DHI-leder: Danmark får travlt med at genoprette naturen til havs

Men i Danmark har man ikke tilsvarende krav om genopretning af økosystemer i forbindelse med projekter, der påvirker marine habitater.

Derfor har vi heller ikke rigtig nogen formelle definitioner og krav til, hvordan et godt marint naturgenopretningsprojekt ser ud, selvom der er vidensopbygning i gang på området. Vi mangler også formelle krav til, hvordan infrastrukturprojekter kan benyttes som løftestang i samme forbindelse.

Det får vi dog meget snart brug for med den nye naturgenopretningslov, hvis udviklingen ikke skal hæmmes. Men hvordan skal vi gribe det an og sikre, at vi får mest mulig positiv effekt på biodiversiteten for vores skattekroner?

Vi behøver ikke vælge mellem miljø og kroner

Man kan helt kort forklare erstatningsnatur som, ”at der bliver genoprettet eller etableret ny natur som erstatning for det tabte”. Allerede her støder man på de første udfordringer.

Det er afgørende, at vi allerede nu begynder arbejdet med at sætte rammerne for genopretningen.

Anders Erichsen
Afdelingsleder, DHI

For skal man genoprette naturen på samme sted, eller gavner det samlet set naturen bedst, at der etableres ny natur et andet sted - og hvilken slags natur?

Hvis der for eksempel skal bygges en ny havmøllepark i Nordsøen, skal de forstyrrede marine habitater så genoprettes, når parken står færdig, eller giver det mere mening at udpege et andet område af Nordsøen til beskyttelse i stedet?

Eller skal der ligefrem inddrages landjord, før man kan snakke om erstatningsnatur til havs? Hvordan opvejer man fordele og ulemper ved de forskellige scenarier, hvad koster det ene i forhold til det andet, og skal økonomien veje tungere end hensynet til naturen?

Bæredygtighed og miljø vil præge beslutninger

De danske myndigheder har indtil nu haft et princip om at vælge det billigste bud i udbud om anlæggelse og drift af havmølleparker. Men mon ikke, det ændrer sig, når EU’s naturgenopretningslov træder i kraft?

Så vil krav til bæredygtighed og miljø nødvendigvis også skulle tages med i betragtning i endnu højere grad, end det er tilfældet nu.

I Danmark findes der retningslinjer for erstatningsnatur til lands, men de eksisterer ikke til havs. Jeg ser frem til, at den nye naturgenopretningslov kan være med til at ændre på det.

Anders Erichsen
Afdelingsleder, DHI

Her kan man så hjælpe budgiverne godt på vej ved at have introduceret principper for, hvilke typer af genopretningsprojekter, der vil veje tungt på vægtskålen i udbudsrunden, og genopretning, der gør en reel positiv forskel for havmiljøet.

Workshop understreger mangler

Jeg har arbejdet med beskyttelse af vandmiljøer og marine økosystemer i over 20 år, og tidligere på året var jeg i DHI med til at afholde en workshop om erstatningsnatur til havs.

Deltagerne var forskere og medarbejdere fra en udvikler af marine infrastrukturprojekter, en entreprenør, en myndighed, NGO’er og en rådgiver.

DHI var initiativtager af arrangementet, fordi vi netop oplever en manglende dansk opmærksomhed og erfaringer med erstatningsnatur. Samtidig oplever vi, at alle fra NGO’er til bygherrer efterspørger klare retningslinjer såvel som krav.

I workshoppen arbejdede vi med, hvordan principper for erstatningsnatur til havs kunne se ud i forbindelse med infrastrukturprojekter, så de positive effekter på miljøet maksimeres, uden at der spændes ben for udviklingen eller stilles urealistiske økonomiske krav.

Tiltag skal virke som tiltænkt

Der var bred enighed om, at det først og fremmest handler om ikke at skade marine habitater i forbindelse med eksempelvis infrastrukturprojekter til havs, og at det er naturligt at følge et afværgehierarki for at undgå skade, minimere og reducere skade, genoprette skadepåvirkede habitater lokalt og genoprette skadepåvirkede habitater på andre lokaliteter (offsetting).

Derudover gik nogle af hovedkonklusionerne på vigtigheden af at sikre, at planlægningen af erstatningsnatur baseres på viden og data, der underbygger erstatningsnaturens tiltænkte funktion og sandsynliggør succes i forhold til eksempelvis overlevelse af ålegræs.

Konklusionerne gik ligeledes på, at der i øvrigt efterfølgende monitoreres løbende for at sikre, at de implementerede tiltag faktisk har den virkning, de er tiltænkt.

Derudover blev der diskuteret, hvorvidt det vil give mening at skabe mulighed for erstatningspartnerskaber mellem offentlige og private aktører med henblik på at samle mindre enkeltstående erstatningsprojekter i større satsninger, hvor man samlet set får mest natur for pengene.

Konklusionerne fra workshoppen er blevet videregivet til relevante interessenter, så de forhåbentligt kan være med til at sætte rammerne for, hvordan man bedst skaber erstatningsnatur til havs.

I Danmark findes der retningslinjer for erstatningsnatur til lands, men de eksisterer ikke til havs, og jeg ser frem til, at den nye naturgenopretningslov kan være med til at ændre på dette. Hvis vi griber det rigtigt an, kan vi gøre en positiv forskel for naturen og samtidig sætte skub på den grønne omstilling og udvikle den danske infrastruktur på bæredygtig vis.

Derfor er det afgørende, at vi allerede nu begynder arbejdet med at sætte rammerne for genopretningen.