Debat

Naturorganisationer til regeringen: Jeres modstand mod EU’s naturpolitik er baseret på absurde myter

Regeringens myter, om at EU’s naturpolitik spænder ben for dansk naturgenopretning, handler i virkeligheden om, at de hellere vil beskytte landbrugets og fiskeriets interesser end Danmarks nødlidende natur, skriver en række naturorganisationer.

Socialdemokratiet og regeringen har ikke ret i, at Europa-Kommissionens forslag om naturgenopretning spænder ben for Danmarks planer om at bygge mere havvind, skriver en række naturorganisationer. 
Socialdemokratiet og regeringen har ikke ret i, at Europa-Kommissionens forslag om naturgenopretning spænder ben for Danmarks planer om at bygge mere havvind, skriver en række naturorganisationer. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Anne Paulin (S) indleder sit indlæg i Altinget 3. maj med en beskrivelse af, hvordan statsminister Mette Frederiksen (S) for nylig stod side om side med formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen, da Danmark sammen med otte andre lande præsenterede store ambitioner for vindenergi i Nordsøen. 

Resten af indlægget bruger Paulin derefter på først at fremmane en myte om, at Europa-Kommission med selvsamme von der Leyen i spidsen forsøger at forhindre Danmark i at realisere de store ambitioner med et nyt lovforslag om naturgenopretning. Og dernæst en myte om, at der er en modsætning mellem nødvendig klimahandling og at sætte ind for at stoppe tabet af natur og biodiversitet. 

De to myter er nogenlunde lige absurde. Alligevel hiver Socialdemokratiet og regeringen dem op af hatten gang på gang for at dække over, at deres modstand mod lovforslaget om naturgenopretning i virkeligheden handler om, at de hellere vil beskytte det industrielle landbrugs og fiskeris interesser end Danmarks og Europas nødlidende natur. 

På onsdag er miljøminister Magnus Heunicke (S) for anden gang kaldt i samråd for at forklare, hvorfor regeringen modarbejder grønne tiltag fra EU.  

Vi vil derfor mane myterne til jorden og vise, hvor modsætningerne i virkeligheden findes. Så kan vi forhåbentligt snart få en ærlig debat om, hvordan vi bedst løser de største og mest alvorlige kriser, vi står over for som menneskehed: klimakrisen og biodiversitetskrisen. 

Naturgenopretning og klimahandling 

Lad os starte med myten om modsætningen mellem naturgenopretning og klimahandling: FN's Klimapanel peger i sine seneste rapporter entydigt på, at genopretning af naturen er en central del af løsningen for at nå både Parisaftalens mål og for at afhjælpe og tilpasse os klimaforandringerne.

Afsendere

Se alle afsendere her:

  • Kristine Clement, kampagneleder for landbrug, skov og natur, Greenpeace 
  • Anne-Sofie Sadolin Henningsen, rådgiver, Verdens Skove 
  • Ida Marxen Søndergaard, Souschef, Danmarks Naturfredningsforening 
  • Knud N. Flensted, biolog, naturpolitisk rådgiver, DOF BirdLife 
  • Sofie Tind Nielsen, biolog, senior skovrådgiver, WWF Danmark 

Europa er ikke nogen undtagelse. Uden omfattende naturgenopretning vil Europa opleve flere oversvømmelser, tørker og andre trusler mod vores livsgrundlag. Det konkluderede 50 af verdens ledende biodiversitets- og klimaeksperter i regi af FN's Klimapanel og IPBES biodiversitetens parallel til klimapanelet i december 2020.  

Bedre beskyttelse af den natur, vi har tilbage, er ikke længere nok til at ændre den katastrofekurs, vi er på. Vi er også nødt til aktivt at arbejde for at bringe naturen tilbage.  

Der er altså ikke nogen modsætning derimod er det tvingende nødvendigt, at vi både genopretter naturen og udbygger vedvarende energi.  

Anne Paulin peger på, at den grønne omstilling kræver, at vi ser på naturkrisen og klimakrisen i sammenhæng. Det er vi helt enige i, og vi skal hermed opfordre Socialdemokratiet og regeringen til også at begynde at se løsningerne på de to kriser i sammenhæng. 

EU-forslag spænder ikke ben 

Men hvad så med myte nummer to? Har Socialdemokratiet og regeringen ret i, at Europa-Kommissionens forslag om naturgenopretning spænder ben for Danmarks planer om at bygge mere havvind? 

Svaret er nej. Kommissionen gør i forslaget meget ud af, at der ved naturgenopretning bør tages hensyn til opsætningen af vedvarende energi og omvendt, fordi det er nødvendigt både at bekæmpe tabet af biodiversitet og klimakatastrofen.

Hvorfor opstiller regeringen en stråmand om en konflikt mellem natur og klima – når konflikten i virkeligheden står mellem bundtrawl på den ene side og natur og klima på den anden? 

