Erfaren gastronom bliver ny direktør for Kokkelandsholdet
Morten Juul Andersen er ny direktør for kokkelandsholdet.
Julie Rind Rasmussen
RedaktionsassistentKokkelandsholdet får en ny direktør med masser af erfaring i baggagen.
Morten Juul Andersen tiltræder 1. april sin nye stilling som direktør for Kokkelandsholdet, hvor han afløser Sten Slot Knudsen. Det skriver Kokkelandsholdet i en pressemeddelelse.
Han kommer fra en stilling som nordisk direktør i den amerikanske servicekoncern Aramark. Oprindeligt er han uddannet kok og tjener, og han fik som 24-årig en Michelin-stjerne til sin daværende arbejdsplads, Restaurant Kommandanten.