Dansk Skovforening: Drop silotænkning og bevar skovdrift på statens arealer

REPLIK: Organisationerne i Det Grønne Kontaktudvalg anbefaler, at skovdrift på Naturstyrelsens arealer stoppes, og at statens arealer udlægges til natur. Det vil skade klimaet, økonomien og den bæredygtige samfundsudvikling, skriver Jan Søndergaard.

Af Jan Søndergaard
Direktør i Dansk Skovforening

Trods stigende national og global efterspørgsel på træprodukter, ressourceknaphed og stigende behov for friluftsoplevelser ønsker grønne organisationer den aktive flersidige skovdrift på Naturstyrelsens arealer stoppet her og nu og i stedet at udlægge alle statens arealer til natur. Det vil være skadeligt for bekæmpelsen af klimaændringer, samfundets bæredygtige udvikling og den samlede træsektor.

En række grønne organisationer i Det Grønne Kontaktudvalg anbefaler, at mere statslig skov lægges urørt og at statslige klit- og hedeplantager ryddes. Samtidig ønskes økonomiske interesser i statens skovdrift helt udfaset senest i 2030.

Anbefalingerne kommer som et partsindlæg til det serviceeftersyn af Naturstyrelsens naturforvaltningspraksis, som blev igangsat tilbage i marts af daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Ensidigt fokus
Forslaget har et ensidigt fokus på at bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed i statens skove. Parterne fra kontaktudvalget tager dermed kun udgangspunkt i ét af FN’s 17 Verdensmål for en bæredygtig udvikling.

Imødekommes anbefalingerne vil det i praksis betyde et totalt stop for skovdrift og træproduktion på statens arealer og dermed et langsigtet tab af skovbrugsmæssig viden blandt Naturstyrelsens ansatte. Samtidig vil det medføre en række begrænsninger og tilpasninger for friluftslivets muligheder for udfoldelse i Danmark, som Friluftsrådet også har påpeget.

Hovedparten (cirka 70 procent) af danske skove falder i FN’s kategori af ”plantede skove”, som kun udgør syv procent af verdens skovareal. Denne del af verdens skove producerer nu næsten halvdelen af verdens forbrug af industritræ.

Ifølge WWF-International forventes verdens behov for træ at øges tre til fire gange frem mod 2050, hvilket blandt andet er nødvendigt for at understøtte en bæredygtig og klimavenlig samfundsudvikling. Verdens plantede skove forventes at få en stærkt øget betydning i fremtiden – også for, at vi kan sikre de tilbageværende oprindelige skove mod yderligere pres.

Udfordre skovloven
Anbefalingerne vil samtidig udfordre den eksisterende skovlov på dens formålsparagraffer for forvaltningen af statslige skove. Loven foreskriver, at forvaltningen af statsejede skove skal tilsigte at levere en række samfundsgoder, heriblandt særligt biodiversitetsydelser – men ikke det alene.

Med fokus på de flersidige aspekter ved bæredygtig skovdrift lægger den eksisterende skovlov i dag vægt på, at også udviklings- og forsøgsvirksomhed og klimarobuste skove på statens arealer skal fremmes.

Desuden skal staten yde rådgivning og informationsvirksomhed om bæredygtig skovdrift til det omkringliggende samfund.  Områder, hvor Naturstyrelsen som landets suverænt største skovejer i samspil med private aktører igennem årene, har leveret mange og blivende resultater.

Konsekvenser for hele skovbruget
Forsknings- og forsøgsarealer samt arealer til forsyning af danske træfrø er allerede ofret ved de seneste årtiers udpegning af urørt skov i statsskovene, hvilket vil få konsekvenser for hele det danske skovbrug. Kun forsøgsarealer, der har biodiversitetsforskning som formål, er her undtaget.

