Biologer og ornitolog: Naturnationalparker er det bedste bud på at sikre arternes overlevelse

I et debatindlæg på Altinget under overskriften Naturen reddes ikke af dyr bag høje hegn kommer en lille håndfuld naboer fra Nordsjælland ganske galt afsted. I deres iver for at forhindre den kommende indsats for biodiversiteten gennem etableringen af en række naturnationalparker skoser de fortalerne for at være uden faglig viden.

Vi kan diskutere, hvordan hele håndteringen er grebet an, men fagligt er der ingen tvivl om, at naturnationalparker med store græssere vil gavne en lang række sjældne og truede arter. Naturnationalparkerne vil således bidrage til at vende den negative udvikling i vores natur, som den dybt foruroligende danske rødliste er udtryk for.

Naturstyrelsen vurderer med rette, at størsteparten af de lysåbne naturarealer som enge, overdrev og heder i Danmark er afhængige af naturpleje for at undgå tilgroning. Det gælder også for skove, hvor store græssere skaber en lysåben skov, som er levested for en lang række truede arter. En af de arter, vi kan håbe at få tilbage, er således den sorte stork, som forsvandt fra Danmark for kun 60-70 år siden.

De store planteædere
Den mest velegnede naturpleje udføres med store planteædere, konstaterer Naturstyrelsen. De tynder ud i krat og buskadser og skaber på den måde plads til en mere artsrig vegetation med lyskrævende arter og blomstrende urter. De er samtidig med til at opretholde våde og tørre partier.

Hegningen omkring naturnationalparker er således ikke et mål i sig selv, men giver mulighed for at genskabe en naturlig tæthed af græssere

Hans Meltofte, Charlotte Moshøj og Bo Håkansson
Biologer, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrsforening, og Danmarks Naturfredningsforening

Med de store pattedyr kommer der nye levesteder for andre arter ved, at der for eksempel kommer flere ekskrementer i landskabet og blotlægning af mineraljord, når dyrene træder og skraber i jorden, hvilket også skaber en mere varieret/tuet plantevækst, der tilbyder mange mikrohabitater for insekter og andre smådyr.

Under danske forhold vil der oftest være tale om husdyr under hegn, men nogle steder kan den naturlige bestand af hjortevildt bidrage væsentligt til afgræsningen af området.

I rapporten Biodiversitetseffekter af Rewilding anslår et bredt udsnit af forskere fra Aarhus og Københavns Universiteter, at ”den naturlige tæthed af planteædere i typiske danske økosystemer ligger i intervallet 70-250 kilogram/hektar, om end her stadig er brug for mere eksperimentel evidens.” Det er langt mere, end vi har her i landet, fordi man jo ikke kan acceptere de omfattende skader på markafgrøder, der følger med større og naturlige tætheder af hjortevildtet.

Konsekvensen af de unaturligt lave bestande af store græssere er, at naturen i det åbne land gror til. Det er jo faktisk derfor, man med traditionel naturpleje i årtier har hegnet relativt små arealer og eksempelvis udsat kvæg og får.

Hegning skal skabe en naturlig tæthed mellem store græssere
Den samlede hegnslængde, som er opsat for at sikre græsning med dyr i den lysåbne natur på statens arealer, anslås af Naturstyrelsen til i dag at være cirka 4.600 kilometer. Der findes endnu flere hegn på statens arealer, men de er typisk sat op for at holde dyr ude som led i skovrejsning, omkring bygninger eller som kulturpleje i skovdriften.

Hegningen omkring naturnationalparker er således ikke et mål i sig selv, men giver mulighed for at genskabe en naturlig tæthed af græssere inden for store sammenhængende naturområder samt at undgå markskader uden for. Det er ikke nyt. Flere steder er Naturstyrelsen begyndt at arbejde med helårsgræsning for at understøtte biodiversiteten på statens arealer.

Det er dermed vigtigt at notere sig, at det hverken er enkeltpersoner eller interesseorganisationer med romantiske motiver, der bare ønsker sig dyreparker. Formålet bunder i, at forskningsinstitutioner peger på behovet for at øge tætheden af store græssere for at sikre, at naturen ikke gror til. Og det sker efter en konkret faglig vurdering, der er foretaget af ministeriets eksperter. Ikke en ønskeseddel fra interessenter.

