Om  
Abdel Aziz Mahmoud

Abdel Aziz forlader DR

Journalist, foredragsholder og radiovært for ”Shitstorm” Abdel Aziz Mahmoud har fundet nyt job uden for DR.

Sofie Hvemon

”Jeg har sagt “ja tak” til et rigtigt voksenarbejde med faste rammer, vagtplan, pension og frokostordning uden for DR.” Sådan skriver Abdel Aziz Mahmoud på sin facebookprofil.

Hvad et ”rigtigt voksenarbejde” indebærer, vil radioværten dog ikke løfte sløret for. Det er dermed ikke kendt, hvad Abdel Aziz Mahmoud skal arbejde med fremover. Han skriver dog, at han glæder sig meget til at fortælle mere om sit nye job snart.

Derudover skriver han, at han kommer til at savne sine kolleger i DR, og at han gerne vil være gæstevært eller gæst i radioprogrammet ”Shitstorm”, hvor personer, der har været udsat for en shitstorm, inviteres i studiet. ”Om ikke andet kan jeg jo måske selv levere indholdet :)”, skriver han.

0:000:00