Miljøminister lægger pres på kommuner

SPILDEVAND: Fosforforureningen fra 90.000 private hustande er et større problem end landbrugets, siger Troels Lund Poulsen, der overvejer indgreb.
Foto: Altinget.dk
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Spørgsmålet om fosforudledningen fra spredt bebyggelse i det åbne land bliver i øjeblikket behandlet i Grøn Vækst. Personligt mener jeg, at man bør overveje at stille skrappere krav til kommunerne på dette område.

Troels Lund Poulsen (V)
Miljøminister

Landbrugets rolle tager normalt hele opmærksomheden, når der tales udledning af kvælstof og fosfor i vandmiljøet.

Men de 90.000 husstande, der i landområderne ikke er tilknyttet de effektive kommunale rensningsanlæg, er et alvorligt problem for regeringens arbejde med at sikre bedre vandmiljø og overholde kravene til vandrammedirektivet.

"En betydelig del af den fosfor, som i dag udledes til miljøet, stammer fra spredt bebyggelse i det åbne land. Det drejer sig om ca. 90.000 ejendomme, som endnu ikke er tilsluttet det kommunale kloaknet eller som skal have forbedret spildevandsrensning. Her ligger en stor kommunal opgave og venter," skriver Troels Lund Poulsen (V) i en mail til Altinget, der havde bedt ham uddybe sin kommentar om problemet på et samråd i går onsdag.

Måske skrappere krav til kommuner
På det åbne samråd slog han fast, at at spildevandsforureningen med fosfor er en sværere opgave at løse end landbrugets forurening med fosfor (se i bunden af artiklen).

Og han lægger nu op til, at kommunerne skal tvinges til at sikre bedre spildevandsrensningsanlæg i landområderne eller tilslutning til moderne kommunale rensningsanlæg.

"Spørgsmålet om fosforudledningen fra spredt bebyggelse i det åbne land bliver i øjeblikket behandlet i Grøn Vækst. Personligt mener jeg, at man bør overveje at stille skrappere krav til kommunerne på dette område," skriver Troels Lund Poulsen.

Connie gav røffel til kommuner
Hans forgænger Connie Hedegaard (K) kritiserede som miljøminister kommunerne for ikke at være hurtige nok til at sikre bedre spildevandsrensning i landområderne.

"Jeg vil på det kraftigste opfordre de kommuner, hvis spildevandsplaner for det åbne land ikke er i overensstemmelse med vandrammedirektivets tidsfrister, om at bringe planerne i orden, således at tidshorisonten for de planlagte forbedringer i det åbne land ikke strækker sig længere end til udgangen af 2012," skriver Connie Hedegaard i et brev dateret den 3. november 2006.

Ud over at en række kommuner ikke havde udarbejdet spildevandsplaner, havde nogle kommuner lagt planer, som betød, at der først ville være styr på rensningen i 2020, hvilket ville være alt for sent i forhold til vandrammedirektivet, der kræver, at at alle ferske vande skal have opnået en god økologisk tilstand i 2015.

DANVA: Landbrugets rolle undervurderes
Interesseorganisationen for de kommunale vand- og spildevandsforsyninger DANVA mener, at miljøministeren underdriver landbrugets rolle.

"Det er korrekt, at en stor del af den fosfor fra spildevand, som i dag udledes til miljøet, kommer fra den spredte bebyggelse... Men man skal ikke glemme landbrugets udledning af fosfor, som totalt set er langt større end udledninger af fosfor fra spildevand," skriver DANVA's direktør Carl-Emil Larsen i et svar på Troels Lund Poulsens udmelding (se hele hans svar i bunden af artiklen).

DN frygter det står stille
Han mener også, at det vil være for tidligt at stille skrappere krav til kommunerne. 

"Hvad angår skærpede krav til det åbne land, er der en stor planlagt indsats, som endnu ikke er fuldt implementeret... ...Først når denne indsats er gennemført vil det være relevant at tale om skærpede krav," skriver han til Altinget (se hele svaret nederst).

Hos Danmarks Naturfredningsforening frygter man, at kommunerne ikke er kommet ret langt siden Connie Hedegaard for to år siden diplomatisk bad kommunerne om at få fingeren ud. Dertil har kommunerne haft for travlt med kommunalreformen, vurderer Henning Mørk Jørgensen, der er spildevandsmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.

"Kommunerne har siden da været voldsomt overbebyrdet med kommunalreformen. Uden at kunne dokumentere det, så tror jeg ikke, at der er sket så meget", siger Henning Mørk Jørgensen.

Han peger også på det problem, at man i forbindelse med implementeringen af vandrammedirektivet forudsætter, at kommunerne får styr på spildevandsrensningen i det åbne land. Det samme problem har man allerede med Vandmiljøplan III, hvor manglende målopfyldelser har ændret væsentlige forudsætninger i vandplanerne til vandrammedirektivet.

Dokumentation

DANVA
Læs her hele Danvas svar på miljøministens kritik:
Det er korrekt, at en stor del af den fosfor fra spildevand som i dag udledes til miljøet kommer fra den spredte bebyggelse og at det største potentiale for yderligere reduktion af fosforudledninger fra spildevand ligger i det åbne land og i forhold til regnbetingede udledninger. Men man skal ikke glemme landbrugets udledning af fosfor, som totalt set er langt større end udledninger af fosfor fra spildevand (Se evt. Vand i tal 2007).

Hvad angår skærpede krav til det åbne land, er der en stor planlagt indsats, som endnu ikke er fuldt implementeret. Ifølge brev fra den forrige miljøminister til alle landets kommuner (3. november 2006) skal indsatsen i det åbne land følge Vandrammedirektivets krav og tidsfrister, dvs. at foranstaltninger skal være gennemført i 2012 mhp. opfyldelse af miljømålet i 2015. Først når denne indsats er gennemført, vil det være relevant at tale om skærpede krav.

MILJØMINISTEREN:
Det sagde miljøminister Troels Lund Poulsen i går på samrådet i Folketingets Miljøudvalg om fosforforurening og spildevandsrensning i det åbne land.

Vi er slet ikke kommet til et andet vigtigt tema - hvordan lever vi op til vandramme-direktivet. Og det skal også leves op til. Det ligger langt ud over det, der omhandler brak og VMP3. Så der er en stor udfordring for at levere resultater på det.

Der må man sige ikke mindst på kvælstof-siden, har vi nogle udfordringer, som der skal leveres løsninger på. Vi har det også på fosforsiden, men fosforsiden er mere svær, forstået på den måde at der har vi jo en lige så stor udfordring i forhold til spredt bebyggelse i det åbne land. Der er det ikke landbruget, som har den største udfordring, der er det kloakforsyningerne blandt andet. Men det kommer vi tilbage til om ikke så lang tid.


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00