Dyreetik
Som biologer skal vi være de første til at fordømme den lovovertrædelse, der skete på Naturstyrelsens arealer på Mols, hvor udsultede dyr førte til en politianmeldelse. Naturligvis, for det var netop en lovovertrædelse.

I den sammenhæng er det uvederhæftigt ikke at anerkende bemærkningerne til loven om naturnationalparker: ”Der kan ikke ske fravigelse af minimumskravene til forsvarlig behandling og hold af dyr, der i øvrigt gælder efter dyrevelfærdslovens bestemmelser, herunder lovens § 2, hvoraf fremgår, at dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.”

Ingen interesse i at afvige fra dyrevelfærdsloven
Lovbemærkningerne omtaler også tilsyn, der sikrer det enkelte individs tarv. Læser man videre i bemærkningerne fremgår det, at det er fødevareministeriets eksperter, der skal fastsætte specifikke vilkår om tilsyn i den givne naturnationalpark. Det kunne være dagligt. Det bestemmer eksperterne i Fødevareministeriet.

Vi skal handle på den voldsomme krise, biodiversiteten er i, og vi kan ikke bare nøjes med at gøre, som vi plejer. Naturen har brug for akut handling

Hans Meltofte, Charlotte Moshøj og Bo Håkansson
Biologer, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrsforening, og Danmarks Naturfredningsforening

I lovbemærkningerne står der også, at der skal gribes ind, hvis det som følge af tilsynet vurderes, at der er risiko for, at der kan opstå fødemangel.

Man skal altså være på forkant. At gribe ind kan indebære at fjerne dyr i god tid og derved reducere fødebehovet, eller man kan tilskudsfodre. Begge dele er omtalt i de foreløbigt to projektbeskrivelser, der er udarbejdet.

Den store omtale af muligheden for at dispensere fra den generelle dyrevelfærdslov er således ubetinget juridisk knyttet til fastsættelse af bindende vilkår om tilsyn og indgriben, der sikrer dyrenes tarv. Og det er en falsk påstand at hævde, at dyrevelfærdsloven ophæves.

Det er dermed også faktuelt forkert at påstå, at man i naturnationalparkerne skulle overlade dyrene til lidelse og død, og ingen politiske partier eller interesseorganisationer har givet udtryk for en accept af det. Det er myter.

Hegning, dyrenes passagemulighed og adgang
Heste, kvæg og flere andre arter kan holdes i områder med det udbredte almindelige kreaturhegn på to til tre el-tråde. Alle andre fritlevende arter, som hjortevildt, grævlinger og ræve, kan dermed frit bevæge sig ind og ud af området. Sådanne kreaturhegn er udgangspunktet for eksempelvis naturnationalparkerne i Tranum og Stråsø.

I områder, hvor man fagligt vurderer det som ønskeligt at udsætte elg, vil det meget omtalte vildthegn på cirka 250 centimeter være nødvendigt. Det vil ganske rigtigt hindre hjortevildtets passage ind og ud af området. Derfor er det absolut bydende nødvendigt med solid faglig dokumentation for det naturmæssige behov. I områder, hvor vildthegn er påtænkt, vil man dog etablere passager således, at arter, i samme størrelse som grævlinge og ræve, vil kunne passere ind og ud af området.

Der vil være offentlig adgang som hidtil, hvor låger og færiste vil sikre adgang. Om det besværliggør adgang, som blandt andet debattører her i Altinget har givet udtryk for, er jo op til den enkelte. Andre vil måske glæde sig over nye muligheder for at opleve kæmpestore naturområder, hvor dyrene vandrer frit rundt og græsser, vælter træer, skraber bark af træerne og vader rundt i sumpene. Naturområder hvor økosystemet får mulighed for at være intakt.

Målet står klart nu. Vi skal handle på den voldsomme krise, biodiversiteten er i, og vi kan ikke bare nøjes med at gøre, som vi plejer. Naturen har brug for akut handling, og naturnationalparkerne er det bedste bud på, hvordan arterne overlever i et tætbefolket og stærkt opdyrket land som Danmark.