EL: Sæt nu naturen i centrum

Af Maria Reumert Gjerding
Miljøordfører for Enhedslisten

I stort set alle vores naturtyper, som enge, overdrev, havet, heder, skov med videre for at nævne nogle eksempler, er talrige arter truet af udryddelse. Naturen bliver bogstavelig talt fattigere for hver dag, der går. 

Det er ellers ikke, fordi det har skortet på politiske hensigtserklæringer. 

Alligevel må vi se i øjnene, at vi lige nu ikke er gode nok til at passe på vores natur. 

Det er der mange årsager til. Helt grundlæggende er det nok natursynet, der ligger bag naturforvaltningen, den er gal med. 

For naturen bliver i høj grad betragtet udelukkende som en gratis ressource, der er skabt til vores udnyttelse. Skovene skal udnyttes til at producere biomasse og tømmer, det åbne land er til for landbruget, og havets fiskeressourcer skal fiskes op. 

Helt grundlæggende er det nok natursynet, der ligger bag naturforvaltningen, den er gal med. For naturen bliver i høj grad betragtet udelukkende som en gratis ressource, der er skabt til vores udnyttelse.

Maria Reumert Gjerding
Miljøordfører for Enhedslisten

Erkendelsen af, at naturen har en værdi i sig selv, er forduftet. Og når hensynet til naturen uafbrudt er underlagt hensynet til udnyttelse, er det dømt til at gå galt. 

Naturbeskyttelse kommer ud fra dette natursyn til at fremstå som et dyrt og uhensigtsmæssigt indgreb i en driftig produktion. 

Naturen skal have rum
Derfor har naturbeskyttelsen også svære kår på den politiske dagsorden, hvor kortsigtet økonomisk vækst ofte står øverst. Men vi kommer ikke uden om at ændre synet på naturen, hvis naturen skal have en chance for at udvikle sig mangfoldigt fremover.

Skal vi standse tilbagegangen i danske arter og genoprette naturen, skal vi gøre to ting, der hver især sætter naturen i centrum. 

Vi må for det første sørge for, at naturen får sine egne områder, hvor det eneste formål er, at naturen skal trives. 

I planloven opereres der med to former for arealanvendelse: landzone og byzone. Det er på høje tid at tilføje en kategori, der hedder naturzone. 

Naturzoner skal være områder, der gives tilbage til naturen og dens arter. I disse zoner skal der ikke være andet formål, end at naturen skal trives. 

Aktiviteter, der understøtter naturen som eksempelvis græssende kvæg, er velkomne, men hensynet til naturen og biodiversiteten skal altid veje tungest. 

Tid til politisk handling
For det andet har hver enkelt naturtype brug for en redningsplan.

Naturen er så forarmet, at vi politisk bliver nødt til at forholde os til, hvad der kræves af areal, regulering og forvaltningsplaner for at redde og genoprette naturen i hver eneste af de danske naturtyper. 

Selvom det kan virke banalt at nævne, at vi må forholde os til naturtyperne enkeltvis, er det nødvendigt at slå fast. 

Det ser vi, når miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) tilsyneladende mener, at man kan kompensere for øget sprøjtning eller gødning af §3-områder og øgede gødningsnormer, der ødelægger kvælstoffølsom natur, ved at give plads til lidt mere urørt skov. 

Den form for handel mellem forskellige naturtyper giver ingen mening. For biodiversiteten i for eksempel agerlandet får det ikke bedre af, at biodiversiteten i skovene forbedres. 

Hvis vi virkelig ønsker en mangfoldig natur, så skal vi selvfølgelig behandle de forskellige typer af natur hver for sig. 

Enhedslisten fremsætter i november fem beslutningsforslag, der skal standse tabet af biodiversitet i Danmarks centrale naturtyper. 

Det er afgørende, at vi politisk for alvor begynder at behandle vores natur som noget, der har en uerstattelig værdi i sig selv.