Christian Juhl
 svarer 
Ane Halsboe-Jørgensen

Christian Juhl (EL) spørger kulturministeren, Ane Halsboe-Jørgensen, om formuleringen i lovforslaget ”Når skyldig told, afgifter, bøde og sagsomkostninger er betalt, udleveres de varer, der er tilbageholdt eller beslaglagt efter toldlovens regler.” betyder, at man i dag ulovligt kan indføre en kulturværdi til Danmark, så længe der betales afgift, bøde og sagsomkostninger

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 164, Spørgsmål 1
Vil ministeren oplyse, om formuleringen i lovforslaget ”Når skyldig told, afgifter, bøde og sagsomkostninger er betalt, udleveres de varer, der er tilbageholdt eller beslaglagt efter toldlovens regler.” betyder, at man i dag ulovligt kan indføre en kulturværdi til Danmark, så længe der betales afgift, bøde og sagsomkostninger og vil ministeren redegøre for, hvordan lovforslaget konkret vil gøre det sværere at indføre kulturgenstande ulovligt, herunder overveje om lovforslagets formuleringer regulerer området i tilstrækkelig grad?

Svar fra fredag den 29. april 2022
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg anmodet Skatteministeriet om en udtalelse. Skatteministeriet oplyser:

"Skatteforvaltningen har alene mulighed for at tilbageholde forsendelser, der er frembudt korrekt, og som der ikke er krav om særlig dokumentation for, med henblik på at undersøge om oplysningerne på toldangivelsen er korrekte. En sådan undersøgelse af toldangivelsen kan næsten altid gennemføres på kort tid. Ved ”frembudt korrekt” forstås, at toldangivelsen er udfyldt med de korrekte oplysninger, og at forsendelsen ledsages af eventuelle nødvendige dokumenter.

Toldloven giver allerede mulighed for, at forsendelser kan tilbageholdes eller beslaglægges, hvis oplysningerne på toldangivelsen ikke er korrekte, fx hvis forsendelsen indeholder noget andet, end det der står på toldangivelsen.

Det vil sige, at en forsendelse fra et tredjeland, der fx indeholder gamle og værdifulde kulturgenstande, ikke kan tilbageholdes eller beslaglægges, hvis alle oplysninger på toldangivelsen er korrekte, herunder oplysninger om hvor forsendelsen kommer fra, hvad den indeholder, og hvad værdien af den er. Der er ikke i den forbindelse hjemmel til, at forsendelsen tilbageholdes eller beslaglægges med henblik på, at Dok. nr. 39695 Kulturministeriet undersøger, om afsenderlandet har et udførselsforbud vedrørende de genstande, som forsendelsen indeholder.

Med forslaget indføres der hjemmel til, at forsendelser kan tilbageholdes eller beslaglægges, selvom de er frembudt korrekt. Dermed opstår der ikke en situation, hvor en manglende hjemmel til at tilbageholde sådanne forsendelser medfører, at forsendelsen skal frigives. Hjemlen forventes anvendt i begrænset omfang, da Skatteforvaltningen ikke har kendskab til fortilfælde, hvor hjemlen kunne være brugt.

Det kan fx skyldes, at forsendelser med genstande, der er omfattet af et udførselsforbud, formodes at blive standset af toldmyndighederne i det land, som de udføres fra, hvis toldangivelsen indeholder korrekte oplysninger om forsendelsens indehold. Det kan også skyldes, at afsenderen sjældent vil udfylde toldangivelsen med de rigtige oplysninger, hvis indholdet er omfattet af et udførselsforbud, og i så fald kan toldlovens almindelige regler anvendes." Jeg kan henholde mig hertil.

Ane Halsboe-Jørgensen Side
0:000:00