Kristine Clement, Anne-Sofie Sadolin Henningsen m.fl.

Danske virksomheder er godt klar over, at de omfattende danske planer for havvind kræver, at miljø og natur tænkes ind i planerne.  

Derfor er danske forskere, virksomheder og grønne organisationer i fuld gang med at udvikle projekter, hvor der netop tænkes i synergieffekter mellem havvind og naturgenopretning, for eksempel ved at etablere sten- eller muslingerev omkring vindmølleparkerne.  

"Når vi skal have en markant del af det danske havareal, hvor vi kan opføre havvind, er det vigtigt, at vi er gode naboer til biodiversitet og havmiljø," siger således Søren Scherfig, landechef for Ørsted til DR. 

Der er selvfølgelig også områder, hvor der af naturhensyn ikke skal bygges havvindmølleparker eller foregå anden industriel aktivitet. Det gælder de naturbeskyttede områder, som er udpeget for at give naturen de bedste betingelser for at komme sig. Aktuelt er knap 12 procent af Danmarks havområder omfattet af reel beskyttelse.  

Danmark tilsluttede sig i december FN's biodiversitetsaftale med et mål om 30 procent beskyttet natur til havs og til lands, så der ligger en bunden opgave foran Danmark med at udpege tilstrækkelig natur og sikre reel beskyttelse i de udpegede områder. Den opgave skal Danmark løse, uanset hvad der sker med lovforslaget om naturgenopretning.  

Men naturbeskyttelse og naturgenopretning er ikke det samme. Danmark vil derfor fortsat kunne bygge vindmølleparker uden for de naturbeskyttede områder, selvom der med Kommissionens forslag kommer krav til, at naturen skal genoprettes i 90 procent af Danmarks havområder frem mod 2050. 

Regeringens stråmand 

Et undervandskamera blev trukket på kryds og tværs gennem Vejle Fjord. Det tog 70 timer i alt, og i en fjord på 110 kvadratkilometer blev der kun fundet én eneste fisk. Vejle Fjord er langt fra det eneste havområde i Danmark, hvor fiskene er forsvundet. Og det illustrerer tydeligt udfordringen men også de enorme gevinster ved at genoprette naturen.

Læs også

Med bindende mål for naturgenopretning vil Danmark blive nødt til at forbyde ødelæggende fiskeri med bundtrawl i beskyttede naturområder og sætte ind mod landbrugets forurening af Danmarks kystområder med kvælstof, som kvæler vandmiljøet.  

Det "arealmæssige behov" for bundslæbende fiskeri er da også netop en af de ting, som regeringen i sit rammenotat om EU's lovforslag peger på som en forhindring for udrulningen af vedvarende energi, hvis naturtilstanden i det danske havareal skal genoprettes.  

Anne Paulin opfordrer os, der peger fingre ad regeringen for at svigte naturen, til at forholde os til modsætningerne mellem naturgenopretning og behovet for mere vedvarende energi. Vores svar er, at der ikke er nogen modsætning.

Kristine Clement, Anne-Sofie Sadolin Henningsen m.fl.

Så hvorfor opstiller regeringen en stråmand om en konflikt mellem natur og klima når konflikten i virkeligheden står mellem bundtrawl på den ene side og natur og klima på den anden? 

Også for landbruget vil lovforslagets krav til naturgenopretning være for "indgribende og byrdefuldt", vurderer regeringen i rammenotatet.  

Lovforslagets krav om blandt andet merudtag af lavbundsjorde frem mod 2050 og øget optag af kulstof i mineraljorde er ellers netop tiltag, der er helt nødvendige for, at landbruget kan bidrage til regeringens mål om nettonul-udledninger i 2045. Heller ikke her er der nogen konflikt mellem naturgenopretning og klima. 

Anne Paulin opfordrer os, der peger fingre ad regeringen for at svigte naturen, til at forholde os til modsætningerne mellem naturgenopretning og behovet for mere vedvarende energi. Vores svar er, at der ikke er nogen modsætning.  

Begge dele kan lade sig gøre, hvis der tænkes i synergier fra start, og ikke mindst hvis regeringen er klar til at regulere de erhverv, der i virkeligheden står i vejen for, at vi kan få en sund og frodig natur tilbage i Danmark. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristine Clement

Kampagneleder for landbrug og skov, Greenpeace
Kandidat i kommunikation og internationale udviklingsstudier fra RUC

Anne-Sofie Sadolin Henningsen

Rådgiver, Verdens Skove, kandidat til europaparlamentetsvalget (R)
cand.scient.

Knud N. Flensted

Biolog, naturpolitisk rådgiver, DOF BirdLife (Dansk Ornitologisk Forening BirdLife)
Biolog, MSc fra Københavns Universitet

0:000:00