Dødsfald: Arkitekt Henning Jensen (90)

Arkitekt Henning Jensen, der er belønnet med adskillige priser og medaljer for arbejdet med arkitektur og design, er død, 90 år gammel. 

Christian Juhl Mølgaard

Henning Jensen, arkitekt, Kgs. Lyngby, er død, i en alder af 90 år.

Det skriver Berlingske.

Henning Jensen kom på tegnestue, allerede mens han uddannede sig på Kunstakademiets Arkitektskole, først som medarbejder hos professor Kay Fisker, derefter hos professor Palle Suenson. Siden blev han chef for Købmandsforeningernes arkitektkontor. For snart 40 år siden oprettede han selvstændig virksomhed i kompagni med arkitekt Torben Valeur.

I samarbejdet med Torben Valeur skabte Henning Jensen blandt andet boligbebyggelsen Eskemosepark i Birkerød, flere rådhuse og adskillige arbejder i Grønland.

De klare og enkle former, der kendetegner parrets arkitektur, genfinder man i deres design. Kontormøbelserien M-40 er blevet belønnet med Dansk Designråds klassikerpris. Som arkitekt blev Henning Jensen hædret med Eckersberg-medaljen, og som designer med Landsforeningen Dansk Kunsthåndværks årspris og med Møbelfabrikantforeningens årspris.

Altinget logoKultur
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kultur kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00