Debat

Miljøaktører: Biologiske plantebeskyttelsesmidler bør prioriteres i ny pesticidstrategi

Landmændenes adgang til biologiske alternativer til pesticider er begrænset på grund af langsom sagsbehandling på tværs af EU. Den langsomme sagsbehandling gør det svært at få de nye alternativer på markedet, skriver Ulrich Bang og Rikke Lundsgaard.

Det tager seks til syv år at få godkendt biologiske alternativer til pesticider i EU, skriver Ulrich Bang og Rikke Lundsgaard.
Det tager seks til syv år at få godkendt biologiske alternativer til pesticider i EU, skriver Ulrich Bang og Rikke Lundsgaard.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Rikke Lundsgaard
Ulrich Bang
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danske virksomheder står klar med biologiske, bæredygtige plantebeskyttelsesmidler, der kan bidrage til et reduceret forbrug af syntetiske pesticider.

Biologiske plantebeskyttelsesmidler tilbyder landmænd, gartnere og frugtavlere et bæredygtigt alternativ og reducerer landbrugets negative påvirkning af miljø, natur og folkesundhed.

På sigt kan disse løsninger erstatte eller reducere brugen af de syntetiske pesticider, som i dag skaber en række udfordringer i forhold til blandt andet vandmiljø, insekter og rester af pesticider i fødevarer.

Det tager seks til syv år at få godkendt biologiske alternativer
Landmandens adgang til de biologiske alternativer er desværre begrænset grundet en utidssvarende regulering og langsom sagsbehandling på tværs af EU, der gør det vanskeligt at få de nye alternativer på markedet.

Sagsbehandlingen må ikke blive unødig lang, og de biologiske og bæredygtige løsninger skal prioriteres først i bunken af ansøgninger

Ulrich Bang og Rikke Lundsgaard
Sekretariatschef i Alliance for Bio Solutions og seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening

De nuværende forhandlinger om en ny pesticidstrategi er en mulighed for at tage fat på udfordringer med lange godkendelsestider for biologiske alternativer.

Dette vil give landmændene flere værktøjer i værktøjskassen på vej mod en grøn omstilling samt give danske virksomheder adgang til det europæiske marked og dermed sikre, at det er danske løsninger, som hjælper EU i mål med sine ambitiøse mål. Blandet andet med farm-to-fork-Strategien, hvor man vil reducere forbruget og risici ved kemiske pesticider med 50 procent i 2030.

Det tager i dag seks til syv år at få godkendt biologiske alternativer til pesticider i EU, hvor det derimod tager tre år i USA. Amerikanske landmænd har dermed flere og bedre kort på hånden i den grønne omstilling, da de kan tage innovative løsninger i brug.

Biologiske og bæredygtige løsninger skal øverst i bunken
Grundet manglende kapacitet i EU's medlemsstater ligger ansøgninger ofte i ansøgningsbunken i flere år, før de kan blive behandlet. Der er derfor brug for, at Miljøstyrelsen, som i Danmark er den godkendende myndighed, styrkes og opprioriterer godkendelsen af biologiske plantebeskyttelsesmidler markant.

Det er vigtigt, at vi nu sikrer en tidssvarende regulering og sagsbehandling til gavn for miljø, natur, folkesundhed og dansk innovation og eksport

Ulrich Bang og Rikke Lundsgaard
Sekretariatschef i Alliance for Bio Solutions og seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening

Danmark er blandt de lande i EU, som har ekspertise inden for godkendelse af de biologiske løsninger, hvilket bør udnyttes. Sagsbehandlingen må ikke blive unødig lang, og de biologiske og bæredygtige løsninger skal prioriteres først i bunken af ansøgninger.

Reguleringen af syntetiske pesticider og biologiske plantebeskyttelsesmidler er i høj grad reguleret af EU, og Danmark skal derfor sætte sig i spidsen for en reform af EU-reglerne, således at der oprettes en fast-track for godkendelse af biologiske plantebeskyttelsesmidler.

Derudover bør Danmark i EU arbejde for en definition af biologiske plantebeskyttelsesmidler, så landmænd på sigt kan opnå støtte til anvendelsen af biologiske plantebeskyttelsesmidler under de såkaldte ecoschemes i EU's nye landbrugsreform.

Ambitiøse mål skal øge forbruget af biologiske alternativer
For at øge forbruget at biologiske plantebeskyttelsesmidler bør der i den nye pesticidstrategi også sættes ambitiøse reduktionsmål for forbruget af syntetiske pesticider. På sigt bør der også sættes mål for brug af biologiske plantebeskyttelsesmidler, når en definition er på plads.

Miljøet og naturen har brug for, at vi reducerer sprøjtegiftforbruget i landbruget, og danske virksomheder står på spring for at tilbyde bæredygtige alternativer.

Der er otte dyrkningssæsoner tilbage inden 2030, og med seks til syv år lange godkendelsestider bliver prisen på reduktionsmålene unødvendig høj, hvis landmanden ikke tilstrækkelig hurtigt får adgang til de nyeste bæredygtige alternativer.

Det er vigtigt, at vi nu sikrer en tidssvarende regulering og sagsbehandling til gavn for miljø, natur, folkesundhed og dansk innovation og eksport.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rikke Lundsgaard

Landbrugspolitisk seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening
Agronom (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1986)

Ulrich Bang

Underdirektør, Dansk Erhverv, markedschef for klima, energi og miljø, Dansk Erhverv, medlem, Rådet for Energieffektiv Omstilling, Klimarådets Dialogforum, rådgivningsgruppemedlem, KU Science
cand.techn.soc. (RUC 2000)

0:000:00