Forsøgsmøller skal planlægges tæt på borgerne

KORT NYT: Placeringen af forsøgsområder for kæmpevindmøller skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Det er hovedbudskabet fra miljøminister Troels Lund Poulsen.
Kasper Frandsen

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har meddelt de fem borgmestre, der har mulige områder for opstilling af store forsøgsmøller på land, at deres respektive lokalsamfund bliver inddraget mest muligt i forhold til beslutningen af, hvor nye forsøgsvindmøller skal stå.

"Jeg går ind for en så decentral proces som mulig. Det vil sikre, at man inddrager de enkelte kommuner, lokalsamfund og borgere, og det vil sikre, at lokale synspunkter om landskab, natur og miljø indgår i de endelige beslutninger. Det er det bedste grundlag for, at vi kan få opstillet de nødvendige forsøgs-vindmøller," siger Troels Lund Poulsen i en pressemeddelse.

Vigtigt med testpladser
Ifølge miljøministeren er det afgørende for udviklingen af dansk vindmølle-teknologi, at der er testpladser til at afprøve og kontrollere vindmøller, inden en masseproduktion sættes i værk.

0:000:00