GMO-strategi for grøn vækst

Fødevareminister Henrik Høegh (V) har allerede før afholdelse af en eksperthøring og debat i Folketinget konkluderet, at Danmark ikke skal overveje et dansk forbud mod dyrkning af gensplejsede afgrøder (Altinget | Fødevarer den 2. september 2010).

Økologisk Landsforening mener at en dansk politik for GMO-fri marker i Danmark - dvs. et forbud mod dyrkning - skal være på bordet som en mulighed, når sagen genoptages her i efteråret.

Det mener vi på baggrund af de begrænsninger, som GM-dyrkning vil skabe for vækst i økologisk produktion - og dermed regeringens eget mål om en fordobling af økologi - og det bøvl og de omkostninger, som dyrkning vil have for både konventionelle og økologiske producenter.

Mangel på fri forskning
Et moratorium for dyrkning i Danmark over nogle år kan også begrundes i den alvorlige mangel for fri forskning i GM-afgrøders konsekvenser for natur og sundhed - et problem som EU endnu ikke anerkender, men et problem som Folketinget enstemmigt har peget på i en vedtagelse i maj. Skal vi ikke via en pause fra dyrkning se, om denne fri forskning i GMO sker, og hvad der kommer ud af den?

En pause kan også begrundes i ny viden om sprøjteresistente GM-afgrøders rolle i dannelse af "superweeds", der sætter nogle kendte sprøjtemidler ud af spil og forårsager anvendelse af højere doser og giftigere midler, til skade for vandplaner.

Men selv om man ser bort fra alt det, mener Økologisk Landsforening, at et offensivt valg af GMO-fri markdrift i Danmark vil være et intelligent, strategisk valg for dansk landbrug. De kvalitetsorienterede forbrugere, som danske fødevareproducenter kan leve af at producere til, ikke ønsker GMO. Og politikere kan understøtte og garantere denne markante kommercielle branding af dansk fødevareproduktion via en konkret politik: et forbud mod dyrkning af GMO i Danmark.

Demokratisk underskud
Altingets seneste undersøgelser af forbrugerholdninger dokumenterer også et demokratisk underskud i ministerens reaktion. Et stort flertal af danskere ønsker ikke at spise gensplejset mad. Og et stort flertal ønsker, at Danmark skal sige nej til dyrkning af GMO i DK. Men fødevareministeren, som også ønsker at være minister for forbrugere og ikke kun for landmænd, pløjer alligevel videre.

Ministerens bemærkning i Altinget om, at det vil skabe hjerneflugt, hvis DK siger nej til gensplejsede afgrøder, er meget snæversynet. De gode hoveder kan bruges - og bruges i dag - til mange strategiske indsatsområder, også inden for bioteknologi, uden at det handler om gensplejsning af afgrøder til menneskemad.

Danmark er et af de førende lande i forskning i bæredygtig planteproduktion og økologi. Dertil kommer anvendelse af genteknologiske selektionsmetoder, der siges at overhale den mere indgribende gensplejsning i effektiv planteforædling. For nylig har to planteforskere påpeget i et indlæg i Berlingske Tidende, at "GMO ikke er det eneste vej". Mon de bliver hørt i ministerens eksperthøring?

Der er også videnstunge jobs og vækst i anvendelse af GMO i lukkede, kontrollerede systemer, til produktion af f.eks. medicin til dyr og mennesker. Det er en helt anden sag, end når GMO kommer ud på marken i åbne, ukontrollerede miljøer, eller bliver anvendt direkte i produktion af fødevarer.

Hvor er respekten for forbrugerne?
Debatten handler alene om spørgsmålet: Skal GM-afgrøder dyrkes på danske marker? Vi efterlyser en saglig debat, politisk mod og respekt for forbrugernes holdninger.

Det vil give en enorm goodwill - ja mange forbrugere og politikere vil falde ned af stolen - hvis landbruget eller ministeren overrasker med en politik, der kommer forbrugerne i møde.