Dansk Skovforening: Drop silotænkning og bevar skovdrift på statens arealer

Konsekvenser for hele skovbruget
Forsknings- og forsøgsarealer samt arealer til forsyning af danske træfrø er allerede ofret ved de seneste årtiers udpegning af urørt skov i statsskovene, hvilket vil få konsekvenser for hele det danske skovbrug. Kun forsøgsarealer, der har biodiversitetsforskning som formål, er her undtaget.

Med mange spredte forsøgsarealer, hugstforsøg og genbevaringsbevoksninger anlagt af ildsjæle og de danske universiteter i Naturstyrelsens skove udgør arealerne i dag en vigtig kilde til vidensopbygning, undervisningsmateriale og forskningsbaseret myndighedsbetjening. Arealer, der ikke lige kan erstattes af nye arealer. Derfor bør forsøgsarealerne bevares og fortsat drives, så den værdifulde viden ikke går tabt, og arealerne fortsat kan følges og opgøres.

Samtidig vil Naturstyrelsens igangværende omlægning til naturnære skovdriftsprincipper ophøre. Vi mangler endnu at få belyst økonomien, produktionen og dermed klimaeffekten i en naturnær skovdrift sammenlignet med en mere klassisk skovdrift. Alligevel vil privatskovbruget miste vigtig ny viden om metoder, plantevalg og fremtidsscenarier for en mere naturnær skovdrift og økonomien heri på kort og lang sigt, hvis statens skove ikke længere skal producere træ.

Derfor vil det hæmme og udfordre privatskovbruget i Danmark som branche, hvis anbefalingerne fra parterne i Det Grønne Kontaktudvalg implementeres.

Samfundsøkonomiske konsekvenser
Yderligere vil det få øjeblikkelige og direkte konsekvenser i form af tabte arbejdspladser for de knap 600 statsansatte, der er beskæftiget med skovbrug til hverdag og en nedgang på omkring 16 procent i Danmarks indenlandske årlige træproduktion.

Anbefalingerne virker endnu mere endsidige, når vi samtidig ved, at vi i forvejen importerer cirka to tredjedele af vores træforbrug og kan forvente, at efterspørgslen efter bæredygtigt produceret træ vil øges dramatisk som følge af behovet for at overgå til produkter og energi produceret af vedvarende/cykliske materialer.

Derudover vil det få samfundsøkonomiske konsekvenser, hvor omkring en kvart milliard kroner af træsektorens årlige direkte bidrag til bruttonationalproduktet kan tilskrives videreforædling af leverancer af træ fra statsskovene. 

Drop silotænkningen
Der er behov for, at organisationerne bag anbefalingerne dropper silotænkningen omkring de danske jordbrugserhverv og ser ressourceforbruget af træ og biodiversitets- og klimaudfordringen i et samlet og internationalt perspektiv.

Danmark er ikke tjent med fjernelse af både kompetente medarbejdere i Naturstyrelsen, tab af faglige skovbrugskompetencer og tab af vigtige langsigtede kronologiske vidensopsamlingsprøveflader i skovene.

Statens tradition for at udlægge produktions- og forsøgsarealer i Naturstyrelsens skove skal videreføres. På den måde kan der anvises metoder til at løse fremtidens udfordringer om bedre sikring af biodiversitet i produktionsskov som inspiration til privatskovbruget, bæredygtig produktion af biomasse og produktion af gavntræ for at imødekomme fremtidens behov for kvalitetstræ til samfundets grønne omstilling.