Af Kirsten Holst
Formand for JA

Indledningsvis kan man spørge sig, om landbruget har behov for yderligere støtte for at komme igennem krisen. Svaret er ja. Hvis vi lader være, kan det få store konsekvenser ikke bare for landbruget, men for hele samfundet. Der er derfor brug for både en indsats her og nu og en klar plan for fremtiden. Det, regeringen allerede har gjort, vil ikke løse problemet. Der skal mere til, og det kan ikke gå hurtigt nok.

Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at samfundets krisehjælp til landbruget både er økonomisk effektiv og med til at fremme udviklingen i en retning, som er ønskværdig for samfundet. Landbrugets krise kan ikke løses gennem meget generelle tiltag, som sidestiller alle inden for erhvervet. Der er behov for en målrettet indsats i forhold til de aktuelle behov og fordele og ikke mindst i forhold til klart definerede mål for landbrugets fremtid.

Løsninger på kort og langt sigt
På den korte bane skal det sikres, at bæredygtige landbrug med en effektiv og markedsbaseret landbrugsproduktion får en realistisk mulighed for at arbejde sig ud gennem denne krise. Det kan ske ved dels kortvarige, midlertidige og målrettede kriseordninger og foranstaltninger.

På den lange bane skal landbrugets internationale konkurrenceevne styrkes yderligere gennem en stærkere satsning på forskning, udvikling, innovation og rådgivning. Der skal gennemføres længerevarende strukturelle og konkurrenceevneforbedrende foranstaltninger. Det er derfor uheldigt, at der i en kriseperiode med ledige forskningsressourcer sker en nedprioritering af de strategiske forsknings- og udviklingsressourcer, som på længere sigt skal gøre landbruget endnu mere konkurrencedygtigt og selvhjulpent.

Den aktuelle krise
Kun at hjælpe en del af dem, der har behovet, kan virke drastisk, men man kommer næppe udenom at skulle udpege, hvem der skal "overleve", fordi situationen virkelig er så kritisk, at vi ikke får alle med. Landbruget er inde i en dyb økonomisk krise. I 2008 og 2009 var der hvert år et underskud på ca. 6 mia. kr., og landbrugets samlede gæld beløber sig nu til ca. 350 mia. kr. Den gennemsnitlige gæld pr. heltidsbedrift er nu oppe på ca. 18 mio. kr., og lige nu er der kun udsigt til en stigende gæld. Antallet af konkurstruede landbrug vokser. En rentestigning - som vil komme før eller siden - vil gøre landbrugets økonomiske udvikling endnu mere kritisk, da en stor del af landbrugets gæld er kortforrentet.

Der er flere forklaringer på landbrugets alvorlige krise - og landbruget er ikke selv uden skyld: Manglende konsolidering i de gode år sammen med en oppustet prisudvikling på landbrugsejendomme er en del af forklaringen. Men der er også en række udefrakommende forhold, som kun de færreste havde taget højde for: Prisfald efter fødevarekrisens afslutning, faldende efterspørgsel og priser på grund af den økonomiske krise samt de forringede finansieringsmuligheder som følge af finanskrisen har spillet en stor rolle, og her er landbruget i et vist omfang uden skyld.

Samfundets udfordring
Samfundet er nødt til at tage stilling til landbrugets økonomiske krise. I et worst case scenarie - med en bølge af tvangsauktioner, tab blandt kreditorer, faldende produktion, negative konsekvenser i følgeindustrierne m.m. - vil det få alvorlige følger ikke bare for landbruget, men også for samfundsøkonomien.

På den ene side kan der argumenteres for, at landmændene selv må tage ansvar for deres investeringer, deres lånoptag og for markedsudviklingen. Når markedskræfterne slippes løs, må ineffektive og gældsbelastede landmænd forlade erhvervet, og gøre det nemmere for de effektive landmænd med bedre konkurrenceevne at udvikle deres landbrugsbedrifter.

På den anden side har vi også et økonomisk og moralsk ansvar for at sikre de økonomisk bæredygtige værdier, som skabes i landbruget og i de afledede sektorer. Landbruget er vitterligt udsat for stor turbulens i disse år, og kun de færreste havde været i stand til at tage højde for de udsving, som den internationale økonomi har taget. Dertil kommer, at landbruget vedvarende er underlagt et stort pris- og produktivitetspres, som gør det nødvendigt at vokse for at kunne udnytte alle stordriftsfordele. Dette pres i retning af vækst samtidig med en finansiel og økonomisk krise betyder, at landmændene i en vis udstrækning er ofre i en økonomisk krise.

Behov for rationelle beslutninger
Landbruget har mange kritikere, der peger fingre af landbrugets negative betydning og taler for det positive i at minimere produktionen. Det har også i mange år været en almindelig holdning blandt mange danskere, at landbruget længe nok har levet af tilskud. Når landbruget fortsat kræver fuld kompensation for enhver miljøindsats, er det selvfølgelig ikke med til at styrke sympatien.

Det er derfor ikke overraskende, at nogle på forhånd afviser enhver økonomisk hjælp til landbruget. Ud over de følelsesmæssige holdninger mod landbruget er der et argument for ikke at hjælpe, som går ud på, at hjælpen blot vil blive kapitaliseret og vil begrænse prisfaldet på landbrugsejendomme. Dette er imidlertid ikke noget holdbart ræsonnement, når der blot er tale om en kortvarig krisehjælp.

Det bør ikke i sig selv være et samfundsøkonomisk mål at holde jordprisen så lav som muligt, og jordprisen bør på langt sigt blot afspejle den langsigtede forventede indtjening i landbruget. Vi skal væk fra sådanne problemstillinger, der bremser for overordnede løsninger.

Når vi skal beslutte, hvordan vi løser landbrugets problemer, skal vi se på helheden og vælge de løsninger, der bedst gavner samfundet. Vi kommer derfor ikke uden om en målrettet økonomisk støtte, som fremmer det, vi ønsker i fremtidens landbrug.