Naturorganisationer til regeringen: Jeres modstand mod EU’s naturpolitik er baseret på absurde myter

Anne Paulin (S) indleder sit indlæg i Altinget 3. maj med en beskrivelse af, hvordan statsminister Mette Frederiksen (S) for nylig stod side om side med formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen, da Danmark sammen med otte andre lande præsenterede store ambitioner for vindenergi i Nordsøen. 

Resten af indlægget bruger Paulin derefter på først at fremmane en myte om, at Europa-Kommission – med selvsamme von der Leyen i spidsen – forsøger at forhindre Danmark i at realisere de store ambitioner med et nyt lovforslag om naturgenopretning. Og dernæst en myte om, at der er en modsætning mellem nødvendig klimahandling og at sætte ind for at stoppe tabet af natur og biodiversitet. 

De to myter er nogenlunde lige absurde. Alligevel hiver Socialdemokratiet og regeringen dem op af hatten gang på gang for at dække over, at deres modstand mod lovforslaget om naturgenopretning i virkeligheden handler om, at de hellere vil beskytte det industrielle landbrugs og fiskeris interesser end Danmarks og Europas nødlidende natur. 

På onsdag er miljøminister Magnus Heunicke (S) for anden gang kaldt i samråd for at forklare, hvorfor regeringen modarbejder grønne tiltag fra EU.  

Vi vil derfor mane myterne til jorden og vise, hvor modsætningerne i virkeligheden findes. Så kan vi forhåbentligt snart få en ærlig debat om, hvordan vi bedst løser de største og mest alvorlige kriser, vi står over for som menneskehed: klimakrisen og biodiversitetskrisen. 

Naturgenopretning og klimahandling 

Lad os starte med myten om modsætningen mellem naturgenopretning og klimahandling: FN's Klimapanel peger i sine seneste rapporter entydigt på, at genopretning af naturen er en central del af løsningen for at nå både Parisaftalens mål og for at afhjælpe og tilpasse os klimaforandringerne.

Europa er ikke nogen undtagelse. Uden omfattende naturgenopretning vil Europa opleve flere oversvømmelser, tørker og andre trusler mod vores livsgrundlag. Det konkluderede 50 af verdens ledende biodiversitets- og klimaeksperter i regi af FN's Klimapanel og IPBES – biodiversitetens parallel til klimapanelet – i december 2020.  

Bedre beskyttelse af den natur, vi har tilbage, er ikke længere nok til at ændre den katastrofekurs, vi er på. Vi er også nødt til aktivt at arbejde for at bringe naturen tilbage.  

Der er altså ikke nogen modsætning – derimod er det tvingende nødvendigt, at vi både genopretter naturen og udbygger vedvarende energi.  

Anne Paulin peger på, at den grønne omstilling kræver, at vi ser på naturkrisen og klimakrisen i sammenhæng. Det er vi helt enige i, og vi skal hermed opfordre Socialdemokratiet og regeringen til også at begynde at se løsningerne på de to kriser i sammenhæng. 

EU-forslag spænder ikke ben 

Men hvad så med myte nummer to? Har Socialdemokratiet og regeringen ret i, at Europa-Kommissionens forslag om naturgenopretning spænder ben for Danmarks planer om at bygge mere havvind? 

Svaret er nej. Kommissionen gør i forslaget meget ud af, at der ved naturgenopretning bør tages hensyn til opsætningen af vedvarende energi og omvendt, fordi det er nødvendigt både at bekæmpe tabet af biodiversitet og klimakatastrofen.

Hvorfor opstiller regeringen en stråmand om en konflikt mellem natur og klima – når konflikten i virkeligheden står mellem bundtrawl på den ene side og natur og klima på den anden? 

Kristine Clement, Anne-Sofie Sadolin Henningsen m.fl.

Danske virksomheder er godt klar over, at de omfattende danske planer for havvind kræver, at miljø og natur tænkes ind i planerne.  

Derfor er danske forskere, virksomheder og grønne organisationer i fuld gang med at udvikle projekter, hvor der netop tænkes i synergieffekter mellem havvind og naturgenopretning, for eksempel ved at etablere sten- eller muslingerev omkring vindmølleparkerne.  

"Når vi skal have en markant del af det danske havareal, hvor vi kan opføre havvind, er det vigtigt, at vi er gode naboer til biodiversitet og havmiljø," siger således Søren Scherfig, landechef for Ørsted til DR. 

Der er selvfølgelig også områder, hvor der af naturhensyn ikke skal bygges havvindmølleparker eller foregå anden industriel aktivitet. Det gælder de naturbeskyttede områder, som er udpeget for at give naturen de bedste betingelser for at komme sig. Aktuelt er knap 12 procent af Danmarks havområder omfattet af reel beskyttelse.  

Danmark tilsluttede sig i december FN's biodiversitetsaftale med et mål om 30 procent beskyttet natur til havs og til lands, så der ligger en bunden opgave foran Danmark med at udpege tilstrækkelig natur og sikre reel beskyttelse i de udpegede områder. Den opgave skal Danmark løse, uanset hvad der sker med lovforslaget om naturgenopretning.  

Men naturbeskyttelse og naturgenopretning er ikke det samme. Danmark vil derfor fortsat kunne bygge vindmølleparker uden for de naturbeskyttede områder, selvom der med Kommissionens forslag kommer krav til, at naturen skal genoprettes i 90 procent af Danmarks havområder frem mod 2050. 

Regeringens stråmand 

Et undervandskamera blev trukket på kryds og tværs gennem Vejle Fjord. Det tog 70 timer i alt, og i en fjord på 110 kvadratkilometer blev der kun fundet én eneste fisk. Vejle Fjord er langt fra det eneste havområde i Danmark, hvor fiskene er forsvundet. Og det illustrerer tydeligt udfordringen – men også de enorme gevinster – ved at genoprette naturen.