Debat

Forsker: Forbrugernes right-to-repair ligger i regeringernes hænder – men Danmark skal ikke vente på EU

Finanslovens to nye reparations-puljer er et vigtigt men ufuldendt skridt mod en cirkulær økonomi. I disse dage står slaget om EU's right-to-repair direktiv, og presset for et reelt omskifte er på de nationale regeringer, skriver Michael Søgaard Jørgensen, lektor, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet samt ekspert i reparation og produkters levetid, IDA.

Det er fornuftigt, at regeringen&nbsp;ikke har valgt at vente på EU, når det kommer til&nbsp;reparationsretten. Men der er stadig&nbsp;vigtige&nbsp;<span>beslutninger at tage i&nbsp;Unionen, skriver&nbsp;<b></b></span>Michael
Søgaard Jørgensen.
Det er fornuftigt, at regeringen ikke har valgt at vente på EU, når det kommer til reparationsretten. Men der er stadig vigtige beslutninger at tage i Unionen, skriver Michael Søgaard Jørgensen.Foto: Pressefoto/IDA
Michael Søgaard Jørgensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Finansloven for 2024 anerkender, at det er et problem, at danskerne må kassere mange produkter, fordi det er dyrt og besværligt og nogle gange umuligt at få produkterne repareret.

Den nye finanslov indeholder således to puljer på hver ti millioner kroner om året i perioden 2024-2027. Puljerne skal fremme cirkularitet og reparationer og forbedre adgang til reservedele, opdateringer og levetidsforlængelser.

De to puljer er en vigtig markering, selvom det ikke er mange penge, og der desværre ikke etableres en national ordning med tilskud til borgernes reparationer som i Frankrig, Østrig og Sverige og den tyske delstat Thüringen.

Nationale tiltag er vigtige, fordi EU’s arbejde med at sikre længere produktlevetid og lettere og billigere reparationer går langsomt og mere er præget af flotte ord end af substans. Ordningerne i Østrig og Thüringen har således betydet et øget antal reparationer.

Kommissionens udvandede forslag

Miljøbevægelsen ønsker en ”right-to-repair”, det vil sige en ret til, for en rimelig betaling, at kunne få repareret et produkt, så man ikke skal kassere produktet og købe et nyt. EU-kommissionen brugte faktisk selv begrebet ”right-to-repair”, da Kommissionen i marts 2023 lancererede sit forslag til fælles EU-retningslinjer for reparation af forbrugerprodukter.

EU-kommissionens forslag lever imidlertid ikke op til betegnelsen ”right-to-repair”. Hvis man skal blive i rettighedssproget, så er forslaget mere udtryk for, at forbrugerne får ret-til-at-få-at-vide-hvad-det koster-at-få-repareret.

Læs også

Kernen i EU-kommissionens forslag er, at forbrugerne inden for den to-årige lovpligtige reklamationsperiode har ret til at få repareret et produkt, hvis det ikke er dyrere for producenten at reparere produktet end at tilbyde et nyt produkt.

Efter den to-årige reklamationsperiode skal producenter inden for de produktgrupper, hvor EU har stillet ecodesign-krav, mod betaling tilbyde reparation i den periode, som svarer til produktets forventede levetid.

Denne ret til at få et prisoverslag for en reparation vil omfatte vaskemaskiner, opvaskemaskiner, køleskabe, støvsugere samt computere og fjernsyn. Fra 2025 vil også mobiltelefoner blive omfattet af ecodesign-krav.

Når en forbruger beder om at få et produkt repareret, skal en reparatør udfylde et oplysningsskema og beskrive, hvad reparationen vil omfatte, og hvor lang tid den vil tage. Kommissionens forslag udvandes af, at reparatøren kan kræve betaling for at give et prisoverslag, hvis det er nødvendigt at undersøge produktet for at udfylde skemaet.

Parlamentet søger forbedring

22. november vedtog Europa-Parlamentet næsten enstemmigt sit forslag til forbedring af EU-kommissionens forslag. Parlamentets forslag indeholder forbedringer, men indebærer heller ikke en egentlig right-to-repair.

Kommissionens forslag lever imidlertid ikke op til betegnelsen ”right-to-repair”

Michael Søgaard Jørgensen

Parlamentet skærper Kommissionens formulering om, at uafhængige reparatører skal have adgang til samme manualer og reservedele som producenter og autoriserede reparatører. Producenter må heller ikke forbyde reparation med brug af ikke-originale reservedele og 3D-printede reservedele.

Parlamentet foreslår desuden, at EU forbyder producenter gennem købsvilkår, produktdesign og software at forhindre reparation af et produkt. For at vise sit ønske om, at bedre reparationsmuligheder skal gælde flest mulige produkter – og ikke kun produktgrupper med EU-krav til ecodesign – vedtog Parlamentet, at EU’s retningslinjer for reparation også skal gælde for cykler.

Parlamentet foreslår at forlænge den juridiske garanti med et år, når et produkt er blevet repareret. For at gøre reparationer mere attraktive for forbrugerne foreslår Europa-Parlamentet, at producenter skal tilbyde erstatningsudstyr til låns i hele reparationsperioden.

Støt Parlamentet og fortsæt i Danmark

Europa-Parlamentet pegede i sin pressemeddelelse på risikoen for, at medlemsstaternes holdninger udvander Kommissionens udspil og Parlamentets forslag til forbedringer i de kommende forhandlinger om det endelige forslag til retningslinjer for reparation.

Presset er således nu på de nationale regeringer. Det er vigtigt, at den danske regering som minimum bakker op om Europa-Parlamentets forbedringsforslag, samtidig med at regeringen anerkender, at det ikke er tilstrækkeligt at vente på EU.

De to puljer på Finansloven er forhåbentligt starten på en ambitiøs dansk indsats for at sikre forbrugerne bedre og billigere reparationsmuligheder og bedre muligheder for at vurdere produkters reparerbarhed, når man overvejer at købe et produkt.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Søgaard Jørgensen

Lektor, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet
Ph.D. Technology Assessment og Civilingeniør, Danmarks Tekniske Universitet

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024