Debat

EL: Esben Lunde får havet til at gispe efter vejret

DEBAT: I disse dage har regeringen et lovforslag på vej, som åbner op for et svineri og en forurening på havet, som risikerer at gøre havnaturens dårlige tilstand værre, skriver Maria Reumert Gjerding (EL).

Regeringens lovforslag om havbrug risikerer at gøre havnaturens dårlige tilstand værre, skriver Maria Reumert Gjerding (EL).
Regeringens lovforslag om havbrug risikerer at gøre havnaturens dårlige tilstand værre, skriver Maria Reumert Gjerding (EL). Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Maria Reumert Gjerding (EL)
Miljøordfører

Havets natur fylder kun ganske lidt i debatten om Danmarks 2020-mål. Det på trods af, at en meget stor del af Danmarks areal befinder sig under vand.

Måske skyldes det netop, at naturen under havoverfladen er godt gemt væk. Det er de færreste af os, der har oplevet havets levende mangfoldighed på tæt hold, og når vi står ved kysten og kigger ud over bølgerne, ser havet ud, som det altid har gjort. Men præcis som den landlige natur er også havets natur presset, økosystemernes tilstand er dårlig og biodiversiteten er i tilbagegang.

Hverken regeringen eller miljøminister Esben Lunde Larsen (V) er tilsyneladende bevidste om, at også havnaturen er dækket af 2020-målsætningen, og tilbagegangen for havets natur derfor skal være standset om ganske få år. Der er ingen initiativer i regeringens naturpakke eller aktuelle lovkatalog, der sigter mod at forbedre tilstanden for havets natur.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til debat@altinget.dk

Svineri og forurening på havet
Snarere tværtimod. For netop i disse dage har regeringen et lovforslag på vej gennem Folketinget, som åbner op for et svineri og en forurening på havet, som risikerer at gøre havnaturens dårlige tilstand værre.

Med lovforslaget L111 vil regeringen øge antallet af store havbrug. Man vil fremme opdræt af fisk i store bure placeret på det åbne hav. Havbrug forurener med en giftig cocktail af slam og medicinrester samt kvælstof og fosfor, som hældes direkte ud til den natur, der i forvejen gisper efter vejret. Hertil kommer mulig smitte med sygdomme og parasitter fra havbrugsfiskene, der kan inficere og svække de naturlige fiskebestande.

Havbrug forurener med en giftig cocktail af slam og medicinrester samt kvælstof og fosfor, som hældes direkte ud til den natur, der i forvejen gisper efter vejret.

Maria Reumert Gjerding (EL), Miljøordfører

Hvis nogen fik den vanvittige ide at placere en svinefarm på havet og urenset hælde gyllen ud i Kattegat, ville de fleste danskere vantro løfte øjenbrynene og planerne ville møde massiv modstand. Vi bør møde planerne om havbrug med den samme vantro og modstand. For det er omtrent en lige så tåbelig og komplet forfejlet idé at placere en forurenende fiskeindustri midt i den sårbare natur i de indre danske farvande.

I strid med flere direktiver 
I lovforslaget L111 erkender regeringen, at havbrugene vil svine – hvilket ikke er tilladt. Det er i strid med flere direktiver og konventioner at forringe miljøets, naturens og biodiversitetens tilstand. Derfor hører det med til lovforslaget, at de nye havbrug skal ledsages at ”kompenserende marine virkemidler”, som handler om, at man et andet sted i havet skal lave en tangfarm eller opdrætte muslinger, der kan opsuge den ekstra forurening fra havbruget.

Alt er galt med forestillingen om, at flere forurenende havbrug i en hårdt presset natur kan fikses med ”kompenserende marine virkemidler”. Det er galt, fordi det næppe vil virke.

Dokumentationen er tyndbenet, og ”virkemidlerne” vil ligge langt fra havbruget. Men det er især galt, fordi forestillingen om, at vi kan fikse naturen ved hjælp af ”kompenserende virkemidler”, bringer os længere væk fra 2020-målet. Fordi vi fastholdes i en illusion om, at vi kan fortsætte med en uholdbar udnyttelse af naturen og en giftig industriel produktion, hvis bare vi nidkært regulerer og kompenserer naturen for vores forurening med vådområder, randzoner, skovrejsning, tangfarme og muslingeopdræt.

Det står i skærende kontrast til det, naturen i virkeligheden har brug for, nemlig at få plads fred til at genoprette sine overudnyttede økosystemer, at få lov at blive vild og genskabe de naturlige dynamikker, der gør at den kan trives uden menneskelig indblanding.

Er 2020-målsætningen værdiløs?
Der er kun tre år til 2020-målsætningen skal være indfriet og naturens tilbagegang skal være standset. I det perspektiv er det ganske enkelt absurd, at Folketinget om ganske kort tid skal tredjebehandle en lov, som vil trække i den stik modsatte retning, med det eneste formål at sikre en håndfuld virksomhedsejere en marginalt bedre indtjening.

Folketinget burde netop nu behandle en plan for, hvordan vi beskytter og sikrer genopretning af rev, havbund og ålegræsenge. Hvordan vi lader naturen genoprette de pressede økosystemer og genopbygge de overfiskede fiskebestande. Ikke kun fordi det ville sikre, at vi lever op til de internationale konventioner, vi selv har tilsluttet os. Men også fordi det er vores forpligtelse over for vores efterkommere der skal arve den havnatur, som det lige nu er vores ansvar at passe på.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maria Reumert Gjerding

Præsident, Danmark Naturfredningsforening
cand.scient i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier (RUC 2006)