DM Bio: Manglende data skaber et utilstrækkeligt vidensgrundlag for vandmiljøets tilstand

Kommunerne har til opgave at beskytte sine vådområder mod dårlig tilstand og forurening. Et vigtigt værktøj hertil er vandområdeplanerne, som for nylig blev revideret. Men hvad nytter det, når de er opdateret med forældede tal og observationer, spørger Gertrud Knudsen, der er forperson for DM Bio-udvalget.

Det er på tide at give medarbejderne i miljøforvaltningerne de rigtige rammer til at gøre deres arbejde effektivt, skriver Gertrud Knudsen. — Det er på tide at give medarbejderne i miljøforvaltningerne de rigtige rammer til at gøre deres arbejde effektivt, skriver Gertrud Knudsen.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Gertrud Knudsen

Forperson, DM BIO – et fagligt fællesskab i DM for alle med interesse for natur, miljø, fødevarer, grøn omstilling og bæredygtighed

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mange af os har prøvet at stå ved bredden af en sø, å eller kyst og observere småfisk, åkander og haletudser – for det er Danmark heldigvis beriget med. Men skal vi kunne blive ved med at nyde godt af vores vandmiljøer, er det vigtigt at passe på dem.

Det kræver, at vi forhindrer, at der ikke bliver tilført miljøfarlige stoffer til vores vandmiljøer, som er hjem for smådyr, planter og fisk.

Men Danmark halter gevaldigt bagefter, når det kommer til at sikre, at vores vådområder er af god økologisk tilstand. Miljøstyrelsen vurderer faktisk, at 41 procent af Danmarks vandløb risikerer ikke at opfylde EU's direktivmål i 2027.

Man kommer ikke langt, når planerne er opdateret med forældede tal og observationer.
Gertrud Knudsen
Forperson, DM Bio-udvalget

Den oprindelige deadline for at leve op til EU's vandrammedirektiv var egentlig 2015, men fristen er siden blevet udskudt til 2027. Derfor er vi nødt til at sætte alle sejl til, hvis vi skal nå i mål.

Til dét blev der i sommeren 2023 iværksat den tredje generation af vandområdeplaner, som skulle optimere indsatsen. Men man kommer desværre ikke langt, når planerne er opdateret med forældede tal og observationer.

Utidssvarende data

Blandt flere af de lokale aktører, som har til opgave at gøre vandområdeplanerne til virkelighed, hersker der med rette en frustration over for meget bureaukrati, kassetænkning og uaktuelle data.

Vandområdeplanerne bygger nemlig på tal og observationer, der stammer fra 2018 og før. Frustrationen er særlig tydelig, når man læser de godt 2.400 høringssvar til vandområdeplanerne for 2021-2027.

Cirka halvdelen kommer fra landets kommuner. Her mangler medarbejderne inden for miljø og natur data, som er ajour. Det kan for eksempel være oplysninger om næringsstofforurening, kemisk forurening eller vandføring og tilgroning.

Oplysningerne i vandområdeplanerne er fra 2014-2018, men kommunerne har jo gjort meget siden 2018 for at forbedre vandmiljøerne. Det skal der selvfølgelig tages højde for.

Læs også

S-politikere: Producenterne skal tage et langt større ansvar for at stoppe emballagesvineriet

Debat

For eksempel opfordrer Herning Kommune, at de nyeste data jævnligt indarbejdes i vandområdeplanen, så de ikke er baseret på data fra 2018 og før.

I Hillerød Kommune – for at nævne et andet eksempel – har der fra 2018 været betydelige ændringer af afløbssystemet og renseanlæg, hvilket har medført, at udledningen af fosfor og kvælstof til Arresø og Roskilde Fjord har ændret sig.

Derfor skal data selvfølgelig opdateres, så man kan planlægge indsatsen i kommunen på et oplyst grundlag, og så medarbejderne i Hillerød Kommune får ordentlige betingelser for at udføre deres arbejde.

Vandmiljøernes tilstand har ændret sig

Dertil er overraskende mange af de kommunale vandområder af "ukendt tilstand". Det vil sige, at der endnu ikke findes tilstrækkelig viden til at vurdere, om eksempelvis åen eller søen er forurenet.

Overvågningen har ikke formået at skabe det forventede overblik over miljø- og naturtilstanden.
Gertrud Knudsen
Forperson, DM Bio-udvalget

Esbjerg Kommune kritiserer for eksempel i sit høringssvar, at den kemiske tilstand stadig er ukendt i 70 procent af søerne i Esbjerg og Fanø Kommune.

Ligeledes kritiserer Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, at der ved indgangen til tredje planperiode er så dårligt et vidensgrundlag om de biologiske kvalitetsparametre, og konstaterer, at overvågningen ikke har formået at skabe det forventede overblik over miljø- og naturtilstanden. Også Gladsaxe Kommune skriver på en pæn måde, at der er problemer med data.

Det er derfor på tide at give medarbejderne i miljøforvaltningerne de rigtige rammer til at gøre deres arbejde effektivt.

Det kræver, at der afsættes de nødvendige ressourcer til tilstrækkelige og opdaterede tal og data for, hvordan vandmiljøets tilstand er ude i landet.

Jeg tror på, at kommunerne under vandmiljøplan 1 og 2 har gjort deres arbejde for at redde vores vandmiljø lokalt, men virkeligheden og vandmiljøernes tilstand har ændret sig. Det kalder på tilstrækkelige og valide data, så vi kan iværksætte de nødvendige indsatser, der skal sikre et rent vandmiljø fuld af liv.

Politik har aldrig været vigtigere