Landbruget frygter farvel til natur-arealer

17.000 hektar.

Så meget landbrugsareal står til at miste støtte til naturhensyn frem mod 2022 – via 20-årige miljøordninger – lyder det i en undersøgelse fra Seges, der hører under Landbrug & Fødevarer.

”Det er rigtigt ærgerligt, at der ikke ligger en plan for at fortsætte ordningen eller for, hvad der skal ske med alle de arealer, der har tilsagn, der udløber over de næste år. Jeg er bekymret for, at der kommer til at forsvinde gode naturarealer eller arealer, der kunne udvikle sig til god natur over de nærmeste år,” siger landskonsulent Heidi Buur Holbeck, der står bag undersøgelsen.

Mellem 1994 og 2002 fik mange landmænd 20-årige tilsagn, som er en statslig og Landdistrikts-finansieret støtteordning, hvor landmanden får penge til enten at udtage landbrugsjord fra produktion eller til at pleje eksisterende naturarealer. Der er i alt 17.000 hektar, som udløber de kommende år, og tallet stammer fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Seges har lavet en rundspørge blandt 100 tilfældigt udvalgte landmænd, der har udløbende tilsagn i enten 2016 eller 2017. 

Ret til genopdyrkning
Undersøgelsen viser blandt andet, at langt hovedparten af landmændene er glade for og faktisk gerne vil fortsætte ordningen med et nyt 20-årigt tilsagn. Men samtidig lægger 37 procent af landmændene umiddelbart op til enten at genopdyrke eller tilplante arealerne med skov frem for at undgå at tabe for mange penge, når støtteordningen ophører. 20 procent har endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske med arealet.

Vi ved ikke, om der findes orkidéer på et helt specifikt areal under den 20-årige ordning. Det vil kræve en minutiøs registrering, hvilket normalt ikke sker på privat landbrugsjord under frivillige ordninger.

Kim Holm Boesen
Chefkonsulent for miljø & biodiversitet, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Heidi Buur Holbeck mener ikke, at der ikke er gode nok ordninger, som landmændene nu kan lade arealerne fortsætte i. Og hun mener derfor, at der er stor risiko for, at god natur kan gå tabt, hvis ikke der bliver iværksat en målrettet indsats for at sikre de arealer, som har eller er ved at udvikle et godt naturindhold.  

”For en meget stor del af de udløbende tilsagn har landmanden ret til genopdyrkning, med mindre arealerne var omfattet af en §3-beskyttelse, før tilsagnet blev indgået, eller der i mellemtiden er kommet fredede arter eller særligt beskyttede bilag IV-arter på arealet,” siger Heidi Buur Holbeck og fortsætter:

”Og det er en rigtig kompliceret opgave for den enkelte landmand at overskue, hvilke regler der gælder for de enkelte arealer.” 

Rygter om gøgeurt
Ifølge Heidi Buur Holbeck er en del af problemet, at man ved meget lidt om, hvilken tilstand arealerne er i. 

”Men jeg hører fra landmænd, konsulenter og naturfolk, at der nogle steder er kommet noget rigtig god natur ud af det. Der er arealer, hvor der eksempelvis er kommet gøgeurt,” siger Heidi Buur Holbeck.

Hun peger på, at områder, hvor der er kommet fredede arter, ikke må opdyrkes, men at det vil være oplagt at sikre fremtidig pleje af arealerne.

”Hvis de bare ligger hen, vil arealerne i løbet af få år gro til i højere urter, og så forsvinder de lyskrævende arter som gøgeurterne igen,” siger Heidi Buur Holbeck.

Nødvendigt med prioritering
Hun mener, at det langt fra er givet, at landmænd med sådan nogle arealer vil kunne få tilskud via de nuværende 5-årige ordninger.

”Når arealerne ikke er §3-beskyttet natur, og der ikke som udgangspunkt er lavet plantelister på arealerne, så vil mange af arealerne have svært ved at opfylde betingelserne for at få tilskud,” siger Heidi Buur Holbeck.  

Men det er vel ikke gratis bare at give en række nye tilsagn?

”Nej. Der skal naturligvis prioriteres. Derfor er det oplagt, at der bliver iværksat nogle overordnede strategier for opfølgning og information til lodsejerne om, hvordan arealernes potentiale kan udnyttes mest hensigtsmæssigt,” siger Heidi Buur Holbeck og fortsætter:

”De steder, hvor der ikke har udviklet sig interessant natur over 20 år, giver det nok ikke mening at bruge flere penge til pleje. Men arealerne kan måske med fordel i stedet for indgå i et lavbunds-, vådområde- eller skovrejsningsprojekt.”

Styrelse: Vi har andre ordninger
Altinget har bedt om en kommentar fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, der administrerer støtteordningerne. Chefkonsulent for miljø & biodiversitet, Kim Holm Boesen, er med egne ord ”fuldt opmærksom på problemstillingen”.

En problemstilling, han imidlertid nedtoner: 

”Det er vedtaget politisk, at midler til naturpleje skal fokuseres, hvor natureffekten er størst. Og vi har 5-årige plejegræsordninger, som egnede arealer vil kunne indgå i,” siger han og fortsætter:

”Men der vil selvfølgelig være arealer og enkeltsager, der vil falde igennem.”

Han pointerer, at der er tale om 20-årige frivillige ordninger, og at der ikke kan siges noget generelt om arealernes beskaffenhed. Og derfor heller ikke om, hvilken fremtidig drift der er mest hensigtsmæssig.

Overvejer tiltag
Er der ikke behov for, at man danner sig overblik over arealernes tilstand?

”Vi ved nogle generelle ting fra Novana-rapporterne. Men vi ved ikke, om der findes orkidéer på et helt specifikt areal under den 20-årige ordning. Det vil kræver en minutiøs registrering, hvilket normalt ikke sker på privat landbrugsjord under frivillige ordninger," siger Kim Holm Boesen.

I forhold til information til lodsejerne peger han på, at styrelsen har udarbejdet informationsmateriale for de eksisterende natur- og miljøordninger.

”Vi retter altid vores kommunikation, når der bliver påpeget problemstillinger, og vi vil overveje, om der skal ske yderligere på dette område. Men vi har allerede efteruddannelse om naturpleje og vejledninger til lodsejerne på vores hjemmeside,” siger Kim Holm Boesen.