Debat

Friluftsrådet: Statslig skov skaber størst værdi for Danmark

Regeringen vil skabe ny skov gennem privat skovrejsning. Men statslig skov har langt større værdi for samfundet, borgere og naturen, skriver Winni Grosbøll.

Etablering af statslig skov giver meget bedre mulighed for at placere skovarealerne, så de skaber størst mulig værdi, både for befolkningen og for naturen, skriver Winni Grosbøll.
Etablering af statslig skov giver meget bedre mulighed for at placere skovarealerne, så de skaber størst mulig værdi, både for befolkningen og for naturen, skriver Winni Grosbøll.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Winni Grosbøll
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringens ambition om at etablere 250.000 hektar ny skov – et areal på størrelse med Fyn – skal være realiseret allerede i 2045, anbefaler eksperterne bag Svarer-rapporten.

Det er fantastisk, lad os endelig komme i gang, og lad os i samme ombæring sørge for, at vi får mest muligt ud af de nye skovområder. 

Skovrejsning giver mange muligheder for at høste synergieffekter, som udover de direkte klimaeffekter også gavner drikkevandsbeskyttelse, biodiversitet, vandmiljø og ikke mindst befolkningens muligheder for at få naturen tættere på i hverdagen og meget bedre rammer for danskernes friluftsliv.

Derfor er det godt, at skovrejsning er et centralt virkemiddel i alle de tre modeller, som Svarer-rapporten har præsenteret. 

Regeringen satser på privat skov 

Man kan dog blive lidt ærgerlig over, at der udelukkende regnes med, at de 250.000 hektar ny skov skal etableres gennem privat skovrejsning, på trods af at statslig skov har langt større rekreativ værdi

Privat skov vurderes til at have en årlig rekreativ værdi på 4.000 kroner per hektar, mens statslig skovrejsning ifølge De Økonomiske Råd har en rekreativ værdi på 50.000 kroner per hektar årligt.

Læs også

Der er altså en kæmpe forskel på den værdi, som samfundet som helhed får ud af statslig skovrejsning i forhold til udelukkende privat skovrejsning. Det bør tages med i diskussionen. 

Derfor foreslår Friluftsrådet, at en væsentlig del og gerne halvdelen af de nye 250.000 hektar skov etableres som offentlig skov.

Hvis halvdelen af arealerne blev etableret som statslig skov ville der være en øget årlig samfundsmæssig gevinst på 5,75 milliarder kroner i rekreativ værdi i forhold til ved 100 procent privat skovrejsning.

Skoven er for alle

Grunden til, at statslig skov har væsentlig større samfundsmæssig værdi, er blandt andet, at befolkningen har større glæde af den.

Reglerne for færdsel og ophold i offentligt ejede skove giver flere muligheder for friluftsaktiviteter, end i privatejede skove.

Det er vigtigt, at politikerne i trepartsforhandlingerne tager de store samfundsmæssige gevinster, der er ved statslig skov, med i overvejelserne.

Winni Grosbøll
Direktør, Friluftsrådet
 

For eksempel er det i statslige skove lovligt at færdes efter mørkets frembrud, man må gå og gøre ophold uden for stierne, og der er bedre muligheder for, at spejdergrupper, orienteringsklubber og andre friluftsforeninger kan afholde aktiviteter, stævner eller lignende. 

Etablering af statslig skov giver også meget bedre mulighed for at placere skovarealerne, så de skaber størst mulig værdi, både for befolkningen og for naturen.

For eksempel er der stort behov for skov, der ligger tæt på byerne, så flest muligt får glæde af dem og gavn af de effekter, der for eksempel er i forhold til fysisk, mental og social sundhed. 

Der er også langt bedre muligheder for at etablere skovene, så der bliver skabt nogle store, sammenhængende naturarealer, hvilket skaber stor værdi både i forhold til biodiversitet og friluftsliv.

Læs også

På den måde vil vi kunne få nogle store naturområder med et rigt dyre- og planteliv og gode muligheder for naturoplevelser og friluftsliv.

Giver det ikke meget bedre mening, end at overlade det til private lodsejere at etablere en masse småskove på de mindst attraktive marker?

Husk friluftslivet

I kommissoriet for trepartsdrøftelserne er det nævnt, at løsninger, eksempelvis etablering af ny skov, skal vurderes, så man optimerer effekter i forhold til klima, natur, biodiversitet og friluftsliv.

Dog er der ingen af de organisationer, der indgår i treparten, der har særligt fokus på friluftsliv.

Der er ingen af de organisationer, der indgår i treparten, der har særligt fokus på friluftsliv.

Winni Grosbøll
Direktør, Friluftsrådet
 

Det giver anledning til en vis bekymring for, at friluftslivet – og dermed gevinsterne, som den brede befolkning vil få stor glæde af – nemt kan blive glemt eller overset i de videre drøftelser.

Det er vigtigt, at politikerne i trepartsforhandlingerne tager de store samfundsmæssige gevinster, der er ved statslig skov, med i overvejelserne.

Det er gevinster, der opvejer de umiddelbare omkostninger, og som vil vare ved i mange, mange år. Det er noget, som måske kan kompensere for bekymringen, om hakkebøffen bliver noget dyrere. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Winni Grosbøll

Direktør, Forbrugerrådet Tænk, formand, Hjem til Alle alliancen
cand.mag. i historie og samfundsfag (Københavns Uni. 2004)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024