I mine øjne forholder biologerne sig til et hjørne af virkeligheden, hvor urørt skov er svaret. Skovfolkene tænker og arbejder i helheder, så urørt skov er for dem kun en del af svaret.

Kirsten Holst
Formand, JA

Af Kirsten Holst
Formand for Jordbrugsakademikerne, JA

Som agronom og formand for JA (inkl. forstkandidaterne) er det spændende at opleve den opmærksomhed, som skovene har fået. Senest på Altinget. Men i stedet for en konstruktiv debat er det desværre blevet en kamp mellem de skovbrugsfaglige (naturforvalterne) og biologerne.

Biologerne mener ikke, at skovfolk kan drive skovene til gavn for en biologisk mangfoldighed. Man underkender skovbrugets faglighed. Jeg savner konstruktive og bæredygtige løsninger for et aktivt miljøvenligt og alsidigt skovbrug.

I mine øjne forholder biologerne sig til et hjørne af virkeligheden, hvor urørt skov er svaret. Skovfolkene tænker og arbejder i helheder, så urørt skov er for dem kun en del af svaret.

Biologerne forstår vist ikke skovbrugets nuancer - og tror ikke på dets muligheder. De ser det åbenbart som en provokation, når skovbrugerne peger på hensyn til andet og mere end biodiversitet. Helt slemt bliver det, når skovfolkene peger på, at der er bedre forstlige løsninger for biodiversiteten end urørt skov. Skovbruget har i kritikernes øjne ikke fattet noget som helst. Her er jeg naturligvis uenig.

Hvorfor slås?
Man kunne undervejs i debatten læse en velanset forstkandidats bemærkning om, at de politiske toner overskyggede fagligheden i biologernes argumenter. At påstå, at biologernes ”faglighed” skulle havde fået en anmassende politisk indpakning, gjorde dem bare endnu mere vrede. Der er tydeligvis meget mere i kampen end blot at tilgodese biodiversiteten i skoven. Det er en krig mellem snæver og bred faglighed.

Men hvorfor slås? Vi er jo enige om det vigtige i at bevare og styrke biodiversiteten. I princippet burde vi kunne forene kræfterne til gavn for skovene og for samfundet. Skovbruget og dets naturforvaltere har viden og erfaring nok til at kunne levere det rette miks af natur og en sund økonomi. Biologerne kan levere biodiversitet. Derfor er et samarbejde nødvendigt.

Mange ønsker
Vi skal også huske, at samfundet har mange ønsker ud over biodiversiteten. Det er jo samfundet og ejerne, der sætter de overordnede mål for skovene. Skovfolkene handler inden for de rammer, der er sat - for biodiversitet, økonomi osv. Fx skal statsskovene jo tilgodese folkets interesser, og der skal være plads til alle typer aktiviteter og fornøjelser, som ikke altid kan foregå i en urørt skov. En skov for folket handler også om beskæftigelse, træ, skønhed, fordybelse og inspiration ud over biodiversiteten.

Det skurrer i ørerne på en jordbrugsakademiker, når biologer påstår, at de mange hensyn, som naturligt indgår i ethvert jordbrug, skulle være skyld i naiv og mangelfuld forvaltning i skovene. Det er en underkendelse af, at biologi, økonomi og samfundshensyn er et ligeværdigt grundlag for skovdrift - eller naturforvaltning i det hele taget. Hvis forskerne tror, at man kan melde sig ud af samfundet og nøjes med at se på et enkelt parameter som biodiversitet, så udfordrer det respekten for disse forskeres naturlige dømmekraft. I hvert fald når de også forsøger sig som samfundsdebattører.

Debat om urørt skov
Det fremhæves gang på gang, at urørt skov er den mest omkostningseffektive vej til biodiversitet, og at der er evidens for dette. Dét, jeg har hørt, er, at urørt skov er bedre end en række alternativer, men det er jo ikke det samme, som at det er det bedste alle steder. Andre typer natur stiller store krav til naturpleje og menneskelig indgriben for at opnå netop den natur, vi ønsker.

Derfor er det tankevækkende at påstå, at vi bare kan lade skovene passe sig selv og få optimal biodiversitet. Der er mange eksempler på, at netop skovdriften bevarer en frodig biodiversitet gennem en vedvarende driftsform. Hvis man udfordrede skovbruget, ville man helt sikkert opleve, at der gennem driften kunne skabes eksempler på både øget biodiversitet og en skov, der er indbydende og i et vist omfang ganske produktiv.

Skal vi i fællesskab tale skovenes sag, så er der brug for, dels at skovbruget bliver bedre til at forklare sig, dels at biologerne bliver bedre til at forstå, at der er flere valg af skovbrugsdrift end enten urørt skov eller naturfjern træproduktion. Lad os se både på helheden og på biodiversiteten. Lad os glemme stridighederne og komme i gang med den respektfulde dialog. Det fortjener skovene og biodiversiteten.