EU: Danske vandplaner overholder direktivet

VANDPLANER: EU fastslår, at det er helt i overensstemmelse med vandrammedirektivet, at de danske vandplaner medtager små vandoplande. Kritiker fastholder, at Danmark overimplementerer direktivet.
Foto: Ole Arkhøj (BLST)
Anders Jerking

Det er helt i overensstemmelse med vandrammedirektivet, at de danske vandplaner omfatter vandløb fra små vandoplande. Det fastslår EU-Kommisionen i et svar til den danske europaparlamentariker Jens Rohde (V).

”Den danske fremgangsmåde, heri medregnet små vandområder, er i fuld overensstemmelse med vandrammedirektivet. Alle vandområder er omfattet af vandrammedirektivet, og medlemsstaterne har råderum til at bestemme, hvordan små vandområder skal håndteres i vandområdeplanerne,” hedder det i svaret, som er skrevet på vegne af miljøkommissær Janez Potočnik.

Kritikkerne af vandplanerne har flere gange fremhævet, at det er en fejl, at de danske vandplaner indeholder en indsats for de små vandløb, som har et opland mindre end 10 km2. Landbruget mener, at man reelt planlægger en indsats for grøfter og afvandingskanaler. Miljøministeriet mener modsat, at mange vandløb har en naturværdi, selv om deres vandopland er mindre end 10 km2.

Dokumentation

Spørgsmål fra Jens Rohde (V): 

"Ifølge vandrammedirektivets vejledning 2 skal vandplanerne omfatte alle betydelige vandområder. Vejledningen foreskriver, at vandløb skal medtages i vandplanerne, hvis vandløbet har et opland, der føder vandløbet, som overstiger 10 km2.

Ved at følge Naturstyrelsens GIS-kort ses det, at Ca. 60 % af vandløbene i de danske vandplaner har under 10 km2 opland(1).

Kommissionen bedes svare på, om denne klassificering er i overensstemmelse med direktivet?

I de danske vandplaner jf. Miljøstyrelsen: »Vejledning fra Miljøstyrelsen. Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet«. Miljøstyrelsen. 1998, s. 23, er mange relativt flade vandløb med ringe fald, langsom strøm, blød og dyndet bund klassificeret som naturlige, blødbund vandløb 1 med en målsætning DVFI 5 (Dansk Vandløbs Fauna Indeks). Dette miljømål er et rent dansk fænomen, der ikke kan genfindes i EU‐vandrammedirektivet eller f.eks. i Tysklands vandplaner.

Kommissionen bedes oplyse, om den mener, at den danske interkalibrering er sket korrekt, herunder om faunaen i blødbundsvandløb kan opnå miljømålet DVFI 5?

Kommissionen bedes oplyse, om det danske faunamål DVFI 5 er EU-interkalibreret i små vandløb under 3 meters bredde?

Ifølge vandrammedirektivets vejledning 2, figur 5, står der, at et udrettet vandløb skal klassificeres som stærkt modificeret. For eksempel på et udrettet vandløb, der er en del af de danske vandplaner, se venligst følgende link s. 17(2).

Kommissionen bedes svare på, om landene er forpligtet til at følge denne vejledning, og derfor skal klassificere udrettede vandløb som stærkt modificerede?"

Svar fra Kommissionen afgivet på vegne af Janez Potočnik:
"
Den danske fremgangsmåde, heri medregnet små vandområder, er i fuld overensstemmelse med vandrammedirektivet. Alle vandområder er omfattet af vandrammedirektivet, og medlemsstaterne har råderum til at bestemme, hvordan små vandområder skal håndteres i vandområdeplanerne.

Danmark har udviklet et nationalt klassificeringssystem for de biologiske kvalitetselementer. Dansk Vandløbs Faunaindeks er den danske metode til det biologiske kvalitetselement »bentisk fauna«, og DVFI 5 er i overensstemmelse med EU’s interkalibrering.

Klassifikationen af floder bør dog baseres på fire biologiske kvalitetselementer (bentisk fauna, makrofyter, bundvegetation og fiskefauna) efter princippet »én ude, alle ude«. For floder har Danmark kun fuldført interkalibreringen for bentisk fauna og makrofyter og ikke for fiskefauna og makrofyter. Danmark har forpligtet sig til at udføre den resterende interkalibrering inden 2016.

Medlemsstaterne kan frit vælge, om de vil benytte vandrammedirektivets vejledninger, så længe de gennemfører direktivet til fulde. Definitionen på stærkt modificerede vandløb bør følge artikel 2, stk. 9, og artikel 4, stk. 3, i vandrammedirektivet." 


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00