DN: Målrettet regulering risikerer at ramme forbi

Af Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening 

Selvom bølgerne om landbrugets udledning af kvælstof har gået højt de seneste par år – ikke mindst under den såkaldte gyllegate sag – så har alle parter været enige om én ting: Det er rigtig fornuftigt at lave en målrettet regulering for at løse problemer med forurening af kvælstof fra landbrugets gylle og gødning.

Det er nøglen til at sikre rent drikkevand i fremtiden og sikre, at Danmark lever op til de forpligtigelser om natur- og miljøbeskyttelse, som vi har forpligtiget os til internationalt.

På nogle marker skal der fortsat, som landbrugspakken åbnede for, kunne gødes mere, uden at det skader vandmiljøet. Mens der på nogle marker fremover skal kunne gødes mindre – eller måske slet ikke – da det simpelthen skader vandmiljøet for meget.

Men der stopper enigheden tilsyneladende også.

For selvom Landbrug og Fødevarer og regeringen med særligt Venstre i spidsen har været store fortalere for målrettet regulering, så har man samtidig – ud fra det vi hidtil har set med landbrugspakken – afskåret sig fra at gøre reguleringen særlig målrettet.

Hvis vi ender med en umålrettet regulering, så vil der næsten kun være negative konsekvenser. For det første vil et grovmasket system kun opdelt i 119 områder reelt gøre det umuligt at tage hensyn til drikkevandet. Hvordan skal vi så sørge for, at fremtidens drikkevand ikke bliver forurenet med nitrat?

Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Retentionskortet er droppet
Det har man gjort ved at se bort fra, i hvor høj grad jorden i de forskellige steder i Danmark er i stand til at filtrere kvælstoffet fra, før det ender i vandmiljøet.

Man har ikke villet bruge data fra det såkaldte N-retentionskort, som GEUS har lavet. Kortet viser detaljeret arealernes sårbarhed overfor kvælstof helt ned til omkring 3.000 områder på i gennemsnit 1.500 hektar.

Ved at bruge kortet vil man kunne målrette en ny regulering ret præcist og derfor sikre, at reguleringen sker der, hvor det nytter mest. Med andre ord sikre en indsats der, hvor det er mest omkostningseffektivt – både for samfundet og landbruget.

Men indtil videre har vi desværre ikke set tegn på, at man vælger den mest omkostningseffektive løsning. I stedet har man tegnet et blåt Danmarkskort, der i stedet inddeler Danmark i 119 vand-oplande.

Hvis dette bliver grundlaget for den nye regulering, så vil det i princippet blive umuligt at udpege de jorde, hvor det er nødvendigt at sætte ind for at undgå kvælstofforurening af vandmiljøet.

Skattekroner er i fare
Hvis vi ender med en umålrettet regulering, så vil der næsten kun være negative konsekvenser.

For det første vil et grovmasket system kun opdelt i 119 områder reelt gøre det umuligt at tage hensyn til drikkevandet. Hvordan skal vi så sørge for, at fremtidens drikkevand ikke bliver forurenet med nitrat?

For det andet vil indsatsten blive mange gange dyrere, hvis vi ikke kan sætte målrettet ind dér, hvor det nytter allermest.

Hvis indsatsten i stedet smøres ud i et tyndt lag over alle jorde, så vil den samlede indsats nødvendigvis blive langt større, fordi virkemidlerne jo virker bedst der, hvor jorden er mest sårbar.

Det vil med andre ord ikke blive samfundsmæssigt omkostningseffektivt, og dele af de økonomiske kompensationer til landmændene, som samfundet måtte investere i det her, vil blive spildt.

For det tredje bliver det sværere at udnytte de positive sideeffekter, som der kan være af en målrettet regulering.

Hvis der for eksempel skal arbejdes med udlægning af vedvarende græsarealer, som kan bruges til at sikre bedre natur eller klimatilpasning, hvordan sikrer man så, at dette ikke sker tilfældigt, men netop i de mest sårbare og udsatte områder?

Det vil være det mest omkostningseffektive at score både miljø- og naturgevinster samtidig. Den danske natur skriger på hjælp om mere plads. Og denne mere plads vil vi netop kunne finde på en optimal måde, hvis der kom en reel målrettet regulering.

Bjørnetjeneste for landbruget
Og for det fjerde vil man gøre landbruget en bjørnetjeneste. Det vil måske være politisk bekvemt, at man ikke skal ud i at pege på bestemte landmænd, som fremover må gøde mere eller mindre, men for erhvervet samlet set vil det blive en tabersag.

Får man ikke peget på de landbrugsjorder, som er sårbare, og som landbruget med økonomisk fordel eksempelvis kan udlægge til vedvarende græs og natur, så vil landbruget samlet set blive reguleret unødigt hårdt.

Samlet set er der altså rigtig mange gode grunde til rent faktisk at målrette den nye målrettede regulering. Jeg håber, at politikerne vil tage overvejelserne konstruktivt med til forhandlingsbordet.