Danske Vandværker: Vi har brug for en samlet plan til at beskytte vores grundvand

I den nye pesticid strategi nytter det ikke noget kun at have fokus på pesticider. Vi har brug for en helhedsorienteret strategi, der beskytter drikkevandet mod PFAS, biocider og ulovlige sprøjtegifte. Grundvandsparker skal også sikre beskyttelse af drikkevandet, skriver Susan Münster.

Placeholder image
Der findes flere og flere uønskede stoffer i grundvandet, som vi bruger til drikkevand, skriver Susan Münster.
Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark skal have en ny pesticidstrategi, for den, vi har, udløber i år. Men set fra min stol er det på tide, at vi tænker ud af boksen og ikke alene fokuserer på pesticiderne. Danmark har brug for en bred og helhedsorienteret strategi til beskyttelse af vores grundvand. Kun på den måde kan vi sikre, at vi også på den lange bane kan skænke os et dejligt glas vand fra hanen. Det er og bliver et fælles ansvar.

Vi foreslår etablering af grundvandsparker, som skal finansieres gennem statslig fond på syv til ti milliarder kroner

Susan Münster, direktør, Danske Vandværker

Mange af os forbinder uønskede stoffer med fortidens synder. For eksempel pesticidstoffer der har været godkendt til sprøjtning af roe- eller kartoffelmarker i 70’erne og 80’erne, og som nu er forbudte. Men har vi reelt styr på, hvad der i dag ryger ned i vores grundvand med fare for at forurene drikkevandet?

Vi skal beskytte drikkevandet mod PFAS
PFAS er en forkortelse for perflourerede alkylsyrer, hvor de mest kendte forbindelser er PFOA, PFOS og PFOSA. Der findes flere tusinde forskellige forbindelser, og stofferne bruges bredt i industrien som smudsafvisende overfladebehandling af for eksempel tæpper og regntøj, imprægnering af papir og pap samt i belægning på teflonpander.

PFAS-forbindelser er giftige for mennesker og miljø. Stofferne er både kræftfremkaldende og hormonforstyrrende, men de er også svært nedbrydelige og ophobes i miljøet. Det gør PFAS-stoffer i drikkevandet til en stor risikofaktor, og det er både svært og dyrt at oprense de forurenede områder. Der bør være øget fokus på PFAS-stoffer fra spildevandsslam, når slammet bliver spredt på markerne, så intet trænger ned i grundvandet.

Danske Vandværker foreslår:

  • At der bliver udarbejdet en national handlingsplan for PFAS
  • At der udarbejdes nationale grænseværdier for PFAS i spildevandsslam.

Biocider er måske en ny joker
Myndighederne og den offentlige debat har stort fokus på pesticider fra landbruget. Det er også vigtigt, men det er ikke længere nok, for andre sektorer og kemikalier er også kilder til forurening af grundvandet. For eksempel alge- og svampebekæmpelsesmidler fra maling og træbeskyttelse, der indeholder biocider, og som kan være særdeles skadelige, hvis de havner i vores drikkevand. Et af de store problemer er, at vi ikke ved nok til at foretage konkrete risikovurderinger af biociders effekt på grundvandet.

Danske Vandværker foreslår:

  • En national biocidstrategi eller handleplan med fokus på at afdække konsekvenser for drikkevandet
  • At der nedsættes en biocid-task force på tværs af myndigheder og med involvering af vand- og byggesektoren
  • At biocider og deres nedbrydningsprodukter bliver en del af GRUMO, den nationale grundvandsovervågning.

Ikke helt i mål med pesticiderne
Pesticidbelastningen skal længere ned. Vi skal undgå sprøjtemidler, der risikerer at ende i grundvandet og efterfølgende i drikkevandet. Derfor skal afgifterne på pesticiderne målrettes yderligere, så de mest skadelige pesticider har højere afgifter. I den kommende pesticidstrategi bør der opstilles nye, ambitiøse mål for at bringe belastningen længere ned. Og der bør indføres et forbud mod privates brug af pesticider. Især i bynære områder er der brug for at beskytte vores drikkevandsboringer.

Danske Vandværkers tre forslag:

  • En målrettet og miljøvenlig omlægning af afgiften, så de mest skadelige pesticider pålægges yderligere afgift
  • At pesticidbelastningen nedbringes ti procent over de næste ti år
  • Forbud mod privates brug af sprøjtemidler.

Vi har brug for mere kontrol med ulovlige stoffer
Forbudte sprøjtegifte siver stadig ned i grundvandet fra landbrug, gartnerier og private haver. Det skyldes blandt andet begrænsede ressourcer hos de relevante kontrolmyndigheder, som skal have flere ressourcer til opgaven.

Danske Vandværker foreslår:

  • Skærpet kontrol med brug af forbudte sprøjtemidler i landbrug og gartnerier
  • Bøder for indsmugling af ulovlige sprøjtemidler skal sættes op
  • For at nedsætte snyd skal kontrol ske ved afgrøden frem for i opbevaringsrummet
  • Flere test-marker i GEUS’ Varslingssystem (VAP), som repræsenterer flere jordtyper.

Grundvandsparker kan beskytte vores drikkevand til kommende generationer
Flere uønskede stoffer i det grundvand, vi bruger til drikkevand, udgør et voksende problem, og der er brug for en større beskyttelse af vores fælles ressource i form af grundvandsparker. På den måde kan de områder, hvor grundvandet dannes, sikres gennem for eksempel økologisk landbrug, skove og naturarealer. Og så er vi tilbage ved den helhedsorienterede tilgang til beskyttelsen af vores grundvand.

Vi foreslår etablering af grundvandsparker, som skal finansieres gennem statslig fond på syv til ti milliarder kroner. Vi ved naturligvis godt, at det er mange penge, men undersøgelser viser, at danskerne er villige til at betale lidt ekstra for deres drikkevand. Vi kan også bare spørge os selv, om vi har råd til at lade være med at sikre vand i hanen til dem, som kommer efter os.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser