Etisk Handel: Lad bæredygtighed blive et centralt konkurrenceparameter i offentlige indkøb

Danske virksomheder, organisationer og offentlige institutioner har gennem deres indkøb markant indflydelse på belastning af kloden.
Alene den offentlige sektor køber ind for cirka 410 milliarder kroner om året – bare i Danmark. Men på trods af vilje fra politikere, virksomheder og kommuner, så går det for langsomt med bæredygtige offentlige indkøb.
Hver eneste dag indkøbes der for enorme summer både privat og offentligt – lige fra karklude, kuglepenne, solceller, kaffe, fødevarer og biler. Indkøb, der direkte påvirker klima, miljø og arbejderne i de lande, hvor varerne produceres.
Hvis varerne ikke alene blev indkøbt med tanke på pris, men med en mere holistisk tankegang med fokus på konsekvenserne for miljø og mennesker, så ville det batte for kloden – både på den grønne og sociale bundlinje.
Grønne indkøb står i stampe
Ved at prioritere ansvarlige leverandører og produkter, reducerer vi ikke kun vores egen påvirkning af miljø og mennesker, men vi kan også påvirke markedet i retning af mere bæredygtighed.
Trods det store potentiale står kommunernes grønne indkøb i stampe.
Nanna Callisen Bang
Direktør, Etisk Handel Danmark
Det vil være med til at skabe et stærkere incitament for virksomheder til at omstille sig og tilbyde mere ansvarlige produkter og tjenester.
Men trods det store potentiale, så står kommunernes grønne indkøb i stampe, i hvert fald ifølge en undersøgelse foretaget af Ingeniørforeningen, IDA. Næsten halvdelen af kommunerne kan kun præstere en lav grad af bæredygtighed i indkøbene af varer og services.
De politiske ambitioner er til gengæld i top. I 71 procent af kommunerne og regionerne er der en høj grad af politisk opmærksomhed på at fremme bæredygtige indkøb. Så hvorfor sker der ikke mere fra kommunernes side, hvis politikerne er klar?
Èn af barriererne til den manglende udvikling er, at de politiske ambitioner ikke er blevet omsat til konkrete handlinger eller strategier. En anden barriere er, at mange offentlige indkøbere ofte er begrænset af manglende viden og kompetencer inden for bæredygtighed.
At identificere de mest bæredygtige produkter og tjenester kræver forståelse af miljømæssige påvirkninger, produktionsteknikker og sociale forhold. Desværre har mange indkøbere ikke adgang til den nødvendige viden eller træning.
Bæredygtighed som konkurrenceparameter
Den tredje barriere er pris. Undersøgelsen peger nemlig på, at pris er en af de største stopklodser for bæredygtige indkøb. Det er også i tråd med pointerne fra debatten under sidste Verdensmålsuge på Christiansborg.
Her lød budskabet, at politikerne bliver nødt til at acceptere, at hvis kommunerne skal trykke speederen i bund i forhold til bæredygtige indkøb, så koster det. Du kan ikke blæse og have mel i munden. Der kan ikke både spares hver eneste år på bundlinjen og samtidig skrues op for grønne indkøb.
Indkøberne i både det offentlige og det private spiller en nøglerolle i at accelerere en grønnere og ikke mindst fair omstilling.
Nanna Callisen Bang
Direktør, Etisk Handel Danmark
Her er det vigtigt at have for øje, at måske er det dyrere for den enkelte kommune, lige nu, at indkøbe mere bæredygtigt, men på sigt vil det koste Danmark og det globale samfund meget mere, hvis ikke vi kommer i gang nu.
Ledere og beslutningstagere bliver derfor nødt til at vise mod ved at acceptere, at bæredygtighed koster. Det betyder, at bæredygtighed bør blive et konkurrenceparameter på linje med pris i forbindelse med offentlige udbud og indkøb.
Dernæst skal de indkøbsansvarlige klædes på til opgaven, så det store potentiale kan indfries. Indkøberne i både det offentlige og det private spiller en nøglerolle i at accelerere en grønnere og ikke mindst fair omstilling.
Indsigt
Mogens Nørgaard Mogensen60 årI dag
Fhv. adm. direktør og Senior Partner, PwC
Mads Tang Dalsgaard60 årI dag
Nordeuropæisk chef, Aspen Pharma, fhv. landedirektør, Amgen
Helge Danneskiold-Samsøe45 årI dag
Formand, Danske Vandløb, ejer, Øllingsøe Gods, formand, Ryde Å Lav, bestyrelsesmedlem, Landøkonomisk Selskab
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Nøgleområder i central grøn aftale melder om problemer: Tidsplanen er urealistisk
- Grønne aktører: Der kan ikke længere være tvivl om, at Tange Sø skal droppes, og Gudenåen slippes fri
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning














