Hvordan kan det retfærdiggøres, at Danmarks Naturfredningsforening sidder på begge sider af skrivebordet?
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Hvordan forholder ministeren sig til, at Danmarks Naturfredningsforening med lovforslaget både har indflydelse på udpegning til nævnet og samtidig er klageberettiget? Og mener ministeren ikke, at det er imod al sund fornuft og god demokratisk skik, at lovforslaget betyder, at Danmarks Naturfredningsforening sidder på begge sider af skrivebordet?
Da Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet hører under erhvervsministerens ressort, har jeg forelagt dit spørgsmål for erhvervsministeren.
Erhvervsministeren har oplyst følgende:
”Indstilling til og beskikkelse af sagkyndige medlemmer til en ny kulturarvsafdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet sker ikke med henblik på, at de enkelte medlemmer skal varetage særinteresser for eller repræsentere de indstillingsberettigede organisationer og foreninger. De enkelte sagkyndige medlemmer beskikkes alene, fordi de pågældendes viden og sagkundskab på et område er nødvendig ved behandlingen af klagesagerne. De beskikkede sagkyndige medlemmer udpeges således alene på grund af deres faglighed og ikke som interesserepræsentanter, og forventes således at besidde den til hvervet nødvendige ekspertise. De sagkyndige medlemmer må endvidere ikke modtage instruktioner fra nogen under udførelsen af deres opgaver i nævnet.
De almindelige forvaltningsretlige regler om habilitet vil herudover finde anvendelse i forhold til behandlingen af sager i nævnet. Et sagkyndigt medlem, der er inhabilt i forhold til en konkret sag, vil således ikke kunne deltage i behandlingen af sagen.
Dette svarer til, hvad der gælder for de øvrige sagkyndige afdelinger i Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Dok. nr. 35525 De indstillingsberettigede organisationer er grupperet således, at de repræsenterer de to typisk forekommende hensyn i sagerne for den sagkyndige afdeling. I den foreslåede nye kulturarvsafdeling vil der være tale om henholdsvis bevaringshensynet og brugerhensynet. Begge grupperinger indstiller hver 3 kandidater, hvoraf der beskikkes 1 sagkyndigt medlem og 1 suppleant. Indstillingerne forudsætter, at de indstillingsberettigede organisationer i en gruppering kommer til enighed om deres fælles indstilling.
Dette svarer ligeledes til, hvad der gælder for de øvrige sagkyndige afdelinger i Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Jeg finder på den baggrund ikke, at den foreslåede model er problematisk.” Jeg henholder mig til erhvervsministerens svar.
Ane Halsboe-Jørgensen Side