Med mange spredte forsøgsarealer, hugstforsøg og genbevaringsbevoksninger anlagt af ildsjæle og de danske universiteter i Naturstyrelsens skove udgør arealerne i dag en vigtig kilde til vidensopbygning, undervisningsmateriale og forskningsbaseret myndighedsbetjening. Arealer, der ikke lige kan erstattes af nye arealer. Derfor bør forsøgsarealerne bevares og fortsat drives, så den værdifulde viden ikke går tabt, og arealerne fortsat kan følges og opgøres.

Samtidig vil Naturstyrelsens igangværende omlægning til naturnære skovdriftsprincipper ophøre. Vi mangler endnu at få belyst økonomien, produktionen og dermed klimaeffekten i en naturnær skovdrift sammenlignet med en mere klassisk skovdrift. Alligevel vil privatskovbruget miste vigtig ny viden om metoder, plantevalg og fremtidsscenarier for en mere naturnær skovdrift og økonomien heri på kort og lang sigt, hvis statens skove ikke længere skal producere træ.

Derfor vil det hæmme og udfordre privatskovbruget i Danmark som branche, hvis anbefalingerne fra parterne i Det Grønne Kontaktudvalg implementeres.

Samfundsøkonomiske konsekvenser
Yderligere vil det få øjeblikkelige og direkte konsekvenser i form af tabte arbejdspladser for de knap 600 statsansatte, der er beskæftiget med skovbrug til hverdag og en nedgang på omkring 16 procent i Danmarks indenlandske årlige træproduktion.

Anbefalingerne virker endnu mere endsidige, når vi samtidig ved, at vi i forvejen importerer cirka to tredjedele af vores træforbrug og kan forvente, at efterspørgslen efter bæredygtigt produceret træ vil øges dramatisk som følge af behovet for at overgå til produkter og energi produceret af vedvarende/cykliske materialer.

Derudover vil det få samfundsøkonomiske konsekvenser, hvor omkring en kvart milliard kroner af træsektorens årlige direkte bidrag til bruttonationalproduktet kan tilskrives videreforædling af leverancer af træ fra statsskovene. 

Drop silotænkningen
Der er behov for, at organisationerne bag anbefalingerne dropper silotænkningen omkring de danske jordbrugserhverv og ser ressourceforbruget af træ og biodiversitets- og klimaudfordringen i et samlet og internationalt perspektiv.

Danmark er ikke tjent med fjernelse af både kompetente medarbejdere i Naturstyrelsen, tab af faglige skovbrugskompetencer og tab af vigtige langsigtede kronologiske vidensopsamlingsprøveflader i skovene.

Statens tradition for at udlægge produktions- og forsøgsarealer i Naturstyrelsens skove skal videreføres. På den måde kan der anvises metoder til at løse fremtidens udfordringer om bedre sikring af biodiversitet i produktionsskov som inspiration til privatskovbruget, bæredygtig produktion af biomasse og produktion af gavntræ for at imødekomme fremtidens behov for kvalitetstræ til samfundets grønne omstilling. 

Forrige artikel Dansk Erhverv: Cirkulær økonomi er en af nøglerne til at demontere klimakrisen Dansk Erhverv: Cirkulær økonomi er en af nøglerne til at demontere klimakrisen Næste artikel Designskoleleder: Grøn modebranche kræver grønt fokus på uddannelserne Designskoleleder: Grøn modebranche kræver grønt fokus på uddannelserne
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Fotosyntesebaseret produktion - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dens forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Det er en ulykke af dimensioner om det mod forventning skulle vise sig at udviklingen og anvendelsen af syntetiske pesticider ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, denne verdens fattigste mennesker, samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

Wermelin varsler forbud mod Roundup i private haver

Wermelin varsler forbud mod Roundup i private haver

UKRUDT: Private haveejere må droppe sprøjtemidler, når ukrudt skal bekæmpes i fremtiden, lyder det fra miljøminister Lea Wermelin. Meldingen bliver mødt med begejstring hos støttepartierne.