalbestyrelser eller byråd, vil det være kommunalpolitikerne, der foretager det politiske skøn og træffer afgørelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet har som 2. instans derimod alene til opgave at vurdere, om 1. instansernes afgørelser overholder gældende lovgivning, der i øvrigt er politisk bestemt. Der lægges med lovforslaget ikke op til at ændre på, hvad nævnet skal vurdere, ligesom forslaget ikke ændrer på det politiske skøn i kommunalbestyrelser eller byråd.
Dok. nr. 34551 Miljø- og Fødevareklagenævnet er et uafhængigt domstolslignende nævn, som er nedsat ved lov, og som er uden for det almindelige ministerielle hierarki. Nævnets afgørelser kan derfor heller ikke indbringes for mig som minister, men de kan indbringes for domstolene.
Miljø- og Fødevareklagenævnets sammensætning er reguleret ved lov. Nævnet har i dag ni afdelinger, der består af en formand, der udpeges af erhvervsministeren (skal have bestået juridisk kandidateksamen), to medlemmer, der udpeges af landsretterne blandt rettens medlemmer, to sagkyndige i henholdsvis industriforhold, jordforureningsforhold, grundvands vandforsyningsforhold, jordbrugsforhold, marineforhold, ferskvandsforhold, fødevareforhold, veterinærforhold (afdeling 1-8) eller fire lægemedlemmer, der udpeges af Folketinget, og som skal varetage almene og samfundsmæssige aspekter (den læge afdeling). De sagkyndige medlemmer beskikkes alene i kraft af deres personlige egenskaber, og de repræsenterer således ikke de organisationer, der har indstillet dem. Den foreslåede nye afdeling, hvortil der beskikkes to sagkyndige i kulturarvsforhold, vil være omfattet af samme krav, som de øvrige medlemmer. Det beror således på en misforståelse, at embedsmænd tidligere eller fremover skulle træffe afgørelse på nævnets vegne.” Jeg henholder mig til erhvervsministerens svar.
Ane Halsboe-Jørgensen Side
